Trombocytfunktionshæmmende midler

B01AC

Revideret: 13.12.2023

Aktivering og aggregation af trombocytter spiller en afgørende rolle for udvikling af arteriel trombose. Trombocytterne kan aktiveres på talrige måder, fx ved kontakt med subendotelialt kollagen eller materiale i et bristet aterosklerotisk plaque. Herved aktiveres bl.a. enzymet cyclooxygenase-1 (COX-1). Aggregationsprocessen fremmes af bl.a. adenosindiphosphat (ADP) og trombin, som frigøres fra trombocytterne ved aktivering. Ved forebyggelse af arteriel trombose anvendes midler, der hæmmer de nævnte mediatorer. Trombocytaggregation kan endvidere hæmmes af midler, der øger koncentrationen af cyklisk adenosinmonofosfat (c-AMP) i trombocytterne, og af midler, der bindes til den aktiverede trombocytmembrans glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb/IIIa), som via fibrinogen sammenbinder trombocytterne til et aggregat. 

 

Acetylsalicylsyre (ASA) hæmmer COX-1 irreversibelt. ASA har i profylakse dosis så kort halveringstid, at der hos patienter med normalt trombocyttal allerede efter 3 dages pause vil være tilstrækkeligt med funktionsdygtige trombocytter til, at kirurgiske indgreb kan foretages uden øget blødningsrisiko. NSAID har reversibel COX-1-hæmmende virkning, men visse NSAID har så lang halveringstid, at de kan have trombocythæmmende effekt i over en uge.  

 

Behandling med ADP-receptorhæmmere medfører generelt højere blødningsrisiko end behandling med ASA grundet en højere grad af trombocytfunktionshæmning. Da der ikke findes markedsførte antidoter, bør elektive indgreb med høj procedurerelateret blødningsrisiko først udføres efter 5 dages pause med ticagrelor og clopidogrel, mens 7 dages pause anbefales ved behandling med prasugrel (3150) (3153)

Anvendelsesområder

Trombocythæmmende midler anvendes især til at forebygge arteriel tromboembolisk sygdom. Midlerne har kun ringe profylaktisk virkning på venøse tromboemboliske lidelser og atrieflimren. 

Behandlingsvejledning

Anvendelse af trombocythæmmende midler ved iskæmisk apopleksi, stabil iskæmisk hjertesygdom og akut koronart syndrom er skitseret i Tabel 2.  

For detaljer henvises til behandlingsvejledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab (826) og Dansk Neurologisk Selskab (5178)


Tabel 1. Trombocytfunktionshæmmende midler er en meget heterogen gruppe lægemidler, der omfatter følgende: 

 

Hæmning af TXA 2 -medieret trombocytaggregation  

COX-1-hæmmere 

  • Irreversible
  • Reversible

 

ASA 

NSAID*) 

 

Aggregationshæmning via øgning af c-AMP i trombocytterne  

Adenylcyclase-stimulatorer 

Epoprostenol 

Iloprost**) 

Fosfodiesterasehæmmere 

Dipyridamol
Xanthinderivater*) 

 

Glykoprotein GP IIb-IIIa-hæmmere  

RGD-mimetika 

Eptifibatid 


Hæmning af trombinmedieret trombocytaggregation
 

Antikoagulantia 

se Antikoagulantia 

 

ADP-receptorhæmmere  

Cyklopentyltriazolopyrimidiner 

Ticagrelor 

Cangrelor 

Thienopyridiner 

Clopidogrel
Prasugrel 

*) Anvendes ikke primært til tromboseprofylakse
**) Anvendes profylaktisk ved morbus Bürger 

 

Tabel 2. Behandlingsvalg ved trombocythæmmende behandling/forebyggelse af arterielle trombotiske tilstande 

 

Tilstand  

 

1. valg  

 

2. valg  

Akut koronart syndrom
(behandlingsvarighed er individuel)
 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 (mætningsdosis 300 mg) 

i kombination med 

prasugrel 10 mg x 1 (5 mg x 1 ved alder ≥ 75 år eller vægt < 60 kg) (mætningsdosis 60 mg).  

