Non-farmakologisk behandling 

Den non-farmakologiske psykosociale behandling er basis i enhver alkoholbehandling og omfatter forskellige elementer, som skal tilskynde patienten til at foretage en ændring i sit alkoholforbrugsmønster. Kerneelementer i non-farmakologisk behandling er: 

• Kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper patienten med at identificere og ændre tanker og adfærdsmønstre, der fører til alkoholbrug.
• Motiverende samtale/Motivational interviewing, som er en samtale teknik, der hjælper patienten med at finde og styrke sin egen motivation til forandring.

Farmakologisk behandling 

Acamprosat er trangdæmpende og kan tilbydes ved overforbrug, skadelig brug og afhængighed ved behandlingsmål afholdenhed og reduktion. Behandlingen skal suppleres af non farmakologiske interventioner og kan ikke stå alene Præparatet er førstevalg.  

Naltrexon kan benyttes som supplement til den non-farmakologiske behandling, til personer, som ønsker afholdenhed eller reduktion af indtagelse. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt. 

Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis der er behandlingsmål med fuld afholdenhed, men er ikke anbefalet behandling i NKA (indsat ref) og bør benyttes som 3. valg. 

Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. 

Revurdering af behandling 

I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale)  

Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. 

Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved recidiv er det vigtigt at identificere hvad der har medført tilbagefald og have en plan for håndtering af recidiv da dette er forventeligt i mange forløb.

 

Skrøbelige og ældre 

Der er særlige grupper der er mere følsomme for B-vitaminmangel fx ældre med nedsat fødeindtag, malabsorbtionstilstande, andre fødevaremæssige begrænsninger, samt høj alder.