Alle patienter med lavenergifraktur, risikofaktorer for fraktur og/eller osteoporose (T-score ≤ -2,5) tilbydes non-farmakologisk osteoporosebehandling. Denne suppleres med farmakologisk frakturprofylakse, hvis indikationen herfor er opfyldt. 

Osteopeni 

Non-farmakologisk frakturprofylakse anbefales til alle patienter med osteopeni (T-score mellem -1 og -2,5). Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling kun i udvalgte tilfælde, fx hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid i doser ≥ 5 mg prednisolon dgl. i > 3 mdr., se Steroidinduceret osteoporose. 

Den non-farmakologiske frakturprofylakse anvendes både som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: 

Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag
Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin ⁽¹⁶³³⁾. Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen ⁽⁴⁴⁵⁷⁾. 

Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D₃). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). 

En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. 

Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter).  

Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer ^{(3012) (3013) (4456)}.  

Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose). 

Fysisk aktivitet 

Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen ⁽¹²²¹⁾. Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer ⁽¹²²²⁾. Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. 

Faldulykker 

Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus ⁽⁵¹¹⁹⁾, seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. ⁽⁵¹²⁰⁾. Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved effekten bl.a. som følge af en ofte meget ringe compliance ⁽⁵¹²¹⁾. 

Øvrig livsstilsintervention 

Flere undersøgelser har vist, at rygning er associeret med en øget risiko for fraktur, og at rygeophør mindsker frakturrisikoen ⁽³⁰¹⁴⁾, hvorfor der må tilskyndes til rygeafvænning. Et alkoholindtag over 2 genstande pr. dag frarådes ⁽¹³⁵³⁾. Undervisning og øget indsigt i egen sygdom må tilskyndes ⁽³⁴⁰⁶⁾.