Læs mere
Nyheder
Relevante links
Sinova, Sinupret, Sinux
Indledning
Præparatet består af den overjordiske del af forskellige arter af Rumex (skræppeurt), roden af Gentiana lutea (ensianrod), blomsten af Primula (kodriver), blomsten af Sambucus niger (hyldeblomst) og den overjordiske del af Verbena officinalis (lægejernurt). Eventuelle aktive indholdsstoffer ligesom virkningsmekanisme er ukendte. I dyreeksperimentelle undersøgelser er påvist sekretionsstimulerende og antiinflammatorisk effekt.
Anvendelse
Naturlægemiddel til lindring af symptomer i næse og bihuler ved forkølelse.
Evidens for virkning
Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse.
Der er ikke gennemført kontrollerede undersøgelser med de enkelte droger. En systematisk gennemgang fandt 4 randomiserede undersøgelser, hvor Sinupret® var givet som supplement til antibiotisk behandling ved akut (n = 3 studier) og kronisk (n = 1 studie) rhinosinuitis (2146). I 3 af disse studier kunne påvises symptomlindrende effekt af Sinupret® sammenlignet med placebo. Undersøgelserne var metodologisk mangelfulde. Der er senere (2017) lavet en større kontrolleret klinisk undersøgelse, der inkluderede 927 patienter suppleret med en anden undersøgelse, der inkluderede 194 børn (2018). Begge undersøgelser viser, at Sinupret lindrer symptomer i næse og bihuler ved forkølelse (5863) (5864). Disse iagttagelser støttes af en oversigtsartikel fra 2020, der dokumenterer at Sinupret er effektiv ved ovenstående sygdomsbillede og klart det bedste produkt blandt naturlægemidler, når det gælder lindring af symptomer ved bihulebetændelse og forkølelse (5865).
Bivirkninger
Alle droger kan give allergiske bivirkninger. Bivirkninger i øvrigt sjældent forekommende, og da i form af mave-tarmgener.
Bloddonor
Donor må gerne donere blod, hvis han/hun tager Sinova, Sinopret eller Sinux i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen.
Yderligere information
Præparat beskrivelse af Sinova/Sinova Forte, Sinupret/Sinupret Forte og Sinux på Medicin.dk
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresuméer for alle registrerede naturlægemidler.
Referencer

5865. Bachert C. Evidence-based management of acute rhinosinusitis with herbal products. Clinical Phytoscience. 2020; 6, https://clinphytoscience.springeropen.com/articles/10.1186/s40816-020-00231-7 (Lokaliseret 30. oktober 2023)
5864. Popovich VI and Beketova HV. Results of a randomised controlled study on the efficacy of a combination of saline irrigation and Sinupret syrup phytopreparation in the treatment of acute viral rhinosinusitis in children aged 6 to 11 years. Clinical Phytoscience. 2018; 4:21, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7149158/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)
5863. Palm J, Steiner I, Abramov-Sommariva D et al. Assessment of efficacy and safety of the herbal medicinal product BNO 1016 in chronic rhinosinusitis. Rhinology. 2017; 55(2):142-151, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28214913/ (Lokaliseret 30. oktober 2023)
2146. Guo R, Canter PH, Ernst E. Herbal medicines for the treatment of rhinosinusitis: a systematic review. Otolaryngol Head Neck Surg. 2006; 135:496-506, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17011407 (Lokaliseret 26. april 2023)
