Indapamid

C03BA

Revideret: 01.10.2025

Indapamid er et thiazid-lignende sulfonamidderivat med antihypertensiv effekt. Det har en direkte virkning på arteriolernes glatte muskulatur og har i terapeutiske doser minimal diuretisk virkning. Det gennemsnitlige fald i serum-kalium er på 0,3-0,4 mmol/l. Kaliumtilskud er i reglen ikke nødvendigt. Serum-kalium måles, før behandlingen påbegyndes og herefter regelmæssigt. 

Revurdering af behandlingen

Hos den ikke akut påvirkede patient vurderes efter en måned, effekt og evt. bivirkninger af initial dosis på blodtryk eller ødemer/overhydrering mhp. fordobling af dosis ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. 

 

Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/patienter, idet de lettere får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge.  

Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller ved kombination af forskellige diuretika. 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Indapamid er relativt kontraindiceret ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion.  

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Indapamid Indapamid "2care4"
Parallelimport
depottabletter  1,5 mg 30 stk. (blister)   3,40 5,67
Indapamid Indapamid "2care4"
Parallelimport
depottabletter  1,5 mg 100 stk. (blister)   1,72 2,87
Indapamid Indapamid "Teva"
TEVA
depottabletter  1,5 mg 90 stk. (blister)   1,74 2,89
Indapamid Natrilix® Retard
Servier Danmark
depottabletter  1,5 mg 30 stk. (blister)   3,45 5,74
 
 
Gå til toppen af siden...