Generel information

Anvendelsesområder

Substitutionsbehandling ved mandlig testosteronmangel som er bekræftet af kliniske symptomer og ved laboratorieanalyser.
Dispenseringsform

Gel i brev. 1 dosis indeholder 50 mg testosteron.
Gel i pumpe. 1 g gel indeholder 16,2 mg testosteron. 1 pumpetryk (1,25 g) indeholder 20,25 mg testosteron.
Doseringsforslag

Gel i brev
Voksne mænd
- Initialt 5 g gel (50 mg testosteron) én gang dgl.
- Højst anbefalede dosis er 10 g gel (100 mg testosteron) dgl.
Gel i pumpe
Voksne mænd
- Initialt 2 pumpetryk gel (40,5 mg testosteron) én gang dgl.
- Højst anbefalede dosis er 81 mg testosteron (4 pumpetryk) dgl.
Bemærk:
- Inden en ny pumpe tages i brug, skal den aktiveres - se evt. indlægssedlen.
Generelt
Dosisjustering
Dosis justeres efter testosteronkoncentrationen i plasma og kliniske tegn på testosteronmangel.
Bemærk:
- Appliceres på intakt, ren og tør hud på begge skuldre og begge overarme.
- Appliceres så vidt muligt på samme tidspunkt hver dag, helst om morgenen.
- Patienten bør først gå i bad mindst 1 time efter påføring.
- Må ikke appliceres i genitalområdet (indholdet af alkohol kan medføre lokalirritation).
- Gelen skal tørre på huden i 3-5 minutter inden påføring af tøj.
- Erfaring savnes vedr. behandling børn og unge under 18 år.
- Behandling af børn i præpuberteten skal foregå med forsigtighed.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
GFR: 0-30 ml/min.
Tæt monitorering tilrådes. Ved alvorlige komplikationer i form af ødem med eller uden kongestivt hjertesvigt seponeres behandlingen straks.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion. Risiko for ødemer med eller uden kongestivt hjertesvigt (behandlingen seponeres straks).
Kontraindikationer

Prostatacancer
Testosteronbehandling kan næppe fremkalde cancer prostatae, men testosteron kan stimulere cancer prostataeceller til forøget vækst. Cancer prostatae bør derfor udelukkes, før testosteronbehandling indledes.
Brystcancer
Cirkulerende androgener kan omdannes i det perifere væv til bl.a. østrogener, der kan stimulere tumorvækst i brystvævet. Behandling er kontraindiceret ved eksisterende brystcancer.
Bemærk:
Testosteronpræparater må ikke anvendes af kvinder på grund af risiko for virilisering.
Forsigtighedsregler

