Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin

Baggrund

Bloddonors indtagelse af medicin (lægemiddel) medfører en risiko for, at recipienten (den som modtager blodtransfusion) udsættes for bivirkninger og uønskede lægemiddelvirkninger. Denne vejledning beskriver de lægemiddelbetingede donorkarantæner, der for hvert lægemiddel i medicin.dk findes anført under punktet 'Bloddonor'.  

Kriterier for karantæne 

Kriterierne for donorkarantæner er i overvejende omfang fastlagt i henhold til et givet lægemiddels omsætning i kroppen (farmakokinetik) og i mindre omfang til lægemidlets virkemåde (farmakodynamik). For de fleste lægemidler er det vurderet, at videregivelse af < 1 % af et lægemiddels anbefalede døgndosis er uden klinisk betydning for recipienten. For lægemidler, hvor der er risiko for en allergisk reaktion (typisk antibiotika), er denne grænse væsentligt lavere (< 1:1.000.000 af døgndosis). Disse vurderingsprincipper betyder, at anvendelse af næsten alle typer lægemidler, som inhaleres, dryppes i øjne eller ører eller påføres huden, ikke i sig selv medfører, at donor tildeles karantæne.  

Tappeuegnet donor 

Der er kun undtagelsesvist foretaget en vurdering af, om indtagelse af et lægemiddel peger på, at donor har en sygdom, der gør vedkommende tappeuegnet. En sådan karantæne kan enten være som følge af en øget risiko for donor i forbindelse med tapning eller, at der en risiko for recipienten ved modtagelse af blodkomponenter fra donor.  

Plasmaferese 

For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller plasmafereres med henblik på plasma til industriel fraktionering. Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for plasmaferese, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling.

Karantænetekster
De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser:  

• Kan tappes (ingen karantæne) - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat.
• Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler.
• Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien.

Eksempler: 

• Må ikke tappes (4 ugers karantæne): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis.
• Må ikke tappes (Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med rimelig sandsynlighed udmeldes. Hvis en læge vurderer, at dette ikke gælder for en konkret donor, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge (se vejledning nedenfor).
• Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker fra tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel.

Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater 

Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater.  

• Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen.
• Naturmedicin, som indeholder pilebark, kan have blodfortyndende effekt, og her er der 1 døgns karantæne, før donor må tappes.

Undtagelser - cannabispræparater 

Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 "Cannabisolie" og "Hash" i Transfusionsmedicinske standarder. Der er tillige angivet anbefalede karantæneperioder under de enkelte cannabisprodukter på Medicin.dk.  

Dopingmidler 

Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer, typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor ikke kender navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes.

Euforiserende stoffer 

Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning.  

Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 "Euforiserende stoffer" i Transfusionsmedicinske standarder.  

Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde)

Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel.
For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode.  

• Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 5 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi.
• Ved opslag på medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis.
• Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som kan ligge til grund for beregning af karantæneperiodens længde (tid til maksimal plasmakoncentration, fordelingsvolumen, plasmahalveringstid).
• Karantæneperiodens længde udregnes (se nedenfor). Denne og de for donor særlige forhold bør registreres i blodbankens journal-system.

Estimering af karantæneperiode

Da det tilstræbes at videreføre maksimalt 1 % af en døgndosis af lægemidlet med en tappet portion (ca. 0,5 l) fuldblod, er det i praksis nok at sikre sig, at lægemidlets koncentration er faldet til under 10 % af udgangspunktet. Dette opnås med en rimelig sikkerhedsmargin ved at sætte karantæneperioden til 5 halveringstider. Dermed er der i de fleste tilfælde tillige taget højde for tid til absorption af lægemidlet.  

For antibiotika og lægemidler, hvor der er kendskab til, at det kan udløse alvorlige allergiske reaktioner, skal lægemidlets koncentration svare til, at der med en tappet portion videreføres under 1/1.000.000 af en døgndosis. Dette svarer til en karantæneperiode på 17 halveringstider. 

Vacciner

Karantæneperioder for vacciner fremgår nu af medicin.dk.  

Nedenfor er angivet en systematisk oversigt over vacciner og karantæneperioder jf. de regler, der fremgår i Transfusionsmedicinske Standarder, kapitel 5 under overskriften "Vaccinationer".  

Transfusionsmedicinske Standarder

Denne version af teksten er ajourført med den nyeste udgave af Transfusionsmedicinske standarder. Standarderne kan downloades og udskrives fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi hjemmeside.  

Rettelser og forslag til ændringer

Forslag eller spørgsmål til karantæneforhold kan sendes til ulrik.sprogoe@rsyd.dk med overskriften: Bloddonortekst.