Generel information
Kolinesterasehæmmer. Middel til behandling af demens. Carbamatderivat.

Anvendelsesområder

Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens.
Dispenseringsform

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 4,6 mg eller 9,5 mg rivastigmin over 24 timer.
Doseringsforslag

- Voksne. Initialt 4,6 mg/24 timer i 4 uger, herefter evt. stigende til 9,5 mg/24 timer.
- Efter mindst 6 måneders behandling kan dosis evt. øges til 13,3 mg/24 timer.
Plastret appliceres på ren, tør, hårløs intakt hud på ryg, overarm eller bryst. Afbrydes behandlingen i mere end nogle dage, skal behandlingen genoptages med 4,6 mg/24 timer. Plastret skiftes dagligt. Der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Se også Forsigtighedsregler.
Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis
Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også ved oral behandling er set.
Bemærk:
- Patienten bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen.
Nedsat leverfunktion

- Efter oral indgift er set mere end fordobling af AUC hos personer med let til moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh 5-12).
- Øget risiko for dosisafhængige bivirkninger ved klinisk betydende nedsat leverfunktion. Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion.
- Særlig opmærksomhed på bivirkninger ved dosistitrering anbefales.
Kontraindikationer

Overfølsomhed over for andre carbamatderivater, som fx carisoprodoll, neostigmin, physostigmin og pyridostigmin.
Forsigtighedsregler

