Systemisk lupus erytromatosus (SLE) er en sygdom karakteriseret af dysregulation i både det medfødte og adaptive immunsystem. Ved SLE er der produktion af autoantistoffer rettet mod en bred vifte af nukleære antigener, som giver anledning til vævsdestruktionen i de involverede organer. 

B-lymfocytter spiller en central rolle i immundysreguleringen. Belimumab er et humant monoklonalt antistof rettet mod B-lymfocyt stimulator (BLyS)-protein, som er en B-lymfocyt overlevelsesfaktor. Belimumabs effekt ved SLE medieres via binding af opløseligt BLyS-protein, hvorved interaktion med dets receptorer på B-lymfocytter blokeres. Dette medfører, at B-lymfocytters overlevelse reduceres og differentiering til immunglobulinsecernerende plasmaceller blokeres. 

Kronisk aktivering af type I-interferoner har også en kritisk rolle i SLEs patogenese. Anifrolumab er et humant monoklonalt antistof rettet mod receptoren til type 1-interferoner, hvor det udover at blokere for receptormedieret interferon 1-signalering også fører til, at receptoren internaliseres i cellen. Behandling hermed har vist sig at kunne bedre immundysreguleringen og hermed vævsskade.