Tavneos

L04AJ05
 
 

Selektiv antagonist af komplement 5a-receptoren med immunsupprimerende virkning.  

Anvendelsesområder

Voksne med svær, aktiv granulomatose med polyangiitis (GPA) eller mikroskopisk polyangiitis (MPA). 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 10 mg avacopan. 

Doseringsforslag

Voksne 

  • Sædvanligvis 30 mg to gange dgl. morgen og aften i forbindelse med et måltid.
  • Bør administreres i kombination med et rituximab- eller cyclophosphamid-regime. For yderligere oplysninger henvises til produktresumeet.
  • Data fra kliniske studier er begrænset til 52 ugers eksponering, efterfulgt af 8 ugers observation.

 

Bemærk:  

  • Synkes hele med et glas vand.
  • Tages med mad.
  • Kapslerne må ikke tygges eller åbnes.
  • Glemt dosis. Ved over 3 timer til næste planlagte dosis indtages dosis så hurtigt som muligt. Ved under 3 timer til næste dosis springes den glemte dosis over, og næste dosis administreres til sædvanligt tidspunkt.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
hårde kapsler 10 mg, Vifor Pharma  
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Må ikke åbnes.

Administration

Synkes hele med et glas vand.

Må ikke tygges.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Forsigtighedsregler

Leverfunktion 

  • ALAT/ASAT og total bilirubin skal kontrolleres, inden behandlingen indledes og monitoreres løbende.
  • Behandlingen bør afbrydes ved tegn på leverpåvirkning (ASAT, ALAT, alkalisk fosfatase (ALP) eller total bilirubin > 3 gange ULN).

 

Blod- og immunsystem 

  • Antallet af hvide blodlegemer (WBC) skal kontrolleres, før behandlingen indledes og monitoreres løbende.
  • Behandlingen må ikke igangsættes, hvis WBC er lavere end 3.500/μl, eller neutrofiltallet er lavere end 1.500/μl, eller lymfocyttallet er lavere end 500/μl.
  • Patienterne skal instrueres om straks at rapportere ethvert tegn på infektion, uventede blå mærker, blødninger eller andre manifestationer af knoglemarvssvigt.

 

Alvorlige infektioner 

  • Der er rapporteret om alvorlige infektioner hos patienter i kombinationsbehandling for GPA eller MPA, herunder avacopan i kombination med rituximab eller cyclophosphamid.
  • Forsigtighed ved behandling af patienter med tuberkulose, hepatitis B, hepatitis C eller hiv-infektion i anamnesen.
  • Profylakse mod Pneumocystis jirovecii-pneumonia anbefales.

 

Immunisering 

Vaccination bør ske fortrinsvis før behandlingen med avacopan indledes eller under en fase, hvor sygdommen er i ro. 

 

Angioødem 

Angioødem er rapporteret hos patienter i behandling med avacopan. Patienter skal informeres om at underrette lægen, hvis de udvikler symptomer (hævelser i ansigtet, læberne eller tungen, sammensnøret hals eller åndedrætsbesvær). Behandlingen med avacopan skal afbrydes i tilfælde af angioødem.  

 

Hjertesygdomme 

Øget risiko for myokardieinfarkt, hjertesvigt og kardiel vasculitis. Et behandlingsregime baseret på kombinationen af cyclophosphamid efterfulgt af azathioprin kan medføre en øget risiko for hjertesygdomme sammenlignet med et regime baseret på kombinationen med rituximab. 

 

Malignitet 

Immunmodulerende lægemidler kan øge risikoen for maligniteter. De kliniske data er i øjeblikket begrænsede. 

 

Bemærk: 

Dette lægemiddel indeholder macrogolglycerolhydroxystearat, som kan forårsage abdominalsmerter og diarré. 

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme, Opkastning
Lever og galdeveje Leverpåvirkning
Infektioner og parasitære sygdomme Luftvejsinfektion
Undersøgelser Nedsat lymfocyttal
Nervesystemet Hovedpine
Luftveje, thorax og mediastinum Nasopharyngitis
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Neutropeni
Øre og labyrint Otitis media
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Oral candidiasis, Oral herpes Gastroenteritis
Infektioner og parasitære sygdomme Herpes zoster, Infektion i nedre luftveje Influenzalignende symptomer
Undersøgelser Forhøjet plasma-kreatinkinase
Nyrer og urinveje Urinvejsinfektion
Luftveje, thorax og mediastinum Pneumoni Rhinitis, Sinuitis
Hud og subkutane væv Cellulitis
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Immunsystemet Angioødem

Der er set alvorlige skader på lever og galdegang med ukendt frekvens.  

