Behandlingen består primært i at behandle den udløsende infektion og vedligeholde vitale organfunktioner. Evidensbaseret behandling af sepsispatienter fokuserer på en samlet strategi med tidlig identifikation og behandling. 

Følgende behandlingsregimer rekommanderes ved septisk shock ⁽³⁰⁸⁹⁾: 

• Tidlig væskebehandling med krystalloid 30 ml/kg legemsvægt.
  De nordiske retningslinjer rekommanderer imod kolloidopløsningerne, da de syntetiske kolloider har alvorlige bivirkninger, og albumin er en dyr og begrænset ressource uden oplagt klinisk fordel ⁽²⁵¹²⁾.
• Tidlig bredspektret empirisk antibiotikabehandling med revurdering efter dyrkningssvar.
• Tidlig sanering af infektiøst fokus om muligt.
• Fortsat væskebehandling vejledt af kliniske markører for hypoperfusion, fx hudtemperatur og marmorering på ekstremiteterne. Ved manglende bedring stoppes væskeindgiften pga. risikoen for overhydrering.
• Noradrenalininfusion til et middelblodtryk på 60-65 mmHg.
• Steroid i form af hydrocortison 200 mg/døgn ved ukontrollerbar hypotension trods væske- og vasopressorterapi ⁽³⁰⁸⁹⁾. Dette har dokumenteret effekt på tiden til shockresolution og tiden i respirator, men ikke på mortaliteten ⁽⁴⁶⁵³⁾.