Yderligere information
Piperacillin kombineret med tazobactam, som hæmmer β-laktamaser. Det bakteriologiske spektrum er identisk med piperacillins, men omfatter desuden β-laktamaseproducerende varianter af de bakterier, der normalt er piperacillinfølsomme.
Anvendelsesområder
- Infektioner forårsaget af piperacillin/tazobactamfølsomme bakterier, hvor bakterierne er blevet piperacillinresistente på grund af en β-laktamaseproduktion.
- Anvendes især ved alvorlige infektioner, fx sepsis, nosokomiel pneumoni og intraabdominale infektioner.
- Monoterapi ved intraabdominale infektioner.
- I kombination med aminoglykosid ved bakterieinfektioner hos patienter med akut neutropeni (neutrofilocytter < 500 x 106/l) fx efter cytostatikabehandling og/eller knoglemarvstransplantation.
- Behandling af bakteriæmi, der forekommer samtidig med eller at være relateret til en af ovenfor beskrevne infektioner.
- Til børn i alderen 2-12 år med intraabdominale infektioner, inkl. appendicitis kompliceret af ruptur, absces, peritonitis eller galdevejsinfektioner.
- Bemærk: Indikationen er ikke undersøgt hos børn under 2 år.
Dispenseringsform
Pulver til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder henholdsvis 2 g eller 4 g piperacillin (som natriumsalt) og henholdsvis 250 mg eller 500 mg tazobactam (som natriumsalt).
Doseringsforslag
Infektioner, herunder intraabdominale infektioner
- Voksne og børn > 12 år
- 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. hver 6. time.
- Kan også gives som kontinuerlig infusion: Bolusinfusion af 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. efterfulgt af kontinuerlig infusion af, som regel 13,5 g hver 24. time.
- Børn 2-12 år
- 100 mg piperacillin/12,5 mg tazobactam pr. kg legemsvægt i.v. hver 8. time.
Alvorlige infektioner, fx med Pseudomonas-arter og ved neutropeni
- Voksne og børn > 12 år
- 4 g piperacillin/0,5 g tazobactam i.v. hver 6. time.
- Børn 2-12 år
- 100 mg piperacillin/12,5 mg tazobactam pr. kg legemsvægt i.v. hver 6. time.
forsigtighed, dosisjustering |
|
|---|---|
| GFR | Advarsel |
| <20 ml/min. |
Hæmodialyse
|
| 20-40 ml/min. |
|
| 40-50 ml/min. |
|
Kontraindikationer
Forsigtighedsregler
Overfølsomhed
- Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden
- Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig.
Hypokaliæmi
- På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt.
Kontrol af blodbillede
- Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede.
Testresultater
- Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner.
- Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes.
- Den direkte Coombs-test kan være positiv.
- Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus-EIA-test.
Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH)
- Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved diagnosticering af HLH.
Natriumindhold
- 1 hætteglas (2 g) indeholder 4,7 mmol natrium, som svarer til ca. 275 mg natriumchlorid.
- 1 hætteglas (4 g) indeholder 9,4 mmol natrium, som svarer til ca. 550 mg natriumchlorid.
Bivirkninger
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Diarré | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Anæmi, Trombocytopeni | |
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Dyspepsi, Kvalme, Obstipation, Opkastning |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Temperaturstigning | |
| Infektioner og parasitære sygdomme | Svampeinfektioner | |
| Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner på indstiksstedet | |
| Undersøgelser | Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet basisk fosfatase, Forlænget aktiveret tromboplastintid, Nedsat plasma-albumin | Forhøjet plasma-carbamid og -kreatinin, Positiv Coombs' test |
| Metabolisme og ernæring | Hypoproteinæmi | |
| Nervesystemet | Hovedpine | |
| Psykiske forstyrrelser | Søvnløshed | |
| Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Leukopeni | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kulderystelser | |
| Immunsystemet | Urticaria | |
| Undersøgelser | Forhøjet bilirubin, Forlænget protrombintid | |
| Metabolisme og ernæring | Hypoglykæmi, Hypokaliæmi | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi, Kramper | Myalgi |
| Hud og subkutane væv | Erythema multiforme | Makulopapuløst hududslæt, Rødme |
| Vaskulære sygdomme | Flebitis, Hypotension, Tromboflebitis | Hedeture |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Agranulocytose | |
| Mave-tarm-kanalen | Pseudomembranøs colitis, Stomatitis | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Epistaxis | |
| Hud og subkutane væv | Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Blod og lymfesystem | Blødningstendens, Eosinofili, Hæmolytisk anæmi, Neutropeni, Pancytopeni, Trombocytose | |
| Lever og galdeveje | Hepatitis | Icterus |
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Hypersensitivitet, Stevens-Johnsons syndrom | |
| Undersøgelser | Forhøjet gamma-glutamyltransferase - GGT | |
| Nyrer og urinveje | Interstitiel nefritis, Nyresvigt | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Eosinofil pneumoni | |
| Hud og subkutane væv | Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Bulløs dermatitis, Eksfoliativ dermatitis, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Purpura | |
Kliniske aspekter
- Den hyppigste bivirkning er diarré (forekommer hos 1 ud af 10 patienter). Blandt de alvorligste bivirkninger forekommer pseudomembranøs colitis og toksisk epidermal nekrolyse hos 1 til 10 ud af 10.000 patienter.
