J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Relevante links
Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner)
J06BB
Antistoffer mod RhD-blodtypen (immunt anti-D) kan være årsag til alvorlig hæmolytisk sygdom hos foster og nyfødt.
Humant IgG anti-D immunglobulin anvendes som profylakse mod udvikling af immunt anti-D i forbindelse med svangerskab hos RhD negative. Korrekt gennemført kan denne Rh-immunprofylakse reducere raten af dannelse af anti-D betydeligt (> 95 %).
Rh-immunprofylakse, mekanisme og administration
Virkningen beror på en reaktion mellem det tilførte anti-D immunglobulin, RhD-antigener på føtale erytrocytter i moderens kredsløb og komponenter i det cellulære immunsystem. Den tilgrundliggende immunologiske virkningsmekanisme er ukendt.
Anti-D immunglobulin gives i forbindelse med graviditet både antenatalt (se Anvendelsesområde) og post partum. I sidstnævnte tilfælde bør indgift ske så hurtigt som muligt og ikke senere end 72 timer efter fødslen.
Føtomaternel blødning
Føtomaternelle blødninger, dvs. blødning fra fosterets kredsløb til moderens, forekommer i de fleste svangerskaber. Størrelse og hyppighed stiger med svangerskabets varighed. I forbindelse med fødslen vil ca. halvdelen af de fødende udsættes for en føtomaternel blødning på 0,05 ml eller mere.
Denne introduktion af føtalt blod i moderens kredsløb medfører en risiko for, at moderen immuniseres mod føtale blodtypeantigener (eller mod trombocyt-/leukocytantigener) af paternel oprindelse.
RhD-immunisering
D-antigenet i Rh-blodtypesystemet (RhD) er særdeles immunogent og udtrykkes på føtale erytrocytter hos RhD-positive fostre fra 8. graviditetsuge. Der er således en betydelig risiko for, at en RhD-negativ kvinde i løbet af en graviditet med et RhD-positivt foster vil udvikle immunt anti-D. Anti-D er næsten udelukkende IgG (subklasse 1 og 3), som uhindret kan transporteres over placenta.
Hæmolytisk sygdom hos foster/nyfødt
En RhD-immuniseret gravid vil overføre anti-D til det ufødte barn. Hvis barnet er RhD-positivt, er der risiko for at antistoffet kan binde sig til fosterets erytrocytter og give anledning til hæmolyse. Hvis denne immunhæmolyse er udtalt, vil barnet kunne udvikle hæmolytisk sygdom hos foster/nyfødt (tidligere betegnet erytroblastosis foetalis).
Anvendelsesområder
Profylaktisk mod immunisering mod RhD-blodtypen ("rhesusimmunisering") i følgende situationer:
Rutinemæssig profylakse
- Normalt svangerskab, RhD-negativ kvinde
Profylaksen gives jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen til ikke RhD-immuniserede, RhD-negative, som er gravide med et RhD-positivt foster. Profylaksen gives dels antenatalt (i 29. graviditetsuge) og dels ved fødslen. I begge situationer gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin som engangsdosis. Den antenatale profylakse baseres på en føtal genomisk bestemmelse af RHD. Denne udføres på en maternel blodprøve udtaget ved den forebyggende svangreundersøgelse hos egen læge i 25. graviditetsuge. - Normalt svangerskab, kvinde med RhD-variant
I de sjældne tilfælde, hvor moderen udtrykker en RhD-variant (fx RhDVI), er det ikke muligt at foretage en sikker antenatal diagnostik af barnets RhD-type.
Her vil det ofte anbefales at give antenatal profylakse uden sikker viden om fosterets RhD-type. Den nyfødtes RhD-type kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. - Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen
Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. - RhD-negativ kvinde med immunt anti-D
Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering.
Profylakse på særlige indikationer
- Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde
Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. - Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde
Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. - Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde
Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som ovenfor samt ved foetus mortuus, mistanke om placentaløsning og ved udvendig vending. - Stor føtomaternel blødning (> 12 ml)
Typisk efter flowcytometrisk kvantitering af den føtomaternelle blødning. Der gives jf. anbefaling fra producenten typisk 20 mikrogram anti-D per 1 ml pakkede blodlegemer (sv. til ca. 2 ml føtalt blod) post partum.
For en komplet beskrivelse af indikationer, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen.
- Intervention efter transfusion af RhD-positiv blodkomponent
Rh-profylakse kan overvejes til RhD-negative recipienter af RhD-positive blodkomponenter.
Erytrocytsuspension: Såfremt den indgivne mængde af RhD-positive erytrocytter er beskeden (< 10 ml pakkede erytrocytter), er behandlingen enkel og kan ofte begrænses til en enkelt dosis anti-D immunglobulin.
Profylakse i dette regi kan fx være indiceret ved transfusion af RhD-positive trombocytkoncentrater eller ved utilsigtet transfusion af RhD-positiv erytrocytsuspension, hvoraf der (typisk) kun er indgivet en lille del af portionen.
Ved transfusion af store mængder RhD-positive erytrocytter, fx en hel erytrocytsuspension eller mere, vil forsøg på elimination af de transfunderede erytrocytter med anti-D immunglobulin medføre risiko for, at der hos recipienten udløses en hæmolytisk transfusionsreaktion. Det anbefales derfor, at sådanne situationer konfereres med en klinisk immunolog.
Trombocytkoncentrat: Sandsynligheden for immunisering ved transfusion af RhD-positivt trombocytkoncentrat er beskeden (1-2 % risiko pr. transfusion), hvorfor Rh-profylakse i disse situationer normalt forbeholdes kvinder i den fertile alder.
Friskfrosset plasma: Det er normalt ikke nødvendigt at give profylakse efter transfusion med friskfrosset plasma.
Præparater
| Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris enh. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|
| Immunglobulin (humant) (anti-D) | Rhophylac® CSL Behring
|
injektionsvæske, opl. i sprøjte 300 mikrogram | 1 x 2 ml | 355,80 |
Referencer
4473. Sandler SG, Chen LN, Flegel WA. Serological weak D phenotypes: a review and guidance for interpreting the RhD blood type using the RHD genotype. Br J Haematol. 2017; 179(1):10-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28508413 (Lokaliseret 3. marts 2022)