Cancer
Forsigtighed ved cancer med risiko for hypercalciæmi pga. knoglemetastaser. S-calcium bør monitoreres regelmæssigt.
Diabetes
Der er set forøget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales.
Epilepsi og migræne
Risiko for forværring af tilstandene. Forsigtighed anbefales.
Hjerteinsuffciens og iskæmisk hjertesygdom
Forsigtighed ved svær hjerteinsufficiens og iskæmisk hjertesygdom. Risiko for ødemer med eller uden kongestivt hjertesvigt (behandlingen seponeres straks).
Hypertention
Testosteron kan medføre stigninger i blodtrykket. Forsigtighed ved eksisterende hypertension.
Indhold af alkohol
- Hyppige påføringer kan give tørhed og irritation af huden pga. alkoholindholdet.
- Midlet er brandfarligt, indtil det er tørt.
Monitorering
- Testosteronkoncentrationer kontrolleres ved baseline og regelmæssigt under behandlingen.
- Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt.
- Prostata og bryst bør monitoreres regelmæssigt.
- Se i øvrigt den nationale behandlingsvejledning for mandlig testosteronmangel.
Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE)
VTE er set under behandling med testosteron - inkl. hos trombofile patienter i behandling med antikoagulerende midler. Fortsat testosteronbehandling bør overvejes nøje efter første trombotiske hændelse og bør kun fortsættes, hvis der tages yderligere foranstaltninger til minimering af risikoen for VTE.
Risiko for overføring af testosteron
Ved hudkontakt kan der være risiko for overføring af testosteron til andre. Patienten bør:
- Vaske hænder med sæbe og vand efter påføring af gelen.
- Dække applikationsstedet med tøj, når gelen er tør.
- Vaske applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre.
Personer der ikke behandles og som kommer i kontakt med midlet, bør straks vaske det berørte område med sæbe og vand. Særligt gravide skal undgå kontakt med midlet.
Søvnapnø
Forøget risiko for søvnapnø, særligt ved eksisterende risikofaktorer (kraftig overvægt og kroniske lungesygdomme).
Ældre
Begrænset erfaring med anvendelse til ældre over 65 år. Hos mænd over 65 år kan sædvanlig dosering medføre serum- testosteronniveau over normalt referenceniveau - der bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Immunsystemet | Hypersensitivitet (på applikationsstedet) | Urticaria |
Undersøgelser | Forhøjet hæmatokritværdi, Forhøjet hæmoglobin, Forhøjet PSA | |
Nervesystemet | Hukommelsesbesvær, Hyperæstesi, Paræstesier, Svimmelhed | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Aggressivitet, Humørforstyrrelser | Abnorme drømme, Irritabilitet, Søvnløshed |
Det reproduktive system og mammae | Øget libido | |
Hud og subkutane væv | Alopeci, Kontaktdermatitis | Acne, Hudkløe (på applikationsstedet), Hudlæsion, Hududslæt, Tør hud, Ændring af hårfarve |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Diarré, Meteorisme, Smerter i mundhulen | |
Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti (evt. vedvarende) | Forlænget erektion, Lidelser i brystvorterne, Testikelsmerter |
Hud og subkutane væv | Hirsutisme, Rødme | |
Vaskulære sygdomme | Flebitis, Malign hypertension | Pitting ødem |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Lever og galdeveje | Levertumorer* | |
Det reproduktive system og mammae | Priapisme* | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Lever og galdeveje | Leverpåvirkning* | Icterus* |
Hud og subkutane væv | Gulfarvning af huden | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Undersøgelser | Elektrolytforstyrrelser** | Vægtøgning* |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper* | |
Psykiske forstyrrelser | Depression*, Nervøsitet* | |
Nyrer og urinveje | Urinvejsobstruktion* | |
Det reproduktive system og mammae | Hæmning af spermatogenese, Prostata-lidelser (inkl. -cancer)* | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Søvnapnø* | |
Hud og subkutane væv | Alopeci* | Seborré* |
Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer** | Væskeretention** |
* Registreret efter markedsføringen.
** Set i forbindelse med høje doser eller langvarig behandling.
Kliniske aspekter
- Hyppigst ses lokale reaktioner på applikationsstedet (10 %) i form af erytem, men andre hudreaktioner med acne og seborré forekommer også. Hos små børn og nyfødte kan de høje koncentrationer af alkohol ved hudkontakt med en omsorgsperson, der anvender topikal testosteron, forårsage kraftige lokale reaktioner og systemisk toksicitet, da absorption gennem immatur hud er signifikant forhøjet.
- Psykiske forstyrrelser i form af humørsvingninger, øget aggressivitet og irritabilitet samt vægtøgning og forlængede/hyppige erektioner kan ses hos nogle og kan være tegn på overdosering.
- Ødemer kan ses ved fx hjertesvigt, eller nedsat lever- eller nyrefunktion. Behandlingen bør seponeres i disse tilfælde.
- Forhøjet hæmatokrit ses som en almindelig bivirkning og polycytæmi kan øge en evt. risiko for tromboemboli.
- Behandling med høje doser kan hæmme spermatogenesen reversibelt gennem feedback hæmning af folikelstimulerende hormon og mindske testiklernes størrelse og antallet af sædceller.
- Hos børn ses desuden påvirkning af væksten, idet der initialt ses vækstacceleration afhængig af alder for start af behandling, og sekundært ses væksthæmning, når epifyselinjerne lukker.
- Misbrug af testosteron og andre anabole androgene steroider kan medføre alvorlige bivirkninger, herunder kardiovaskulære (i nogle tilfælde med dødelig udgang), hepatiske og/eller psykiske bivirkninger. Afhængighed og abstinenssymptomer ses ved markant reduktion af dosis eller pludselig seponering.
Interaktioner

- Androgener kan forbedre glucosetolerancen og nedsætte behovet for insulin og andre antidiabetika.
- Høje doser af androgener kan øge effekten af antikoagulerende midler. Derfor er tæt monitorering af INR påkrævet, og reduktion af AK-dosis kan være nødvendig.
- Samtidig administration af ACTH eller kortikosteroider kan øge risikoen for ødemer, især hos patienter med hjerte- eller leversygdomme.
Graviditet

Testosteron er ikke indiceret til gravide pga. de potentielle viriliserende virkninger på fosteret.
Gravide kvinder skal undgå kontakt med hudområder, hvor testosteron er påført.
Se også Klassifikation - graviditet
Fertilitet hos mænd
Reversibel hæmning af spermatogenesen kan forekomme.
Amning

Bloddonor

Doping

Anvendelse af Testogel® medfører diskvalifikation af den sportsudøvende, både i og uden for konkurrence. |
Alkohol

Alkohol og Testogel® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Naturligt androgen.
Farmakokinetik

- 1-8,5 % absorberes, resten forbliver på huden som aktivt hormon.
- Steady state efter ca. 2 dage.
- Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til aktive metabolitter (estradiol og dihydrotestosteron).
- Koncentrationen af testosteron vil returnere til baseline 72-96 timer efter administration af sidste dosis.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
Transdermal gel | 16,2 mg/g |
Andre
|
|
50 mg/dosis |
Andre
|
||
50 mg/dosis (Orifarm) |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | Transdermal gel
16,2 mg/g
Testogel |
062675 |
88 g
|
451,50 | 5,13 | 15,84 | |
(A) | Transdermal gel
50 mg/dosis
Testogel |
378418 |
30 stk.
|
451,50 | 15,05 | 15,05 | |
(A) | Transdermal gel
50 mg/dosis
(Orifarm)
Testogel |
424369 |
30 stk.
|
452,35 | 15,08 | 15,08 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

