Ændringer i plasma-natrium

Revideret: 07.01.2025

Plasma-natrium bestemmes af forholdet mellem kroppens frie natrium, kalium og vand: 

 

Plasma-natrium formel 

Behandlingsvejledning

Husk at korrigere den målte plasma-natrium ved hyperglykæmi: 

 

Nakorrigeret = P-Namålt + 0,4 x (P-glucosemålt- 5 mmol/l)  

Hypernatriæmi

Defineres som plasma-natrium > 144 mmol/l. Der kan skelnes mellem: 

  1. Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab).
  2. Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika).
    Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent).

 

Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. 

 

Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika, spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. 

 

Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347)

 

Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. 

 

Hyponatriæmi

Defineres som plasma-natrium < 137 mmol/l. Der skelnes mellem: 

  1. Hyponatriæmi med Na-tab (hypovolæmi) fx pga. blødning, gastro-intestinale- eller renale tab kombineret med indgift/indtag af hypotone væsker.
  2. Hyponatriæmi med øget total-Na som ved hjerte-, lever- og nyreinsufficiens.
  3. Hyponatriæmi med normalt total-Na, ved indtag eller indgift af hypotone væsker i overdreven mængde eller i kombination med nedsat renal vandudskillelse (nonosmotisk ADH-sekretion, nedsat GFR (ældre), fejlernæring).
  4. Translokationel hyponatriæmi ved hyperglykæmi, hvor P-natrium reduceres med 0,4 mmol/l per mmol/l-stigning i P-glucose over 5 mmol/l. Her beregnes altid korrigeret P-natrium.
  5. Pseudohyponatriæmi, målefejl ved fx nedsat plasmavand (hyperlipidæmi, paraproteinæmi).

Bemærk: I klinisk praksis er det vigtigt at skelne imellem hyponatriæmipatienten med ændret bevidsthed/konfusion/kramper og patient uden ændret bevidsthed.  

 

 

Ændret bevidsthed/konfusion/kramper er tegn på hjerneødem, som skal behandles prompte: 

Primær behandling 

  • Sikre Airway, Breathing, Circulation og Disability (ABCD)
  • Behandle anden livstruende tilstand
  • Blodgasanalyse: Glucose (hypo- og hyperglykæmi behandles) og elektrolytter

 

Ved ændret bevidsthed og plasma-natrium < 130 mmol/l (< 137 mmol/l ved mistanke om anden årsag til forhøjet ICP - fx meningitis):  

  • Intravenøs eller intraossøs bolus 2 ml/kg legemsvægt (0.5 mmol/ml) NaCl eller bolus 1 ml/kg legemsvægt (1 mmol/ml) NaCl over få minutter. Behandlingen øger umiddelbart plasma-natrium ca. 2 mmol/ml.
  • Målet er reduktion af symptomer. Effekten af bolus ses inden for få minutter. Behandlingen gentages, indtil det er givet 3 gange i alt inden for 15 minutter og kun ved fortsat ændret bevidsthed. Er der fortsat ændret bevidsthed efter 3 boli, sikres at plasma-natrium er steget 6 mmol/l, og andre årsager til ændret bevidsthed forfølges.
  • Der gives og B-kombin på vis indikation.
  • Samtidig udredes/behandles for andre årsager til bevidsthedsændring (3156).

 

Patienten uden ændret bevidsthed/konfusion/kramper skal ikke behandles akut med hyperton NaCl, og der er tid til yderligere udredning.  

 

Alle patienter med hyponatriæmi kan udvikle osmotisk demyelinisering dage efter for hurtig stigning i plasma-natrium. Den hyppigste årsag til overkorrektion er store diureser, derfor kan plasma-natrium ikke forudsiges, men må følges med hyppige målinger. Ved for hurtig stigning korrigeres med hypotone væsker (fx vand oralt eller 5 % glucose i.v.) og evt. desmopressin.  

 

  • Fremskriv maksimal korrektion i journalen/planen til P-Na er normaliseret:
    • 8 mmol/l/24 timer eller
    • 6 mmol/l/24 timer ved højrisikopatient: P-Na< 115 mmol/l, leversvigt, alkoholisme (318331), fejlernæring, svær hypokaliæmi (< 2.5 mmol/l) (318301)
    • Undgå efterfølgende hypernatriæmi (P-Na> 144 mmol/l)
  • Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na < 120 mmol/l, og/eller ved ændret bevidsthed og/eller ved store diureser) til P-Na vurderes stabil ellers hver 6. time. P-Na bestemmes som udgangspunkt ved samme metode. Blodsukkeret måles samtidig ved risiko for hyperglykæmi.
  • Ved stigning i P-Na > 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser:
    • 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na)
  • Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendesdesmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved behov, evt. hver - 8. time.
  • Thiaminmangel kan udløse/forværre osmotisk demyelinisering og thiamin gives på liberal indikation.

 

Endelig korrektion af plasma-natrium afhænger af årsagerne bag hyponatriæmien. Oftest er der flere årsager i den enkelte patient og medmindre hyponatriæmien er forbigående er systematisk udredning vigtig. 

 

Referencer

6438. Udarbejdet af arbejdsgruppe under DASAIM; Steensen CO, Michelsen J, Hansen F et al. Hypernatriæmivejledning. Hypernatriæmi hos kritisk syge. DASAIM. 2024, https://dasaim.dk/guides/hypernatriaemivejledning/ (Lokaliseret 7. januar 2025)

 

6439. Udarbejdet af arbejdsgruppe under DASAIM: Steensen CO, Michelsen J, Hansen F et al. Hyponatriæmivejledning. Hyponatriæmi hos kritisk syge. DASAIM. 2024, https://dasaim.dk/guides/hyponatriaemivejledning/ (Lokaliseret 7. januar 2025)

 

3156. Dansk Endokrinologisk Selskab. National Behandlingsvejledning (NBV): Hyponatriæmi. Dansk Endokrinologisk Selskab. 2022, https://endocrinology.dk/nbv/andre-endokrinologiske-sygdomme/hyponatriaemi/ (Lokaliseret 7. januar 2025)

 

5347. Christian Overgaard-Steensen, Porntiva Poorisrisak, Christian Heiring et al. Fatal case of hospital-acquired hypernatraemia in a neonate: lessons learned from a tragic error. Clinical Kidney Journal. 2021; 14(4):1277-83, https://academic.oup.com/ckj/article/14/4/1277/5868125 (Lokaliseret 23. oktober 2023)

 

2624. Overgaard-Steensen C, Ring T. Clinical review: Practical approach to hyponatraemia and hypernatraemia in critically ill patients.. Crit Care. 2013; 17:206, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23672688 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

2816. Overgaard-Steensen C, Ring T. Praktisk tilgang til den hyponatriæmiske patient. Ugeskr Læger. 2012; 174(15):1016-9, http://ugeskriftet.dk/videnskab/praktisk-tilgang-til-den-hyponatriaemiske-patient (Lokaliseret 4. maj 2023)