Ebglyss

D11AH10
 
 

Monoklonalt antistof. Anvendes ved atopisk dermatitis. Fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi. 

Anvendelsesområder

Moderat til svær atopisk dermatitis hos voksne og børn over 12 år med en legemsvægt på > 40 kg, der er kandidater til systemisk behandling.  

 

Behandling med lebrikizumab bør initieres af læger med erfaring i diagnosticering og behandling af atopisk dermatitis.  

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt sprøjte. Èn injektionssprøjte indeholder 250 mg lebrikizumab i 2 ml opløsning (125 mg/ml). 

Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. Èn injektionspen indeholder 250 mg lebrikizumab i 2 ml opløsning (125 mg/ml). 

Doseringsforslag

Voksne og børn ≥ 12 år og > 40 kg 

  • Initialt. 500 mg (to injektioner á 250 mg) i uge 0 og uge 2, efterfulgt af 250 mg indgivet subkutant hver anden uge frem til uge 16.
  • Når klinisk respons er nået, er den anbefalede vedligeholdelsesdosis 250 mg hver fjerde uge.
  • Det bør overvejes at seponere behandlingen ved manglende klinisk respons efter 16 ugers behandling.
  • Nogle patienter med indledende delvist respons kan opleve yderligere forbedring ved fortsat behandling hver anden uge frem til uge 24.

 

Bemærk: 

  • Erfaring savnes vedr. børn < 12 år.
  • Indgives ved subkutan injektion i låret eller abdomen, dog undtagen 5 cm omkring navlen. Hvis en anden person administrerer injektionen, kan overarmen også anvendes.
  • For de to første doser på 500 mg skal to injektioner på 250 mg indgives efter hinanden på forskellige injektionssteder.
  • Det anbefales at skifte injektionssted ved hver injektion.
  • Må ikke injiceres i hud, som er øm, beskadiget, har blå mærker eller ar.
  • Kan evt. anvendes sammen med topikale kortikosteroider. Topikale calcineurinhæmmere kan anvendes, men bør udelukkende reserveres til problemområder, såsom ansigtet, halsen, intertriginøse og genitale områder.

Glemt medicin

Hvis en dosis glemmes, skal den gives så hurtigt som muligt. Derefter skal du fortsætte behandlingen på de sædvanlige planlagte tidspunkter.  

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestofferne. 

Forsigtighedsregler

  • Evt. parasitinfektioner med helminter (intestinale orme) skal behandles inden påbegyndelse af lebrikizumab.
  • Udvikles persisterende conjunctivitis under behandlingen, bør der foretages en oftalmologisk undersøgelse.
  • Levende og levende, svækkede vacciner bør ikke gives samtidig med lebrikizumab.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Øjne Allergisk conjunctivitis, Conjunctivitis Øjentørhed
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på indstiksstedet
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Eosinofili
Øjne Keratitis Blefaritis
Infektioner og parasitære sygdomme Herpes zoster

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.  


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (4 måneders karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Ebglyss påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Ebglyss påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

  • Lebrikizumab er et fuldt humant IgG4-monoklonalt antistof, som specifikt binder sig til type 2-cytokinet interleukin-13 (IL-13) og hæmmer interaktionen med IL-13-receptorerne. IL-13 er en væsentlig faktor ved bl.a. atopisk dermatitis, og når IL-13-vejen hæmmes, reduceres det inflammatoriske respons.
  • Lebrikizumab forventes at nedbrydes til små peptider og individuelle aminosyrer via kataboliske pathways på samme måde som endogent IgG.

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter 7-8 dage.
  • Absolut biotilgængelighed 86 % (s.c.).
  • Steady state opnås i uge 4.
  • Fordelingsvolumen ca. 0,07 l/kg.
  • Halveringstid 24,5 dage.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

  • Produceres i ovarieceller fra kinesiske hamstere, ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi.

Håndtering 

  • Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C).
  • Må ikke nedfryses.
  • Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.
  • Kun til engangsbrug.

Holdbarhed 

  • Efter udtagning fra køleskabet skal lægemidlet bruges inden for 7 dage (op til 30 °C) eller kasseres.
  • Efter opbevaring uden for køleskabet må det ikke lægges tilbage i køleskabet.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) injektionsvæske, opl. i pen 250 mg
Ebglyss
430825
2 stk.
18.406,10 9.203,05
(BEGR) injektionsvæske, opl. i sprøjte 250 mg
Ebglyss
571660
2 stk.
18.406,10 9.203,05
 
 

Revisionsdato

21.03.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...