Diuretika kan kombineres med samtlige andre antihypertensiva. Ved kronisk nyreinsufficiens er en kombination af diuretika og ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist initial behandling. Furosemid givet som bolus eller infusion er effektivt, især ved overhydrerede patienter og patienter med nyreinsufficiens ved hypertensiv krise, se Vejledning i ”Akut svær hypertension”. Se endvidere Diuretika. 

Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin hos svært syge. 

Behandling med thiazid (bortset fra hydrochlorthiazid, se nedenfor) foretrækkes ved behandling af ukompliceret hypertension, og spironolakton ved manglende behandlingsrespons på ACE-hæmmere eller angiotensin II-antagonist, thiazid og calciumantagonist.  

Hydrochlorthiazid 

Der er peget på en mulig association mellem langvarig brug af hydrochlorthiazid og visse cancerformer i læbe og hud (non-melanomer). Se Nyhed fra Sundhedsstyrelsen. 

Lægemiddelstyrelsens anbefaling lyder: "Behandling med hydrochlorthiazid bør ikke stoppes hos velbehandlede patienter. Der kan være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder til nye patienter eller i forbindelse med justering af behandlingen for patienter, som ikke er velbehandlede. Der er ikke fundet en association til andre typer diuretika." Se i øvrigt Thiazider. 

Loop-diuretika er særligt indiceret til hypertensionsbehandling af patienter med kardiale ødemer og patienter med nedsat nyrefunktion (eGFR < 45 ml/min/1,73 m²). Man må i disse tilfælde ofte anvende store doser; 3-4 mg bumetanid eller 125-500 mg furosemid eller mere dagligt.  

I tilfælde, hvor hypertensionen på trods af normal nyrefunktion overvejende synes at være afhængig af væskevolumen, kan kaliumbesparende diuretika anvendes evt. i kombination med andre diuretika. 

Ved anvendelse af loop-diuretika skal kreatinin og elektrolytter kontrolleres jævnligt. 

Ved thiazid anbefales kontrol af elektrolytter 4 uger efter start af behandling eller ændring i dosis og herefter mindst en gang årligt.  

Ved spironolakton anbefales kontrol af s-kalium og kreatinin 1 uge efter behandlingsstart eller dosis forhøjelse, 1 gang om måneden de første 3 måneder, derefter hver 3 måned i 1 år og derefter hvert 1/2 år. 

Se Diuretika.