C
Hjerte og kredsløb
Hjerteinsufficiens
Hjerteinsufficiens hos børn
Diuretika
ACE-hæmmere
Angiotensin II-receptorblokkere
β-blokkere
Aldosteronantagonister
Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi)
SGLT-2-hæmmer
Hydralazin
Nitroglycerin
Ivabradin
Mavacamten
Acoramidis
Andre hjertestimulerende midler
Vericiguat
Aldosteronantagonister (hjerteinsufficiens)
C03DA
Revideret:
03.07.2025
Søren Boesgaard
(Forfatter),
Dansk Cardiologisk Selskab
Christian Hassager
(Referent),
Dansk Cardiologisk Selskab
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Revurdering af behandlingen | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
Aldosteronantagonister modvirker den sekundære hyperaldosteronisme, som ses hos patienter med kronisk systolisk hjertesvigt. Behandlingen er veldokumenteret og livsforlængende.
Præparatvalg
Spironolacton (25 mg dgl.) anbefales som tillæg til patienter i NYHA-klasse II, III og IV i behandling med diuretika, ACE-hæmmer/angiotensin-II-antagonist og β-blokker.
Eplerenon kan anvendes i stedet. Eplerenon (25-50 mg daglig) anbefales til patienter med nyligt AMI, som ledsages af symptomer og objektive tegn på systolisk hjerteinsufficiens.
Nedsat lever- og/eller nyrefunktion
Forsigtighedsregler
Behandling med aldosteronantagonister startes under hensyntagen til nyrefunktion og plasma-kalium, som skal monitoreres tæt efterfølgende.
