Calciumantagonister (stabil angina pectoris)
C08
Revideret: 10.06.2025
Søren Boesgaard (Forfatter),
Dansk Cardiologisk Selskab
Christian Hassager (Referent),
Dansk Cardiologisk Selskab
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
Såvel verapamil som diltiazem og calciumantagonister af dihydropyridintypen (fx amlodipin) kan anvendes til behandling af stabil angina pectoris. I modsætning til verapamil og diltiazem har dihydropyridinerne ikke nogen negativ inotrop virkning eller effekt på impulsoverledningen i hjertets ledningssystem. Det forhold gør dihydropyridinerne velegnede til antianginøs behandling ved hjerteinsufficiens og i kombination med β-blokade.
Se endvidere Calciumantagonister.
Anvendelsesområder
Anvendes som førstevalgspræparat ved angina pectoris, hvis β-blokker er kontraindiceret og ved spasme (variant) angina.
Nedsat lever- og/eller nyrefunktion
Forsigtighedsregler
Verapamil og diltiazem bør ikke anvendes ved bradyarytmier eller i kombination med β-blokker. Det samme gælder ved nedsat venstre ventrikelfunktion, hvor calciumantagonister af dihydropyridintypen i stedet bør anvendes.
