Yderligere information
Generel information

Anvendelsesområder

Overfladeanalgesi.
Dispenseringsform

Gel 2 %. 1 g indeholder 20 mg lidocainhydrochlorid.
Xylocain® ukonserveret, gel 2 %. 1 g indeholder 20 mg lidocainhydrochlorid i forfyldt sprøjte.
Salve 5 %. 1 g indeholder 50 mg lidocain.
Kutanspray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 10 mg lidocain.
Doseringsforslag

Maksimalt anbefalet dosis afhænger af alder, vægt samt applikationsområde.
Gel
- Voksne og børn. Appliceres på mundslimhinden i et tyndt lag et par minutter inden injektion i området. Gel er nemmere at applicere end salve.
- Uretralkateterisation. Gel indføres i urethra et par min. før kateterisationen. Hos mænd er mængden min. 10 ml. Hos kvinder kendes den nødvendige mængde ikke. Desuden smøres gelen på endoskop/kateter.
Salve
Voksne og børn. Appliceres enten direkte på huden eller fordeles på et kompres én til flere gange dgl.
Kutanspray
Voksne og børn > 2 år. En til flere doser på mundslimhinde.
Bemærk
Hvis symptomerne ikke er lindret efter 7 dage, bør lægen kontaktes.
Nedsat leverfunktion

Forsigtighed tilrådes. Hvis risikoen for systemisk optag er forhøjet, skal der udvises forsigtighed ved alvorligt nedsat leverfunktion, da lidocain næsten udelukkende metaboliseres i leveren.
Kontraindikationer

Forsigtighedsregler

- Efter lokal analgesi i svælget skal patienten være fastende i ca. 2 timer på grund af risiko for fejlsynkning.
- Hvis risikoen for systemisk optagelse er forhøjet på grund af dosis eller administrationsvej, tilrådes forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand og ved AV-blok.
- Ved oral anvendelse: Risiko for efterfølgende traumatisering af mundslimhinden. Særligt børn skal instrueres i at undgå dette.
- Alkoholindhold: Kutanspray indeholder 241 mg/ml alkohol. Det kan forårsage en brændende fornemmelse på skadet hud og slimhinder.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Hud og subkutane væv | Hudkløe | |
Vaskulære sygdomme | Rødme og varmefølelse | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Diarré* | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion |
* Er registreret i forbindelse med anvendelsen af rektalsalve.
Kliniske aspekter
Beskadigede slimhinder kan medføre øget systemisk optag og bivirkninger fra centralnervesystemet (svimmelhed, døsighed, indre uro, konfusion, tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, kramper, bevidstløshed og evt. respirationsdepression) samt i alvorlige tilfælde kardiovaskulære bivirkninger (bradykardi, overledningsblok og hypotension).
Interaktioner

- Propranolol, erythromycin, metoprolol, fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain.
- Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive.
- Desuden forsigtighed ved behandling med anti-arytmika klasse III (sotalol, amiodaron, propafenon) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning.
Graviditet

Baggrund: Ringe absorption ved kutan applikation. Der er betydelig absorption fra slimhinder, men enkeltstående anvendelse i fx mundhule eller svælg skønnes uden reel risiko for uønsket fosterpåvirkning.
Amning

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Xylocain® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

- Lokalanalgetikum af amidtypen med kort anslagstid og middellang virkningsvarighed. Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen.
- Virkningen indtræder normalt efter 1-3 minutter afhængigt af administrationsvej. Virkningsvarighed 10-15 minutter.
Farmakokinetik

- Absorberes i varierende grad gennem hud og slimhinder afhængigt af applikationssted, eksponeringens varighed og områdets integritet.
- Metaboliseres i leveren - hovedsageligt via CYP1A2.
- Ca. 3 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
- Gel: Kan opbevares i højst 28 dage ved stuetemperatur (højst 25ºC) efter anbrud.
- Salve: Må ikke fryses.
- Xylocain® ukonserveret gel i sprøjter: Kun til engangsbrug.
- Kutanspray må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
gel | 20 mg/g |
Andre
|
|
20 mg/g |
Konservering
Andre
|
||
kutanspray, opløsning | 100 mg/ml |
Smag
Andre
|
|
salve | 5% |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(HF) | gel
20 mg/g
Xylocain |
109398 |
30 g
|
ikke fast pris | |||
(HF) | gel
20 mg/g
Xylocain ukonserveret |
060980 |
10 x 10 g
|
ikke fast pris | |||
(HF) | salve
5%
Xylocain |
513309 |
35 g
|
ikke fast pris | |||
(B) | kutanspray, opløsning
100 mg/ml
Xylocain |
093668 |
50 ml
|
171,40 | 3,43 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)
3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

