Hepatisk encefalopati

Revideret: 18.04.2024

Hepatisk encefalopati (HE) er hjernepåvirkning forårsaget af nedsat leverfunktion med eller uden portosystemisk shuntning. HE inddeles i tre typer.  

Type A ses ved akut leversvigt. Type B skyldes portosystemisk shuntning på grund af dannelse af kollaterale karforbindelser fra det abdominale venøse kargebet, som fører blodet til vena cava udenom leveren i stedet for igennem leveren via vena porta. Disse kollateraler kan opstå spontant som følge af portal hypertension, eller som led i shuntning efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Type C encefalopati, der er den hyppigste, ses som led i den ved cirrose nedsatte leverfunktion og samtidig portal hypertension. Type B og C har samme præsentationsform. Hepatisk encefalopati type B og C kan være episodisk, recidiverende eller persisterende. Der skelnes mellem minimal/"covert" HE, der diagnosticeres vha. neurofysiologiske eller psykomotoriske tests, og manifest/"overt" HE, der diagnosticeres på baggrund af kliniske fund og graderes ud fra West Haven kriterier eller Glasgow Coma Scale. Prognosen er dårlig, med betydeligt nedsat restlevetid. 

Hepatisk encefalopati inddeles efter om det er persisterende med kroniske symptomer, eller om det er episodisk, og benævnes da rekurrent med tilbagevendende anfald af HE inden for 6 måneder. Desuden efter, om der er en udløsende årsag eller ej, se nedenfor. 

Behandlingsvejledning

HE behandles primært ved at identificere og behandle den udløsende årsag, der oftest er: 

  • Infektion
  • Obstipation
  • Dehydrering
  • Gastrointestinal blødning
  • Elektrolytderangering

Særlig skal man være opmærksom på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og være påpasselig med at anvende disse lægemidler hos patienter med HE eller som er i risiko for at udvikle HE.  

 

Patienter med HE behandles altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. 

 

Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. 

 

Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). 

 

Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. 

Referencer

6173. European Association for the Study of the Liver. EASL Clinical Practice Guidelines on the management of hepatic encephalopathy. J Hepatol. 2022; 77(3):807-24, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35724930/ (Lokaliseret 18. april 2024)

 

5436. Nathan M Bass, Kevin D Mullen, Arun Sanyal et al. Rifaximin treatment in hepatic encephalopathy. N Engl J Med. 2010; 362(12):1071-81, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20335583/ (Lokaliseret 23. oktober 2023)