Risikopatienter i tandlægepraksis

Tandlægen ser sine patienter så tilpas ofte, at det giver en unik mulighed for tidligt at opdage symptomer på begyndende eller uerkendt systemisk sygdom. Dette muliggør hurtig og korrekt udredning i samarbejde med egen læge.  

Efterfølgende er der visse patientgrupper der kræver særlig bevågenhed i forbindelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sygdom.  

Høj alder, psykisk sygdom, hypertension, diabetes, hjertekarsygdom og osteroporose er påvist at være betydelige risikofaktorer for dårlig tandstatus ⁽⁵⁶³³⁾. Således har nogle patienter forhøjet risiko for høj cariesaktivitet grundet meget forskellige baggrundsfaktorer, hvilket ikke ændrer på at de cariesprofylaktiske tiltag ofte er de samme fx høj- fluoridtandpasta og professionelle cariesapplikationer.  

Derfor er det vigtigt at have en opdateret anamnese og løbende vurdere patientens risikofaktorer og status for oral sygdom. 

Tandlægen skal være opmærksom ved behandling af patienter med nedenstående syggomme eller behandlingsformer: 

• Hjerte- og kredsløbssygdomme, herunder Antikoagulationsbehandling (AK-, DOAK- og trombocytfunktions-hæmmende behandling)
• Luftvejssygdomme
• Endokrine sygdomme og glukokortikoidbehandling
• Leversygdomme
• Organtransplantation
• Ledalloplastik
• Psykiske lidelser
• Strålebehandling
• Cytostatikabehandling
• Antiresorptiv behandling, herunder Bisfosfonatbehandling
• Blødersygdom
• Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis)
• Demens (risikopatienter i tandlægepraksis).