Ringerfundin®

B05BB01
 
 

Anvendelsesområder

Intravenøs væsketerapi associeret med manifest eller truende acidose.

Dispenseringsform

Infusionsvæske, opløsning. 1 l indeholder 370 mg calciumchlorid, 300 mg kaliumchlorid, 200 mg magnesiumchlorid, 3,27 g natriumacetat, 6,8 g natriumchlorid og 670 mg æblesyre. 

Doseringsforslag

  • Individuelt efter behov.
  • Sædvanligvis 0,5-3 l i.v. i døgnet.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

GFR: 0-60 ml/min. 

Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status.
Risiko for hyperkaliæmi. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Kontraindikationer

Forhøjede plasmaværdier af: 

  • Acetat
  • Calcium
  • Chlorid
  • Kalium
  • Magnesium
  • Malat
  • Natrium.

Forsigtighedsregler

  • Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom.
  • Forsigtighed ved tilstande med ødem og natriumretention.
  • Forsigtighed ved hyponatræmi og ved tilstande med øget intrakranielt tryk, da væskerne har komplekse virkninger på plasma-natrium. Kan initialt reducere plasma-natrium (væskerne er let hypotoniske), men øge denne over dage, især hvis der indgives mange liter, se ”Natriumfolderen”.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Ikke kendt hyppighed
Immunsystemet Hypersensitivitetsreaktioner Urticaria
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner og ubehag på indstiksstedet
Metabolisme og ernæring Hyperkaliæmi, Hyponatriæmi  (hospitalserhvervet)*
Nervesystemet Akut hyponatriæmisk encefalopati*
Vaskulære sygdomme Tromboflebitis, Venøs emboli

Kliniske aspekter

* Kritisk stigning i intrakranielt tryk kan udløses hos patienter, som allerede har forhøjet intrakranielt tryk. Dette sker pga. induktion af hospitalserhvervet hyponatriæmi. Akut hyponatriæmisk encefalopati, som er karakteriseret ved hovedpine, kvalme, krampeanfald, letargi og opkastning, kan medføre irreversibel hjerneskade med letal udgang. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Man skal være opmærksom på hyponatriæmi ved anvendelse under graviditet, specielt ved samtidig anvendelse af oxytocin i forbindelse med fødsel.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1550, 3966

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner. Dog er intravenøs infusion/indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske over 12 timer af ethvert indholdsstof en forbudt metode. Undtaget er lovlig modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser. 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Ringerfundin® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Ringerfundin® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

  • Infusionsvæskens elektrolytkoncentrationer er tilpasset koncentrationerne i plasma.
  • De osmotiske ændringer er komplekse, jf. ”Natriumfolderen”.

Farmakokinetik

Acetat metaboliseres til vand og kuldioxid/bicarbonat primært i muskler og perifere væv.  

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed
Egenskaber
Elektrolytindhold/l:
Acetat 24 mmol
Calcium 2,5 mmol
Chlorid 127 mmol
Kalium 4 mmol
Magnesium 1 mmol
Malat 5 mmol
Natrium 145 mmol
Øvrige oplysninger:
Osmolaritet 309 mosmol/l
Isotoni Isotonisk
pH 5,1-5,9

Forligelighed ved infusion 

  • Må ikke blandes med andre lægemidler.
  • Må ikke blandes med blodprodukter inden indløb.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) infusionsvæske, opløsning
Ringerfundin
041854
10 x 500 ml
260,10 0,05
(B) infusionsvæske, opløsning
Ringerfundin
120524
10 x 1000 ml
Udgået 09-06-2025

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

 
 

Revisionsdato

11.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...