Astma og KOL
Forsigtighed anbefales. Risiko for forværring af luftvejsobstruktion pga. den kolinerge effekt.
Behandling med depotplastre hos personer med svær demens
Da der er rapporteret utilsigtede hændelser med personer med svær demens, der har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147), bør depotplastre hos denne gruppe patienter påsættes et sted på kroppen, hvor de ikke let kan tages af.
Risiko for bradykardi og forlænget QT-interval
Rivastigmin kan medføre forlænget QT-interval og bradykardi og bør anvendes med forsigtighed ved eksisterende bradykardi og forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse (fx andre QT-forlængende lægemidler, elektrolytforstyrrelser, familiær anamnese). Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet.
Monitorering af vægt
Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling).
Ulcussygdomme
Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre.
Urinretention
På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved prostatahypertrofi.
Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse | Konsekvens |
---|---|
Gamle plastre blev ikke fjernet, og deres placering var ikke dokumenteret. | Indlæggelse. |
Initialbehandling sker med for høj dosis (vedligeholdelsesdosis) uden hensyn til optrapningsregime. | Overdosering. Indlæggelse |
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré, Dyspepsi, Kvalme, Opkastning |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed, Temperaturstigning, Træthed | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner og ubehag på applikationsstedet (fx erytem og dermatitis) | |
Undersøgelser | Vægttab | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit | |
Nervesystemet | Svimmelhed | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Agitation, Angst, Delirium, Depression, Spisevægring | |
Nyrer og urinveje | Inkontinens, Urinvejsinfektion | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Synkope | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Hjerte | Bradykardi | |
Mave-tarm-kanalen | Gastro-duodenale ulcera | |
Metabolisme og ernæring | Dehydrering | |
Psykiske forstyrrelser | Aggressivitet, Hyperaktivitet | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Faldtendens | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Nervesystemet | Ekstrapyramidale gener | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Hjerte | Atrieflimren, AV-blok, Syg Sinus Syndrom | Takykardi |
Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis | |
Lever og galdeveje | Hepatitis | |
Immunsystemet | Urticaria | |
Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer* | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | |
Nervesystemet | Forværring af parkinsonisme, Pleurothotonus, Tremor | |
Psykiske forstyrrelser | Hallucinationer | Døsighed, Mareridt, Rastløshed |
Hud og subkutane væv | Erytem | Allergisk dermatitis, Blærer, Hudkløe |
Vaskulære sygdomme | Hypertension |
* Seponering bør overvejes ved leverinsufficiens uden anden kendt årsag.
- De anførte bivirkninger er gældende ved transdermal administration.
- Ved oral administration ses GI-relaterede bivirkninger meget almindeligt (> 10 %) og der er set tilfælde af alvorlig opkastning associeret med øsofagusruptur.
Kliniske aspekter
- De fleste patienter tåler behandlingen godt uden nævneværdige bivirkninger. På trods af dette vil ca. 10 %, der tager kolinesterasehæmmerne, ophører på grund af bivirkninger.
- I praksis ses der flest GI-bivirkninger (særligt kvalme og diarré), der oftest forekommer ifm. behandlingsopstart og evt. dosisøgning og svinder efter nogle dage. Indtag med mad kan modvirke kvalme. Dosering til natten kan evt. forsøges, da patienten i så tilfælde sover, mens bivirkninger som kvalme er værst.
GI-bivirkningerne forekommer betydeligt hyppigere ved oral administration (hos over 10 %) og ses oftere hos kvinder end hos mænd.
- Nedsat appetit medførende vægttab, er også en hyppigt forekommende bivirkning.
Det er vigtigt at være opmærksom på evt. vægttab, da det ofte ikke rapporteres eller opfattes af patienten og da pårørende heller ikke altid er opmærksomme på dette, eller forbinder det med bivirkninger. Ved mistanke om vægttab bør patientens vægt monitoreres og fx ernæringstilskud kan overvejes.
Støtte og rådgivning under optrapning er afgørende for at undgå problematisk vægttab, men seponering eller, ved brug af kapsler, præparatskift til plasterbehandling, kan være nødvendig.
- Søvnløshed og abnorme drømme vil normalt mindskes ved fortsat behandling, men kan ellers modvirkes ved dosering om morgenen. Man bør være opmærksom på, at grundsygdommen i sig selv kan medføre søvnforstyrrelser. Det er ikke altid, at patienterne oplever de livlige drømme som problematiske.
- Pga. stimulering af mavesyreudskillelsen, kan der forekomme GI-blødning og -ulcerationer. Behandling med en PPI kan overvejes i disse tilfælde.
- Risikoen for bradykardi og synkope kan øges ved samtidig behandling med midler, der kan sænke hjerterytmen som fx betablokkere og visse antiarytmika. Forsigtighed ved overledningsforstyrrelser som 1. grads AV-blok eller andre blok.
- Nogle patienter oplever rhinnorré af behandlingen, som kan være irriterende.
- Præparatskift kan forsøges ved bivirkninger, men der er ikke evidens for, at bivirkningsprofilen er forskellig imellem de forskellige kolinesterasehæmmere. Ved anvendelse af kapsler og forekomst af GI-bivirkninger, kan plasterbehandling overvejes.
- Skrøbelige patienter (fx. grundet lav vægt, demenssygdommen eller andre komorbiditeter) har en højere risiko for bivirkninger. Øget forekomst af bivirkninger kan fx. ses ved nedsat lever- eller nyrefunktion samt ved legemsvægt under 50 kg.
- Patienter med demens har ofte nedsat egenomsorg og reduceret sygdomsindsigt. Derfor bør der udspørges om specifikke bivirkninger, og altid forsøges at skaffe oplysninger fra pårørende også. Hvis det er muligt med andre midler at overvåge bivirkninger (fx. vejning) bør dette anvendes.
Interaktioner

- Rivastigmin kan forstærke virkningen af depolariserende muskelrelaksantia.
- På grund af de farmakodynamiske virkninger bør rivastigmin ikke gives samtidig med andre lægemidler med kolinerg virkning.
- Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin.
- Forsigtighed ved kombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt ved kombination med midler, der kan forlænge QTc-intervallet (se Antiarytmika).
Graviditet

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.
Amning

Ikke indiceret til ammende. Det vides ikke, om rivastigmin udskilles i human mælk.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Rivastigmin "Stada Arzneimittel" påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Forgiftning

