Briumvi®

L04AG14
 
 

Selektivt immunsuppressiva til behandling af attakvis multipel sklerose (MS). Monoklonalt immunglobulin G1 (IgG1)-antistof rettet mod CD20 overfladereceptoren på lymfocytter. Fremstillet ved rekombinant DNA-teknik. 

Anvendelsesområder

Behandling af voksne patienter med attakvis (recidiverende former) multipel sklerose (MS) med aktiv sygdom, defineret ved kliniske eller radiologiske fund.  

 

Ublituximab bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til behandling af multipel sklerose. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 150 mg.  

Doseringsforslag

  • 150 mg intravenøs infusion (første infusion), efterfulgt af en 450 mg intravenøs infusion (anden infusion) 2 uger senere.
  • Efterfølgende doser administreres som en enkelt 450 mg intravenøs infusion hver 24. uge (se tabel 1), som initieres 24 uger efter den første infusion.
  • Der bør opretholdes et minimumsinterval på 5 måneder mellem hver dosis.

 

Tabel 1: Dosis og tidsplan 

 

Mængde og volumen  

Infusionshastighed  

Varighed 1 

Første infusion 

150 mg i 250 ml 

  • Initialt 10 ml pr. time i de første 30 minutter
  • Der øges til 20 ml pr. time i de næste 30 minutter
  • Der øges til 35 ml pr. time i den næste time
  • Der øges til 100 ml pr. time i de resterende 2 timer

4 timer 

Anden infusion 

(2 uger senere) 

450 mg i 250 ml 

  • Initialt 100 ml pr. time i de første 30 minutter
  • Der øges til 400 ml pr. time i de resterende 30 minutter

1 time 

Efterfølgende infusioner (en gang hver 24. uge)2 

450 mg i 250 ml 

  • Initialt med 100 ml pr. time i de første 30 minutter
  • Der øges til 400 ml pr. time i de resterende 30 minutter

1 time 

1 Infusionsvarigheden kan være længere, hvis infusionen afbrydes eller hastigheden sænkes. 

2 Den første efterfølgende infusion skal administreres 24 uger efter den første infusion. 

 

Bemærk: 

  • Administreres efter fortynding som en intravenøs infusion igennem en dedikeret slange.
  • Begrænset erfaring vedr. voksne > 55 år. Dosisjustering anses dog ikke som nødvendig.
  • Erfaring savnes ved børn og unge < 18 år.

 

Præmedicinering 

Følgende to former for præmedicin skal administreres (oralt, intravenøst, intramuskulært eller subkutant) før hver infusion for at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af infusionsrelaterede reaktioner (IRR’er). 

 

Der bør gives: 

  • 100 mg methylprednisolon eller 10-20 mg dexamethason (eller tilsvarende) ca. 30-60 minutter før hver infusion;
  • diphenhydramin ca. 30-60 minutter før hver infusion

Derudover kan præmedicinering med et antipyretikum (fx paracetamol) også overvejes. 

Glemt medicin

Glemt dosis skal administreres hurtigst muligt. De efterfølgende doser bør indgives ved de anbefalede intervaller. 

Kontraindikationer

  • Svært immunkompromitterede patienter.
  • Alvorlig, aktiv infektion indtil infektionen er helbredt.
  • Kendt, aktiv malignitet.

Forsigtighedsregler

Infusionsrelaterede reaktioner (IRR) 

  • Patienter skal overvåges i mindst en time efter afslutning af de første to infusioner. Det er ikke nødvendigt at overvåge efterfølgende infusioner, medmindre der er observeret IRR og/eller overfølsomhed. Læger skal informere patienter om, at IRR’er kan forekomme op til 24 timer efter infusionen. Symptomerne kan inkludere pyreksi, kulderystelser, hovedpine, takykardi, kvalme, mavesmerter, halsirritation, erytem og anafylaktisk reaktion.

 

Infusionsjusteringer i tilfælde af IRR’er: 

  • Ved tegn på en livstruende eller invaliderende IRR under en infusion, skal infusionen straks stoppes, og passende symptombehandling iværksættes. Behandling skal seponeres permanent hos disse patienter.
  • Ved en svær IRR skal infusionen straks afbrydes, og patienten gives symptomatisk behandling. Ved genstart skal infusionshastigheden være halvdelen af infusionshastigheden på tidspunktet for debut af IRR. Hvis hastigheden tolereres, skal hastigheden øges som beskrevet i tabel 1.
  • Ved en let til moderat IRR, skal infusionshastigheden reduceres til halvdelen af hastigheden på tidspunktet for hændelsens debut. Denne reducerede hastighed skal opretholdes i mindst 30 minutter. Hvis den reducerede hastighed tolereres, kan infusionshastigheden øges som beskrevet i tabel 1.

