Se præparatbeskrivelserne samt tabel 2 og tabel 3 i Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) samt tabel 1 i Svampeinfektioner i huden. 

Vedligeholdelsesdosis af voriconazol ⁽¹⁹⁹⁸⁾
Afviger fra godkendt dosering. 

Selvom standard vedligeholdelsesdosis anføres som 200 mg 2 gange daglig i produktresumeet, vil 30-40 % kun opnå sub-terapeutiske niveauer af voriconazol med denne dosis. Derfor er en oral vedligeholdelsesdosis ved legemsvægt ≥ 40 kg på 300-400 mg 2 gange daglig og tilsvarende ved legemsvægt < 40 kg på 150-200 mg 2 gange daglig i praksis oftest et bedre valg. 

Fluconazol 

• Langvarig behandling af muko-kutane infektioner er sjældent nødvendigt og bør begrænses.
• Fluconazol har god oral absorption og få bivirkninger. Intravenøs behandling bør skiftes til oral så snart det er muligt. Ved utilfredsstillende behandlingsrespons af invasiv infektion, bør risiko for fluconazol-resistent candidiasis erindres. Ved langvarig behandling kan måling af serum-fluconazol bidrage til dosis optimering.

Isavuconazol 

• Isavuconazol anvendes primært ved invasiv aspergillose i tilfælde af behandlings-limiterende bivirkninger af voriconazol eller posaconazol, bl.a forlænget QTc. Behandlingslængde er oftest langvarig (> 3 mdr) og varierer fra patient til patient.

Posaconazol 

• Posaconazol er i reglen veltolereret. Posaconazol har insufficient CNS penetration; Ved mistanke om eller verificeret CNS-infektion bør alternativ behandling vælges. Ved behandling af azol-følsom candidiasis kan posaconazol oftest med fordel udskiftes med fluconazol.

Voriconazol 

• Voriconazol medfører hyppigt CNS bivirkninger som visuelle hallucinationer, svimmelhed og psykogene bivirkninger fx konfusion, især hos ældre patienter og ved dosering over terapeutisk serum interval. Fototoksisk udslæt er også hyppigt.
• Langvarig behandling medfører en øget risiko for planocellulært kutant carcinom og meget sjældent ikke-infektiøs periostitis. Ved betydende bivirkninger og/eller behov for meget langvarig (> 6 mdr.) behandling bør alternativ behandling som posaconazol, itraconazol eller isavuconazol overvejes. På grund af voriconazols bivirknings profil og interaktioner foretrækkes posaconazol til profylaktisk behandling mod svampeinfektioner.

Virkemåden består i en hæmning af ergosterolsyntesen, da azoler bremser omdannelse af lanosterol til ergosterol via hæmning af et cytokrom P450-afhængigt enzym, 14-steroldemethylase. Stofferne er overvejende fungistatiske, posaconazol og voriconazol dog fungicidt over for Aspergillus spp. Kun få C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis-isolater er fluconazolresistente. Derimod er C. glabrata og C. krusei, der i Danmark udgør ca. 35 % af candidæmitilfældene, henholdsvis nedsat følsomme og resistente. Cryptococcus neoformans kan udvise heteroresistens, dvs., at der er følsomhed initialt, men nedsat følsomhed opstår under behandling. 

Erhvervet resistens mod et eller flere azoler ses hos omkring 5 % kliniske A. fumigatus isolater og er påvist hos såvel azol behandlede som azol naive patienter. Resistensundersøgelse bør derfor foretages. 

Krydsresistens mellem azoler er rapporteret, men er ikke universel, og resistensbestemmelse må derfor anbefales ved behandling af alvorlige infektioner, ved behandlingssvigt eller ved forudgående azolbehandling.