Kolinergt toksidrom.
Behandling: Massiv overdosering kan behandles med atropin, evt. gentaget afhængig af effekt.
Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af atropin.
Farmakodynamik

Specifik og pseudoirreversibel hæmmer af acetyl- og butyrylkolinesterase. Virker overvejende centralt. Forbedrer kognitive funktioner og patientens samlede (globale) funktion. Forhindrer ikke sygdomsprogressionen, men forsinker symptomudviklingen.
Kolinesterasehæmningen varer ca. 9 timer.
Farmakokinetik

- Metaboliseres hurtigt og fuldstændigt til inaktive metabolitter.
- Plasmahalveringstid ca. 1 time.
- Oral administration. Biotilgængelighed ca. 35 % (fastende) og øges med ca. 30 % ved samtidig fødeindtagelse. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
- Transdermal administration. Maksimal plasmakoncentration efter 10-16 timer med efterfølgende langsomt fald over den resterende 24-timers behandlingsperiode.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber
- Rivastigmin er fordelt i en matrix bestående af polyacrylat, polyisobuten og paraffinolie.
- Klæbemassen består af kolloid silica.
- Bagsidelag bestående af polyesterfilm med aluminium.
- Aftagelig beskyttende film består af fluorbelagt polyesterfilm.
- Ydersiden består af en vandtæt membran, som tillader badning.
Håndtering
Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
depotplastre | 4,6 mg/24 timer |
Andre
|
|
9,5 mg/24 timer |
Andre
|
Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri, og hvor behandling med oral kolinesterasehæmmer ikke er mulig.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | depotplastre
4,6 mg/24 timer
Rivastigmin Stada Arzneimittel |
482538 |
30 stk.
|
197,95 | 6,60 | 13,63 | |
(A) | depotplastre
4,6 mg/24 timer
Rivastigmin Stada Arzneimittel |
152226 |
90 stk.
|
565,70 | 6,29 | 12,98 | |
(A) | depotplastre
9,5 mg/24 timer
Rivastigmin Stada Arzneimittel |
580208 |
30 stk.
|
213,45 | 7,12 | 7,12 | |
(A) | depotplastre
9,5 mg/24 timer
Rivastigmin Stada Arzneimittel |
118550 |
60 stk.
|
493,20 | 8,22 | 8,22 | |
(A) | depotplastre
9,5 mg/24 timer
Rivastigmin Stada Arzneimittel |
175560 |
90 stk.
|
798,80 | 8,88 | 8,88 |
Substitution

depotplastre 4,6 mg/24 timer |
---|
Exelon Novartis, Rivastigmin, depotplastre 4,6 mg/24 timer |
Rivastor Orion Pharma, Rivastigmin, depotplastre 4,6 mg/24 timer |
depotplastre 9,5 mg/24 timer |
---|
Exelon Novartis, Rivastigmin, depotplastre 9,5 mg/24 timer |
Rigmin Sandoz, Rivastigmin, depotplastre 9,5 mg/24 timer |
Rivastor Orion Pharma, Rivastigmin, depotplastre 9,5 mg/24 timer |
Foto og identifikation

![]() Depotplastre 4,6 mg/24 timer |
Præg: |
RIC-TDS 4.6 mg/24 h
|
Farve: | Beige |
Mål i mm: | 2,4 x 2,4 |
![]() Depotplastre 9,5 mg/24 timer |
Præg: |
RIC-TDS 9.5 mg/24 h
|
Farve: | Beige |
Mål i mm: | 3,4 x 3,4 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
5147. Styrelsen for Patientsikkerhed. Demente og medicinske plastre. STPS. 2016, https://stps.dk/udgivelser/2016/mar/demente-og-medicinske-plastre (Lokaliseret 19. oktober 2023)
3796. Dunn NR, Pearce GL, Shakir SA. Adverse effects associated with the use of donepezil in general practice in England. J Psychopharmacol. 2000; 14(4):406-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11198060 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

