Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning)

Revideret: 12.11.2024

Overfladeanalgesi af mundslimhinden kan være indiceret ved tandbehandling inden injektion gennem mundslimhinden, til reduktion af ubehag ved behandling (fx ved injektion af lokalanalgesi, tandrensning og aftrykstagning) og for reduktion af brækreflekser. 

 

Tillige kan overfladeanalgesi anvendes til kortvarig lindring af mundslimhindesmerter, hvor det er vigtigt, at årsagen til symptomerne er under udredning eller diagnosticeret. 

 

Præparatvalg

Overfladeanalgesi giver analgetisk effekt på den yderste del af mundslimhinden (2-3 mms dybde) (2373)

  • Gel adhærerer bedre til den fugtige mundslimhinde og kan placeres mere præcist modsat salve og creme.
  • Spray kan påføres et større område uden at berøre området, men med mindre præcision.
  • Sugetabletter kan afgive lægemidlet gradvist over længere tid.
  • Sugetabletter fungerer ofte dårligt ved hyposalivation, især hvor der ikke er meget fungerende spytkirtelvæv, fx hos patienter med Sjögrens syndrom, i immunterapi og som har fået strålepåvirkning af kirtelvævet.
  • Sugetabletter bør ikke anvendes til mindre børn pga. risiko for fejlsynkning og blokering af luftveje.
  • Mundskyl kan påføres hele mundslimhinden og er ofte nemt at anvende.
  • Alkoholholdige præparater tolereres dårligt (svie) ved sarte mundslimhinder og ulcerationer i mundslimhinden.

Behandlingsvejledning

Overfladeanalgesi har en vis anslagstid (omkring 2 minutter), hvorfor virkning må afventes. 

Patienten skal instrueres i evt. anvendelse og i at undgå efterfølgende traumatisering af mundslimhinden som følge af nedsat følesans ved analgesi (2373)

 

Kontraindikationer

  • Allergi over for indholdsstoffer.
  • Mundslimhindeulcerationer og -smerter, hvor udløsende faktor ikke udredes og diagnosticeres.
  • Methæmoglobinæmi
  • Porfyri

 

Forsigtighed

  • Risiko for systemisk effekt/toksicitet ved behandling af store områder.
  • Børn eller patienter med risiko for selvinducerede blødtvævstraumer pga. bedøvelse.
  • Instruktion for at undgå postoperative traumer af blødtvæv (2373).

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Benzydamin Andolex
Cooper
mundskyllevæske  1,5 mg/ml 300 ml   2,95
Lidocain
Prilocain
Oraqix®
Dentsply
periodontalgel  25+25 mg/g 20 x 1,7 g  
Flurbiprofen Strefen®
Reckitt Benckiser
sugetabletter  8,75 mg 16 stk. (blister)  
Flurbiprofen Strefen®
Reckitt Benckiser
sugetabletter  8,75 mg 16 stk. (blister)  Orange
Flurbiprofen Strefzap
Reckitt Benckiser
mundhulespray  8,75 mg/3 pust 15 ml  (Honning og citron) 35,29
Flurbiprofen Strefzap
Reckitt Benckiser
mundhulespray  8,75 mg/3 pust 15 ml  (Kirsebær og mint) 31,61
Flurbiprofen Strefzap
Reckitt Benckiser
mundhulespray  8,75 mg/3 pust 15 ml  (Honning og citron) 31,61
Benzydamin Tantum Verde
Parallelimport
mundskyllevæske  1,5 mg/ml 240 ml   3,01
Lidocain Xylocain®
Aspen Nordic
gel  20 mg/g 10 x 10 g  
Lidocain Xylocain®
Aspen Nordic
gel  20 mg/g 30 g  
Benzydamin Zyx®
Cooper
sugetabletter  3 mg 20 stk. (blister)  (mint)
Benzydamin Zyx®
Cooper
sugetabletter  3 mg 20 stk. (blister)  (citron)
Benzydamin Zyx®
Cooper
sugetabletter  3 mg 20 stk. (blister)  (honning og appelsin)
Benzydamin Zyx®
Cooper
sugetabletter  3 mg 20 stk. (blister)  (eukalyptus)

Referencer

2775. Malamed SF. Handbook of Local Aanesthesia. Elsevier. 2019; 7th Edition, https://shop.elsevier.com/books/handbook-of-local-anesthesia/malamed/978-0-323-58207-0 (Lokaliseret 6. november 2024)

 

2373. American Academy of Pediatric Dentistry. Guideline on Use of Local Anesthesia for Pediatric Dental Patients. 2015, http://www.aapd.org/media/policies_guidelines/g_localanesthesia.pdf (Lokaliseret 27. april 2023)

 
Gå til toppen af siden...