Interaktioner

Anden medicin sammen med Tavneos

Avacopan er substrat for CYP3A4 Samtidig administration af CYP3A4-induktorer eller -hæmmere kan påvirke farmakokinetikken af avacopan.  

  • Brug af stærke CYP3A4-enzyminduktorer (fx carbamazepin, enzalutamid, mitotan, phenobarbital, phenytoin, rifampicin og perikon) skal undgås, da det medfører fald af AUC og Cmax af avacopan på henholdsvis ca. 93 % og 79 % for fx carbamazepin. Hvis kortvarig samtidig administration ikke kan undgås, skal patienten overvåges for tilbagevendende sygdomsaktivitet.
  • Forsigtighed ved brug af moderate CYP3A4-induktorer (fx bosentan, efavirenz, etravirin og modafinil).
  • Samtidig brug af itraconazol, en stærk CYP3A4-enzymhæmmer, resulterer i en stigning i AUC og Cmax af avacopan på henholdsvis ca. 2,2 og 1,9 gange. Derfor bør stærke CYP3A4-enzymhæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ketoconazol, ritonavir, voriconazol) anvendes med forsigtighed. Patienterne skal overvåges for potentiel stigning i bivirkninger på grund af øget eksponering for avacopan.
  • Grapefrugt og grapefrugtjuice kan ligeledes øge koncentrationen af avacopan og bør undgås.
  • Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet.

 

Avacopan er svag CYP3A4-hæmmer 

  • Avacopan er en svag CYP3A4-hæmmer in vivo og kan øge plasmaeksponeringen for samtidig administration af lægemidler, der er CYP3A4-substrater med et snævert terapeutisk indeks (fx alfentanil, ciclosporin, ergotamin, fentanyl, sirolimus og tacrolimus).

 

Hjælpestoffet og Pgp-substrater 

  • En klinisk relevant virkning af hjælpestoffet macrogolglycerolhydroxystearat på følsomme Pgp-substrater med relativt lav biotilgængelighed (fx dabigatranetexilat) kan ikke udelukkes. Forsigtighed bør udvises ved kombinationen.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3803

Amning

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. På grund af virkningsmekanismen frarådes amning. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Tavneos påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Tavneos påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

  • Avacopan er en selektiv antagonist af den humane komplement 5a-receptor (C5aR1 eller CD88) og hæmmer effektivt interaktionen mellem C5aR1 og anafylaktoksin C5a.
  • Den specifikke og selektive blokade af C5aR1 reducerer den proinflammatoriske virkninger af C5a, herunder neutrofil aktivering, migration og adhærens til steder med inflammation i små blodkar.

Farmakokinetik

  • Ved administration uden føde forekommer maksimal plasmakoncentration (Cmax) efter ca. 2 timer (Tmax).
  • Administration af 30 mg i kapselformulering med et fedtrigt måltid med højt kalorieindhold øger avacopans plasmaeksponering (AUC) med ca. 72 % og forsinker Tmax med ca. 3 timer. Cmax påvirkes dog ikke.
  • Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 42- 157 l/kg.
  • Elimineres hovedsageligt i fæces. En cirkulerende hovedmetabolit (M1), et monohydroxyleret produkt af avacopan, udgør 30-50 % af eksponeringen for moderstoffet og har omtrent samme aktivitet som avacopan på C5aR1.
  • Den terminale plasmahalveringstid er 510 timer (21 dage).

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Opbevares i den originale flaske for at beskytte mod lys. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) hårde kapsler 10 mg
Tavneos
166568
180 stk.
68.500,10 380,56 2.283,34

Foto og identifikation

Foto

Hårde kapsler  10 mg

Præg:
CCX168
Kærv: Ikke relevant
Farve: Lys orange, Lysegul
Mål i mm: 8 x 22
hårde kapsler 10 mg
 
 
 
 
 

Revisionsdato

10.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...