Duovent

R03AL01
 
 

Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum. 

Anvendelsesområder

  • Forebyggelse af reversibel bronkospasme hos patienter med Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) med reversible bronkospasmer samt anfaldsbehandling.
  • Forebyggelse af reversibel bronkospasme hos patienter med astma samt anfaldsbehandling.

Dispenseringsform

Inhalationsvæske til nebulisator i endosisbeholder. 1 dosis indeholder 1,25 mg fenoterol (som hydrobromid) og 0,5 mg ipratropium (som bromid). 

Doseringsforslag

  • Voksne og børn over 12 år.Ved anfald. 4 ml eller evt. 8 ml (1-2 éndosisbeholdere) indgivet gennem nebulisator, evt. tilsluttet respirator. Kan anvendes direkte uden fortynding.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 12 år.

 

Bemærk: 

  • For at minimere systemisk eksponering og irritation kan mund og svælg skylles med vand efter inhalation.

Kontraindikationer

Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati eller takyarytmi. 

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed ved glaukom eller risikofaktorer for glaukom samt ved urinvejsobstruktion og prostatahyperplasi.
  • Desuden forsigtighed ved alvorlig hjertesygdom (fx takyarytmi, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt).
  • Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende snævervinklet glaukom.
  • På grund af fenoterol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom, myokardieinsufficiens og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika).

 

Risiko for antikolinerg belastning 

Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019

Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation

 

Diabetes 

Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. 

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Luftveje, thorax og mediastinum Hoste
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Palpitationer, Takykardi
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Mundtørhed, Opkastning
Nervesystemet Svimmelhed, Tremor Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Nervøsitet, Talebesvær
Luftveje, thorax og mediastinum Pharyngitis
Vaskulære sygdomme Hypertension
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hjerte Arytmier, Atrieflimren, Myokardieiskæmi
Øjne Akkommodationsbesvær, Corneaødem, Forhøjet intraokulært tryk*, Glaukom, Øjensmerter Konjunktival blødning, Pupildilatation
Mave-tarm-kanalen Stomatitis
Immunsystemet Allergiske reaktioner  (herunder anafylaktisk reaktion, angioødem)
Metabolisme og ernæring Hypokaliæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper, Muskelsvaghed Myalgi
Psykiske forstyrrelser Agitation, Hyperaktivitet, Psykiske ændringer
Nyrer og urinveje Urinretention
Luftveje, thorax og mediastinum Bronkospasme, Faryngalt ødem, Laryngospasme
Hud og subkutane væv Hudreaktioner
Vaskulære sygdomme Hypotension

* Svag pupiludvidende effekt af ipratropium, hvorfor akut vinkellukning (akut grøn stær) kan forekomme hos disponerede personer (høj langsynethed, fremskreden grå stær, asiatisk afstamning). 

 

Kliniske aspekter

  • De systemiske bivirkninger fra fenoterol er normalt ringe ved terapeutiske doser, men man skal i hospitalsregi være opmærksom på, at man ifm. akut forværring kan give meget høje doser i det første døgn, som kan give anledning til tremor og takykardi.
  • De mulige metaboliske bivirkninger som fx forhøjet blodsukker er sjældent klinisk relevante, hvis der ikke er anden samtidig sygdom. Hypokaliæmi ses dog ofte.
  • Antikolinerge lægemidler, som ipratropium, fremkalder de velkendte antikolinerge bivirkninger som mundtørhed, svækket syn, obstipation, urinretention m.m. Opmærksomhed anbefales på den samlede antikolinerge belastning ved samtidig anvendelse af andre antikolinerge midler og/eller særlig følsomhed for den antikolinerge virkning (ældre og skrøbelige patienter, samt ved svært nedsat nyrefunktion).
  • Ifm. selve inhalationen kan der udløses hoste eller i sjældne tilfælde forekomme forværring/udløsning af astmaanfald. Ved anvendelse af spray, kan reaktionen skyldes selve sprayen (fx drivgasserne) og man kan i så fald forsøge at skifte til pulverinhalator.
  • Paradoks bronkospasme er forekommet i enkelte tilfælde ved inhalations-behandling. Behandlingen seponeres straks.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Duovent, komb.

Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen af fenoterol. 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ingen data for fenoterol og kun ca. 200 eksponerede for ipratopium (uden tegn på overhyppighed af misdannelser). Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Doping

Forbudt

Anvendelse af Duovent medfører diskvalifikation af den sportsudøvende, både i og uden for konkurrence.  

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Duovent påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Duovent påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Fenoterol 

  • Korttidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene.

Ipratropium 

  • Korttidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarinreceptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt.

Virkningen indtræder hurtigt og er maksimal inden for 30 minutter. Virkningsvarighed ca. 6 timer.  

Farmakokinetik

Fenoterol 

  • Biotilgængelighed efter inhalation ca. 7 %
  • Metaboliseres til inaktive metabolitter, der hovedsageligt udskilles med fæces.

Ipratropium 

  • Den systemiske absorption er ringe.
  • Det systemisk absorberede metaboliseres delvis, men ca. 25 % heraf udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform Styrke Indholdsstoffer Udvalgte hjælpestoffer
inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis 1,25+0,5 mg/beholder  (Orifarm)
Fenoterol (1,25 mg)
Ipratropium (,5 mg)
Andre
1,25+0,5 mg/beholder  (2care4)
Fenoterol (1,25 mg)
Ipratropium (,5 mg)
Andre
1,25 + 0,5 mg/behol.  (Paranova)
Fenoterol (1,25 mg)
Ipratropium (,5 mg)
Andre
Se indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger.

Tilskud

Klausuleret tilskud ved brug som anfaldsbehandling til patienter, der ikke kan behandles tilstrækkeligt med korttidsvirkende β2-agonist (SABA) som monoterapi.  

 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud". 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis 1,25+0,5 mg/beholder  (Orifarm)
Duovent
007330
60 x 4 ml
383,00 1,60
(B) inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis 1,25+0,5 mg/beholder  (2care4)
Duovent
077979
60 x 4 ml
356,55 1,49
(B) inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis 1,25 + 0,5 mg/behol.  (Paranova)
Duovent
443752
60 x 4 ml
335,20 1,40

Substitution

inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis 1,25 + 0,5 mg/behol.
Berodual Boehringer Ingelheim, Fenoterol, Ipratropium, inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis 1,25 + 0,5 mg/behol.
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


5872. Lund LC, Jensen PH, Pottegård A et al. Identifying diabetogenic drugs using real world health care databases: A Danish and Australian symmetry analysis. Diabetes Obes Metab. 2023, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36683229/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


6565. Salpeter SR, Ormiston TM, Salpeter EE. Cardiovascular effects of beta-agonists in patients with asthma and COPD: a meta-analysis. Chest.. 2004; Jun;125(6):2309-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15189956/ (Lokaliseret 23. maj 2025)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

08.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...