Generel information
Sederende antihistaminikum med overvejende H1-receptorblokerende virkning.

Anvendelsesområder

- Tillægsbehandling ved anafylaktisk reaktion eller angioødem
- Forebyggelse eller behandling af allergiske eller pseudoallergiske reaktioner.
Se endvidere tabel 2 i Antihistaminer til systemisk brug.
Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg clemastin (som fumarat).
Doseringsforslag

- Voksne og børn over 12 år.
- Behandling. Sædvanligvis 2 mg i.m. eller i.v. Kan gentages efter 12 timer.
- Forebyggende. 2 mg i.v. umiddelbart før den ventede reaktion. Opløsningen kan fortyndes med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske eller isotonisk glucose-infusionsvæske i forholdet 1 til 5.
- Børn 1-12 år. 0,0125 mg/kg legemsvægt i.m. Kan gentages efter 12 timer.
- Bemærk: Gives som dyb i.m. injektion eller langsom (over 2-3 min.) i.v. injektion.
Kontraindikationer

Forsigtighedsregler

- På grund af clemastins antikolinerge virkninger bør udvises forsigtighed ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi.
- Bør desuden anvendes med forsigtighed ved myasthenia gravis eller søvnapnø.
Ældre
Forsigtighed ved brug til ældre bl.a. på grund af større følsomhed for bivirkninger med stimulering af centralnervesystemet. Undgås hos ældre med konfusion.
Alkoholindhold
Injektionsvæsken indeholder 0,14 g alkohol pr. dosis på 2 ml. Det svarer til ca. 1 % af én genstand.
Risiko for antikolinerg belastning
Clemastin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed | |
Psykiske forstyrrelser | Døsighed | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Nervesystemet | Svimmelhed | Stimulering af centralnervesystemet (herunder uro, søvnløshed, nervøsitet) * |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Kvalme, Mundtørhed |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner (herunder Aanafylaktisk reaktion) | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø** | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Hjerte | Takykardi | |
Mave-tarm-kanalen | Obstipation |
* Ses oftest hos børn.
** Er registreret som en ikke-almindelig bivirkning ved i.v. administration.
Kliniske aspekter
- Som andre sederende antihistaminer har clemastin en sederende effekt og medfører antikolinerge bivirkninger som mundtørhed, svækket syn, obstipation, urinretention m.m.
- Opmærksomhed anbefales på den samlede antikolinerge belastning ved samtidig anvendelse af andre antikolinerge midler og/eller særlig følsomhed for den antikolinerge virkning, som ses hos ældre og skrøbelige patienter.
- En svag pupiludvidende effekt er rapporteret ved andre sederende antihistaminer (promethazin og diphenhydramin), hvorfor akut vinkellukning (akut grøn stær) teoretisk kan forekomme hos disponerede personer (høj langsynethed, fremskreden grå stær, asiatisk afstamning).
Interaktioner

- Forstærker den sederende virkning af anxiolytika, antipsykotika, hypnotika og alkohol.
- Kan øge MAO-hæmmeres kardiotoksicitet.
- Ekstrapyramidale symptomer og depression er set hos ældre.
- Forstærker tricykliske antidepressivas antikolinerge virkning og nedsætter effekten af kolinesterasehæmmere.
Graviditet

Baggrund: Der er data for flere tusinde 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning. Bør ikke anvendes de sidste 2 uger før terminen, da der kan forekomme abstinenssymptomer og sedation hos barnet. Se endvidere Antihistaminer til systemisk brug.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 5,2 %. Der er en enkelt meddelelse om døsighed, irritabilitet, afvisning af fødeindtagelse og nakkestivhed hos barnet.
Trafik

Bloddonor

Injektion: Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.
Alkohol

Alkohol bør undgås ved behandling med Clemastin "Paranova", da det forstærker virkningen af alkohol.
Forgiftning

Farmakodynamik

- H1-receptorantagonist (antihistamin). Har som andre 1. generations (sederende) antihistaminer antikolinergisk og sederende virkning.
- Virkningsvarighed normalt 10-12 timer - virkning op til 24 timer er set.
Se endvidere tabel 2 i Antihistaminer til systemisk brug.
Farmakokinetik

- Fordelingsvolumen 11,4 l/kg.
- Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
- Plasmahalveringstid ca. 21 timer.
- Udskilles primært gennem nyrerne.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
- Forligelighed ved infusion: Blandbar med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske og isotonisk glucose-infusionsvæske.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
injektionsvæske, opl. | 1 mg/ml (Paranova) |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | injektionsvæske, opl.
1 mg/ml
(Paranova)
Clemastin "Paranova" |
530637 |
5 x 2 ml
|
631,75 | 63,18 | 126,35 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3775. The Drug Database for Acute Porphyria. 2019, http://www.drugs-porphyria.org (Lokaliseret 24. februar 2022)
865. Källen B. Use of antihistamine drugs in early pregnancy and delivery outcome. J Matern Fetal Neonatal Med. 2002; 11(3):146-52, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12380668/ (Lokaliseret 10. december 2021)
4033. Schran HF, Petryk L, Chang CT, O'Connor R, Gelbert MB. The pharmacokinetics and bioavailability of clemastine and phenylpropanolamine in single-component and combination formulations. J Clin Pharmacol. 1996; 36(10):911-22, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8930778 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