Denne kombination anvendes ikke ved medicinsk behandlet akut koronart syndrom. 

 

Prasugrel er kontraindiceret ved tidligere apopleksi/transitorisk iskæmisk attak. 

 

Alternativt acetylsalicylsyre  

i kombination med  

ticagrelor 90 mg x 2 (mætningsdosis 180 mg).  

 

Ticagrelor er kontraindiceret ved tidligere cerebral blødning. 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 (mætningsdosis 300 mg)
i kombination med
clopidogrel 75 mg x 1 (mætningsdosis 600 mg 

Stabil iskæmisk hjertesygdom 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 

Clopidogrel 75 mg x 1 

Iskæmisk apopleksi hvor atrieflimren er udelukket 

Clopidogrel 75 mg x 1  

og 

acetylsalicylsyre 75 mg x 1 i 3 uger til 3 måneder afhængigt af infarkttype/-størrelse.  

Derefter langtidsprofylakse med et af de to præparater. 

 

Forud for påbegyndelse gives mætningsdosis (acetylsalicylsyre 300 mg og clopidogrel 600 mg. 

Alternativ langtidsprofylakse: acetylsalicylsyre 75 mg x 1
i kombination med
dipyridamol depotkapsler 200 mg x 2. 

Symptomatisk perifer arteriel sygdom 

Clopidogrel 75 mg x 1 

eller  

acetylsalicylsyre 75 mg x 1 

 

Ved høj tromboserisiko* overvejes acetylsalicylsyre 75 mg x 1 i kombination med rivaroxaban 2,5 mg x 2 dgl. 

Acetylsalicylsyre 75 mg x 1
eller acetylsalicylsyre 75 mg x 1
i kombination med rivaroxaban 2,5 mg x 2* 

* Polyvaskulær sygdom, diabetes, moderat nedsat nyrefunktion eller hjerteinsufficiens), nye hændelser trods acetylsalicylsyre eller clopidogrel i monoterapi samt efter teknisk vellykkede operationer med perifer revaskularisering distalt for arteria iliaca externa (1618)

Referencer

1618. Zareini B, Barcella CA, Strøm M et al. Perifer arteriesygdom, National Behandlingsvejledning (NBV). Dansk Cardiologisk Selskab. 2025, https://nbv.cardio.dk/pad (Lokaliseret 2. juli 2025)

 

3153. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase. Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling. www.dsth.dk. 2023, https://www.dsth.dk/pdf/prab_final_2023.pdf (Lokaliseret 13. december 2023)

 

5178. Hastrup S, Thomsen ST, Iversen H et sl. Neurologisk National Behandlingsvejledning - Forebyggende behandling efter iskæmiskapopleksi og TCI. Dansk Neurologisk Selskab. 2023, https://nnbv.dk/forebyggende-behandling-efter-iskaemisk-apopleksi-og-tci/ (Lokaliseret 13. december 2023)

 

826. Eftekhari A, Høfsten DE, Egholm G et al. National Behandlingsvejledning (NBV). Akut koronart syndrom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2023, https://nbv.cardio.dk/aks (Lokaliseret 13. december 2023)

 

6057. Lindholt JS, Houlind K, Sillesen H. Sekundær antitrombotisk profylakse mod aterotrombotiske komplikationer hos patienter med symptomatisk PAD. Dansk Karkirurgisk Selskab. 2020, https://drive.google.com/file/d/10fkTjFlw6QU_SdKMpOx0zrA6jScGxxf6/view?pli=1 (Lokaliseret 13. december 2023)

 

3150. Koupenova M, Kehrel BE, Corkrey HA et al. Thrombosis and platelets: an update. Eur Heart J. 2016; 38(11):785-91, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28039338 (Lokaliseret 18. februar 2022)

 
 
 
Gå til toppen af siden...