Generel information
Lokaltvirkende middel mod overfladiske tumorer i blæren. Indeholder frysetørrede, levende Calmette Guérins-bakterier.

Anvendelsesområder

- Primært/recidiverende fladt urothelcellekarcinom i blæren
- Adjuverende behandling efter transuretral resektion af primær eller recidiverende superficiel urothelcellekarcinom i blæren stadie TA eller T1, grad 1, 2 eller 3.
Præparatet bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling.
Dispenseringsform

Pulver og solvens til intravesikal suspension. 1 hætteglas indeholder levende bakterier af Bacillus Calmette-Guérin (stamme RIVM deriveret fra stamme 1173-P2).
Doseringsforslag

Voksne
- Carcinoma in situ i blæren
- Initialt. 1 ugentlig instillation i 6 uger, kan evt. gentages.
- Adjuvans til transuretral resektion af superficiel urothelcellekarcinom
- Initialt. 1 ugentlig instillation i 6 uger. Behandlingen indledes 2-3 uger efter operationen.
- Vedligeholdelsesbehandling
- I alt 27 instillationer over 3 år, hvor der gives 3 instillationer med 1 uges interval i måned 3, 6, 12, 18, 24, 30 og 36.
- Behov for fortsat vedligeholdelsesbehandling efter det første år bør evalueres hver 6. måned.
Advarsel: Præparatet må ikke administreres i.v., s.c. eller i.m.
- Instillationsteknik
Via urethra indføres et kateter i blæren, som tømmes fuldstændigt. Posen med den tilberedte blæreskyllevæske forbindes til kateteret, og suspensionen instilleres i blæren. - Bemærk: Suspensionen skal forblive i blæren i 2 timer og skal være i kontakt med hele blærens slimhinde (evt. stillingsændring hos sengeliggende patienter). Patienten skal undgå væskeindtagelse 4 timer inden instillationen samt i de 2 timer, hvor suspensionen er instilleret.
Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn.
Kontraindikationer

- Nedsat immunrespons
- HIV-infektion
- Tegn på aktiv tuberkuloseinfektion
- Anamnese med røntgenbehandling af blæren
- De første 2-3 uger efter TUR (godartet forstørret blærehalskirtel), blærebiopsi eller traumatisk katerisering
- Urinvejsinfektion, hvor behandling med præparatet bør afbrydes, indtil der foreligger negativ urindyrkning, og behandling med antibiotika og/eller antiseptika er seponeret.
Forsigtighedsregler

- Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen.
- BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis.
- Ved symptomer på BCG-infektion behandles adækvat med antituberkuløs kemoterapi efter sædvanlige retningslinjer, se Tuberkulostatika.
- Tuberkulinprøver:
- Tuberkulinreaktion (kutanprøve) bør afprøves før intravesikale behandling pga. risiko for overføsomhed.
- Ved påvisning af Bacillus Calmette-Guérin kan negative resultater af dyrkning af en biopsiprøve og negative testresultater ikke udelukke en systemisk BCG-infektion.
- Efter behandlingen er der risiko for opblussen af latente BCG-infektioner med potentielt fatale udfald. Passende behandling ved opblussen af latente BCG-infektioner er af yderste vigtighed, og der skal udleveres patientkort til patienten jf. DHPC-brev.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Kvalme | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed | |
Infektioner og parasitære sygdomme | Influenzalignende symptomer (forbigående systemisk BCG-reaktion) | |
Nyrer og urinveje | Cystitis | Hyppig vandladning |
Det reproduktive system og mammae | Prostatitis | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Feber (>38,5º C) | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Myalgi | |
Nyrer og urinveje | Inkontinens | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Anæmi | |
Øjne | Conjunctivitis | |
Lever og galdeveje | Hepatitis | |
Infektioner og parasitære sygdomme | Absces, Infektioner, Sepsis | |
Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi, Artritis | |
Nyrer og urinveje | Hæmaturi, Urinvejsinfektion, Urinvejsobstruktion | Blærespasmer |
Det reproduktive system og mammae | Epididymitis, Orchitis | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Pneumonitis | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Blod og lymfesystem | Lymfadenopati | |
Øjne | Uveitis | |
Mave-tarm-kanalen | Fistler (i tarm og blodkar), Peritonitis | Opkastning |
Immunsystemet | Hypersensitivitetsreaktioner | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Osteomyelitis | |
Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Blod og lymfesystem | Hæmofagocytisk lymfohistiocytose | |
Undersøgelser | Forhøjet PSA | |
Nyrer og urinveje | Nefritis, Nyresvigt, Pyelonefritis | |
Det reproduktive system og mammae | Oligospermi | |
Vaskulære sygdomme | Vasculitis |
Interaktioner

Effekten af BCG ophæves ved samtidig anvendelse af antituberkuløse kemoterapeutika som streptomycin, pyrazinamid, isoniazid, rifampicin og ethambutol.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Amning

Baggrund: Da der er tale om levende svækkede bakterier, frarådes amning.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og BCG "medac" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Ikke endelig afklaret. Stimulerer immunsystemet via flere mekanismer resulterende i en antitumoraktivitet. BCG bindes til fibronektin i blærevæggen og kan derved udøve sin virkning i længere tid, end selve instillationen varer.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Tilberedning af blæreskyllevæske
- Tilberedes aseptisk ved opslæmning i isotonisk natriumchlorid-injektions-/infusionsvæske.
- Se og følg detaljeret beskrivelse i medfølgende brugsvejledning.
Forligelighed ved instillation
Må ikke blandes med hypotoniske eller hypertoniske opløsninger.
Suspensionen må ikke administreres ved køleskabstemperatur.
Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8 °C) beskyttet mod lys.
- Må ikke fryses.
- Brugsfærdig blæreskyllevæske er fysisk og kemisk stabilt i 24 timer ved opbevaring beskyttet mod lys ved stuetemperatur (20-25 °C) eller i køleskab (2-8 °C), men bør anvendes umiddelbart.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
pulver og solvens til intravesikal suspension |
Andre
|
||
(2care4) |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | pulver og solvens til intravesikal suspension
BCG "medac" |
018718 |
3x50 ml (Luer-Lock)(m.kateter)
|
6.421,70 | 42,81 | 305,80 | |
(A) | pulver og solvens til intravesikal suspension
BCG "medac" |
524411 |
3x50 ml (Luer-Lock)(u.kateter)
|
6.421,70 | 42,81 | 305,80 | |
(A) | pulver og solvens til intravesikal suspension
(2care4)
BCG medac |
556339 |
3 x 50 ml (konisk adapter)
|
5.849,30 | 39,00 | 278,54 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

