Rispolept Consta

Depotinjektionsvæske, pulver og solvens til suspension. 1 hætteglas indeholder 25 mg, 37,5 mg eller 50 mg risperidon (indesluttet i liposomer). 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

• Almindeligvis 25 mg i.m. hver anden uge.
• Ved etableret oral behandling med risperidon over 4 mg dgl kan der gives 37,5 mg i.m. hver anden uge.
• Der bør højst gives 50 mg i.m. hver anden uge.
• Supplerende oral antipsykotisk behandling bør gives de første 3 uger.

Bemærk: 

• Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Erfaring savnes (i form af systematiske studier).  

• Præparater til dosering hver anden uge: Hvis oral behandling med 2 mg dgl. tolereres, kan der gives 25 mg i.m. hver anden uge.
• Præparater til dosering hver 28. dag: Hvis oral behandling med 3 mg dgl. tolereres, kan der gives 75 mg i.m. hver 28. dag.

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende ^{(1906) (2867)}. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.  

Grå stær 

Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS).  

Hyperglykæmi 

På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum ⁽²⁸⁶⁷⁾. 

Kardiovaskulære lidelser 

Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes.  

Leukopeni/neutropeni 

Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10⁹/L.  

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. 

Prolaktinstigning 

• Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon.
• Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
• Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin.

Risiko for kramper 

Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. 

Unge 

Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer.  

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.  

Vægtøgning 

Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. 

Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾. 

Ældre 

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.  

Risiko for antikolinerg belastning 

Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. 

• Fluoxetin og paroxetin kan øge plasmakoncentrationen af risperidon 2-3 gange. Lignende effekt må forventes ved andre midler, der hæmmer CYP2D6, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne.
• Midler der hæmmer eller inducerer CYP3A4 eller P-glukoprotein, kan henholdsvis øge eller mindske plasmakoncentrationen af risperidons aktive antipsykotiske fraktion. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet).
• Verapamil kan øge AUC og den maksimale plasmakoncentration af risperidon. Dosisjustering kan være nødvendig.
• Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
• Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Hos ældre med demens er set øget dødelighed ved kombination med furosemid.
• Ved samtidig behandling med CNS-stimulerende midler (fx methylphenidat) er der øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger ved dosisjustering af et af midlerne.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika. 

Baggrund: 

Der er data for ca. 1.900 1. trimester-eksponerede graviditeter med tegn på en lille overhyppighed (5,3 % mod 2-4 % i baggrundsbefolkningen) af uønsket fosterpåvirkning. Med baggrund i dette bør risperidon ikke være 1. valg til en behandlingsnaiv gravid.  

Under særlige omstændigheder kan det være rationelt at fortsætte en igangværende effektiv og veltolereret behandling under graviditet - se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritable seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 4 %. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Rispolept Consta. 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Risperidon binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Risperidon er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Metaboliseres i leveren via CYP2D6 til den aktive metabolit 9-hydroxyrisperidon med farmakologisk aktivitet svarende til risperidon.
• Fordelingsvolumen 1-2 l/kg.

• 35-45 % udskilles gennem nyrerne som risperidon og 9-hydroxyrisperidon.

Præparater til dosering hver 28. dag (OKEDI®):

• Efter injektionen frigives en lille mængde risperidon straks.
• Efter den indledende topkoncentration vil plasmakoncentrationen falde de næste 14 dage, hvorefter den igen vil stige til en anden topkoncentration, der normalt nås dag 21-24. Efter den anden topkoncentration falder plasmakoncentrationen gradvist.
• Eliminationen vil normalt være fuldstændig 75 dage efter den sidste injektion.

Præparater til dosering hver anden uge (øvrige depotpræparater):

• Efter injektionen afgives risperidon efter 3 ugers latensperiode, og afgivelsen vedligeholdes i uge 4-6 og aftager igen i uge 7.
• Eliminationen er afsluttet 7-8 uger efter sidste injektion.

Håndtering 

Tilberedning af injektionsvæske 

Indholdet af et hætteglas opløses i medfølgende solvens (i injektionssprøjte). Se medfølgende brugsvejledning. 

Holdbarhed 

• Opbevares i køleskab (2-8 ºC).
• Tåler opbevaring i op til 7 dage ved stuetemperatur (højst 25 ºC), kasseres herefter.
• Brugsfærdig injektionsvæske er holdbar i 6 timer ved stuetemperatur (højst 25 ºC) eller 24 timer i køleskab (2-8 °C), men bør anvendes umiddelbart.

Klausuleret tilskud ved vedligeholdelsesbehandling, hvor oral behandling ikke kan gennemføres. 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".