Rapifen®

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 0,5 mg alfentanilhydrochlorid. 

Individuel dosering afhængig af vægt, alder, anden medicinering, patientens fysiske tilstand og bagvedliggende sygdom samt typen af indgreb og ønskede anæstesi.  

Voksne 

• Sædvanligt dosisregime:
• Spontan respiration: Initialt 500 mikrogram (1 ml), evt. suppleret med 250 mikrogram (0,5 ml)
• Assisteret ventilation: 20-30 mikrogram/kg, evt. suppleret med 10-15 mikrogram /kg.

Bemærk: 

• Hos patienter med spontan vejrtrækning bør den indledende bolusdosis gives langsomt over ca. 30 sekunder (det kan være nyttigt at fortynde).
• Maksimal virkning efter 90 sekunder.

Forsigtighed tilrådes. 

• Der kan være øget risiko for respirationskomplikationer ved anvendelse til nyfødte og meget små børn.
• Udstyr til assisteret ventilation skal være til rådighed.
• Forsigtighed ved: Hypovolæmi, ukontrolleret hypotyroidisme, respirationsdepression, hjertesvigt, kranio-cerebrale traumer og forhøjet intrakranielt tryk.
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre syntetiske opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente. Alfentanil har misbrugspotentiale i lighed med andre opioider.
• Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter anæstesi.

Natriumindhold 

Hvis store mængder af opløsningen indgives fx mere end 6,5 ml skal der tages højde for dette hos patienter på natriumfattig diæt. 

• Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved kombination med propofol ses synergistisk effekt og øgning af plasmakoncentrationen af propofol. Dosisjustering kan være nødvendig.
• Den respirationsdeprimerende effekt kan forstærkes af andre midler med CNS-deprimerende virkning (bl.a. barbiturater, benzodiazepiner og alkohol).
• Samtidig brug af alfentanil og andre sedative/hypnotika øger risikoen for respirationsbesvær, sedation og dødsfald, særligt hos ældre patienter med underliggende, respiratoriske sygdomme samt hos stofmisbrugere.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. 

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 4,6 % 4 timer efter indgift. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk. 

Ikke relevant. 

Se Opioider (forgiftninger). 

• Ren opioidagonist. Er stærkt respirationsdeprimerende.
• Efter i.v. indgift nås maksimal virkning inden for 2 minutter. Virkningsvarighed 6-15 minutter, men betydelig længere ved store doser eller længerevarende infusion.

• Metaboliseres i udstrakt grad i leveren til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 1,5-3 timer, noget længere hos ældre og mindre børn.
• 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Egenskaber 

pH 4-6. 

Håndtering 

Forligelighed ved infusion: Blandbar med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske og isotonisk glucose-infusionsvæske.  

Holdbarhed 

Efter fortynding: Kan opbevares i højst 24 timer.