- Hyppigst forekommer hududslæt, sjældnere drug fever, urticaria og anafylaktisk reaktion. Alvorlige anafylaktiske reaktioner ses hyppigst efter intravenøs eller intramuskulær behandling, men kan forekomme - om end meget sjældent - efter oral indgift.
- Både oral og parenteral behandling med penicilliner med udvidet spektrum kan give dysbiosis (ubalance i tarmmikrobiota) med diarré og i sjældne tilfælde pseudomembranøs enterocolitis, forårsaget af Clostridioides difficile.
- Der er set alvorlige bivirkninger i huden.
- For mere information se Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug).
Interaktioner
- Piperacillin kan nedsætte udskillelsen af methotrexat, og plasmaniveauet af methotrexat bør derfor kontrolleres.
- Piperacillin kan teoretisk forlænge den neuromuskulære blokade af ikke-depolariserende muskelrelaksantia.
- Hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion kan piperacillin/tazobactam reducere halveringstiden af aminoglykosider.
- Samtidig anvendelse med vancomycin kan være forbundet med øget forekomst af akut nyreskade.
Graviditet
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Bloddonor
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Alkohol og Piperacillin/Tazobactam "Sandoz" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik
- Hæmmer bakteriernes evne til at syntetisere det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af penicillin vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op på grund af det høje osmotiske tryk inde i cellen, og til sidst sprænges de og dør. Tazobactam hæmmer mange β-laktamaser og beskytter derved piperacillin.
- Mikrobiologisk virkningsspektrum
- Tazobactam
- Er kun markedsført i kombination med andre stoffer.
- Kombinationen virker på:
- Pseudomonas aeruginosa
- Serratia spp.
- En del stammer af Proteus spp., E. coli og Enterobacter spp., som er resistente over for ampicillin.
- Piperacillin
- Virker også på:
- Enterococcus faecalis
- Bacteroides fragilis
- Penicillinresistent Staphylococcus aureus (tazobactam hæmmer stafylokokkens penicillinase). Tazobactam hæmmer dog ikke alle β-laktamaser, det har således mindre eller ingen aktivitet over for β-laktamaseproducerende Enterobacter cloacae, Serratia spp., Citrobacter spp., Pseudomonas aeruginosa og Stenotrophomas maltophilia.
- Virker også på:
- Tazobactam
Farmakokinetik
Piperacillin
- Plasmahalveringstid ca. 60 minutter.
- Metaboliseres i leveren til delvis aktive metabolitter.
- Ca. 70 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Tazobactam
- Plasmahalveringstid ca. 60 minutter.
- Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
- Ca. 80 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed
Egenskaber
pH efter opløsning 5-7.
Håndtering
Tilberedning af infusionsvæske:
- 2 g piperacillin/0,25 g tazobactam opløses i 10 ml og 4 g/0,5 g i 20 ml sterilt vand, isotonisk glucose- eller natriumchlorid-infusionsvæske.
- Opløsningen kan fortyndes yderligere med isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske, fx til 50-150 ml.
- Gives som langsom i.v. infusion over 30 minutter.
- Se endvidere medfølgende brugsvejledning.
Forligelighed ved infusion
Bør ikke blandes med andre infusionsvæsker end ovennævnte eller tilsættes andre farmaka eller blodprodukter.
Holdbarhed
Brugsfærdige opløsninger er kemisk holdbare i højst 24 timer opbevaret ved 2-8 °C, men bør anvendes umiddelbart.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| pulver til infusionsvæske, opl. | 2 g+250 mg |
Piperacillin (2 g)
Tazobactam (250 mg)
|
|
| 4 g+500 mg |
Piperacillin (4 g)
Tazobactam (500 mg)
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | pulver til infusionsvæske, opl.
2 g+250 mg
Piperacil./Tazobactam "Sandoz" |
169083 |
10 stk.
|
1.174,35 | 117,44 | 821,80 | |
| (B) | pulver til infusionsvæske, opl.
4 g+500 mg
Piperacil./Tazobactam "Sandoz" |
588926 |
10 stk.
|
2.145,60 | 214,56 | 751,00 |
Referencer
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

