Anæstetika til intravenøs brug
N01A
De intravenøse midler kan opdeles i tre grupper:
Disse lægemidler passerer let blod-hjernebarrieren. Virkningsvarigheden ved i.v.-injektion er 5-60 min alt afhængig af lægemidlet og dosis.
- Barbitursyredirivater: Virkning indtræder efter 30-60 sekunder. Virkningsvarigheden er individuel, sædvanligvis 5-10 minutter.
- Propofol: Virkningen indtræder efter 0,5-1 minut (i.v. injektion). Virkningsvarighed 5-10 minutter (efter indgift af ca. 2,5 mg/kg).
- S-Ketamin: Virkningsvarighed ca. 10- 20 minutter (efter i.v. bolus).
Anvendelsesområder

Alle midlerne er velegnede til både induktion og vedligeholdelse af anæstesi.
Propofol og barbitursyrederivater
Kan anvendes som den hypnotiske komponent i en total intravenøs anæstesi, men barbitursyrederivater kumuleres og er derfor ikke velegnede til langvarig indgift.
Propofol
Kan anvendes til sedation i forbindelse med kirurgiske indgreb, der foretages i regional analgesi.
Kan anvendes til sedation ved diagnostiske procedurer.
Ketamin
Kan anvendes til anæstesi hos børn og voksne, som ikke kan kooperere, til sedation/analgesi under kortvarige smertefulde procedurer og ved anæstesi præhospitalt, samt til patienter med hypovolæmi og nedsat kardiovaskulær reserve.
Ketamin kan anvendes alene ved kontinuerlig infusion til længerevarende anæstesi.
α2-receptoragonister
I Danmark anvendes der i dag to α2-agonister (clonidin og dexmedetomidin) inden for klinisk anæstesi. De anvendes primært til sedering (præmedicinering/diagnostiske procedurer eller i forbindelse med kritisk sygdom til tolerans/abstinens og respiratorbehandling), som supplement til regionale blokader, samt i behandlingen af opvågningsagitation hos børn. Helt unikt i forhold til andre sedativa påvirker α2-agonister kun respirationen meget beskedent. Til gengæld ser man ofte en 10-20 % reduktion i hjertefrekvens og blodtryk. Forbigående hypertension ses af og til efter i.v. clonidin (perifer α1-receptor effekt).
Graviditet

Amning

For følgende præparater findes der data for betryggende lav udskillelse i modermælken:
For øvrige præparater er der utilstrækkelige data og bortkastning af den første portion modermælk anbefales.
