C
Hjerte og kredsløb
Calciumantagonister (hypertension)
C08
Calciumantagonisternes antihypertensive virkning skyldes arterioledilatation med reduktion af den perifere modstand. Mekanismen er en blokade af den transmembrane Ca2+-influks, som medfører reduktion af tonus i karvæggens glatte muskulatur.
Anvendelsesområder
Alle typer calciumantagonister kan anvendes til behandling af hypertension. Hyppigst anvendes dihydropyridiner, som er den bedst undersøgte gruppe i store hypertensionsundersøgelser.
Revurdering af behandlingen
Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin hos svært syge.
Præparatvalg
Såfremt der ikke er behov for samtidig frekvensregulerende behandling, anvendes primært dihydropyridiner.
Nedsat lever- og/eller nyrefunktion
Bivirkninger
Især ved behandling med dihydropyridiner optræder perifere ødemer hos 10-15 %, og disse er resistente for behandling med diuretika.
Interaktioner
Der er mulig interaktion mellem verapamil og β-blokkere og digoxin, da såvel verapamil som β-blokker/digoxin påvirker den atrio-ventrikulære overledning. Både β-blokker som verapamil har negativ inotrop virkning. Kombinationsbehandling med verapamil og β-blokkere kan hos særligt disponerede personer føre til hjerteinsufficiens og forskellige grader af hæmmet atrio-ventrikulær overledning.
