NSAID (mundhule og tænder)
A01AD
Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) kan anvendes til præ- og postoperativ smertebehandling ved kortvarige operative indgreb i munden. Se i øvrigt Odontologisk vejledning.
NSAID anvendes også til lokalbehandling af smertevoldende mundslimhindelidelser, der er diagnosticerede eller under udredning, og hvor det inflammatoriske islæt er fremherskende.
Patienter med sarte slimhinder eller orale ulcerationer vil opleve sviende ubehag ved anvendelse af midler, der indeholder alkohol/ethanol.
Behandling af børn kræver særlig årvågenhed, se præparatbeskrivelser.
Se endvidere Mund-, svælg- og halsmidler.
Revurdering af behandlingen
Det er vigtig med grundig instruktion i anvendelse af NSAID dels for korrekt anvendelse dels for at undgå interaktioner med andre lægemidler/behandlinger og bivirkninger.
Kontraindikationer
Allergi over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID, se endvidere NSAID.
Præparater
| Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|
| Benzydamin | Andolex Cooper
|
mundskyllevæske 1,5 mg/ml | 300 ml | 0,49 | 2,95 |
| Benzydamin | Tantum Verde Parallelimport
|
mundskyllevæske 1,5 mg/ml | 240 ml | 0,50 | 3,01 |