 

Infektion 

  • Administration skal udsættes ved aktiv infektion, indtil infektionen er behandlet.
  • Det anbefales at kontrollere patientens immunstatus inden dosering, da svært immunkompromitterede patienter (fx neutropeni eller lymfopeni) ikke bør behandles pga. risikoen for alvorlige infektioner.
  • Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer.
    Læger bør være opmærksomme på anamnese af PML og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ublituximab indstilles, indtil PML er blevet udelukket.
  • Der er observeret reaktivering af HBV, i nogle tilfælde resulterende i fulminant hepatitis, leversvigt og død, hos patienter i behandling med anti-CD20-antistoffer.

Screening for HBV bør foretages hos alle patienter før start af behandling i henhold til lokale retningslinjer.  

 

Vaccination 

  • Vaccination med levende vacciner eller levende svækkede vacciner frarådes under behandlingen og efter seponering af behandlingen. Al immunisering bør ske mindst 4 uger inden opstart af ublituximab, hvad angår levende og levende svækkede vacciner, og om muligt mindst 2 uger inden opstart af ublituximab, hvad angår inaktiverede vacciner.
  • Hos spædbørn af mødre behandlet med ublituximab under graviditeten bør levende eller levende svækkede vacciner ikke administreres før genvinding af B-celletal er bekræftet. Det anbefales at måle niveauet af CD19-positive B-celler hos nyfødte og spædbørn inden vaccination.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Infektioner og parasitære sygdomme Herpesvirusinfektioner Infektion i øvre luftveje
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Infusions- eller injektionsrelaterede reaktioner*
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Neutropeni
Infektioner og parasitære sygdomme Infektion i nedre luftveje
Knogler, led, muskler og bindevæv Smerter i ekstremiteter
Sjældne (0,01-0,1 %)
Infektioner og parasitære sygdomme Meningitis
Nervesystemet Encefalitis

* Symptomer, der rapporteres inden for 24 timer fra infusionen, kan være feber, kulderystelser, hovedpine, takykardi, kvalme, mavesmerter, halsirritation, erytem og anafylaktisk reaktion i let til moderat sværhedsgrad. 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Briumvi®

Med undtagelse af kortikosteroider frarådes samtidig anvendelse af andre immunsuppressiva.  

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

 

Fertile kvinder og mænd

Fertile kvinder 

Der bør anvendes sikker kontraception under og i 4 måneder efter ophør af behandling. 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. Udskillelsen af IgG i modermælk er dog lav efter få dages amning, og den systemiske optagelse fra barnets mave-tarmkanal forventes meget lav. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Briumvi® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Briumvi® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Rekombinant, monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. CD20 findes på præ-B-celler samt modne- og hukommelses-B-celler, men ikke på lymfoblaster eller plasmaceller.  

Den præcise virkningsmekanisme kendes ikke fuldt ud, men antages at involvere selektiv immunsuppression ved hæmning af B-celler (der udtrykker CD20) ved antistof-dependent cellulær cytotoksicitet og komplement-dependent cytotoksicitet. B-cellernes evne til at gendannes og allerede eksisterende humoral immunitet bevares. Den naturlige immunitet og det totale antal af T-celler påvirkes ikke. 

Farmakokinetik

  • Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer.
  • Fordelingsvolumen 0,05 l/kg
  • Terminal plasmahalveringstid 22 dage.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH 6,3 - 6,7 

 

Håndtering 

  • Opløsninger til intravenøs infusion klargøres ved at fortynde lægemidlet i en infusionspose, der indeholder natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) opløsning, til en endelig koncentration på 0,6 mg/ml for den første infusion og 1,8 mg/ml for alle efterfølgende infusioner.

For instruktioner om fortynding af lægemidlet før administration, se produktresumé pkt. 6.6. 

 

Holdbarhed  

  • Fortyndet opløsning er kemisk og fysisk stabil ved opbevaring i køleskab i 24 timer (2-8 ⁰C) og derefter 8 timer ved stuetemperatur (ikke over 30 °C), men bør anvendes straks.
  • Må ikke omrystes eller fortyndes.
  • Opbevares i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) konc. til infusionsvæske, opl. 150 mg
Briumvi
052265
1 stk.
32.084,70 32.084,70
 
 

Revisionsdato

10.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...