Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning)

Mundtørhed kan være symptom på systemisk eller oral sygdom og/eller bivirkning til farmakologisk behandling, og det er således vigtigt at blive udredt for at finde årsagen ^{(6369) (5776) (5775)}.  

Mundtørhed opstår som følge af nedsat spytsekretion og/eller ændringer i spyttets sammensætning. Forud for behandling af mundtørhed er det relevant at bestemme, om patienten har resterende funktionelt spytkirtelvæv, da dette oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne ⁽²³⁹⁴⁾. Spytkirtelfunktionen bestemmes ved sialometri med måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed ⁽²³⁹³⁾. 

Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time.  

Medicinbivirkning 

Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere.  

Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation ^{(5775) (3022)}. 

Sygdom 

En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, og ses især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande ⁽⁵⁷⁷⁶⁾.
Desuden har patienter, som er eller har været i kræftbehandling, ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation ⁽⁵⁷⁷⁷⁾. 

Livsstilsfaktorer 

Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation.  

Orale komplikationer 

Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning) og smagsoplevelsen kan være forringet. Mange har også problemer med sviende og brændende mundslimhinder. 

Klinisk ses typisk øget cariesforekomst og oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae ⁽⁵⁷⁷⁵⁾. 

Det er væsentligt at informere patienten om sammenhæng mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle oral sygdom. 

Særlige fokusområder 

Der er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne samt kostrådgivning. Ligeledes kan der være behov for hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller.  

Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge ⁽²³⁹⁴⁾. Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren ^{(2393) (6370)}. 

Sialometri (måling af helspytsekretion)

Instrumentarium: 

• En vægt, der måler med 2 decimalers præcision.
• To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger).
• Et stopur.

Forberedelse af patienten:  

• Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen.
• Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum.
• Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen.
• Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes).

Måling 

• Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger.
• Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med ½-1 min. interval spytter ned i det forvejede bæger.

Spytsekretionshastighed 

• Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det opsamlede spyt.
• Vægten af bægeret fratrækkes, og spytsekretionshastigheden beregnes ved at dividere med tidsintervallet for opsamlingen; dvs. 15 min. for ustimuleret og 5 min. for stimuleret sialometri.
• Da 1 g spyt antages at svare til 1 ml spyt, bliver enheden for den beregnede spytsekretionshastighed ml/min.

Referenceværdier for normal spytsekretion 

• Ustimuleret helspytsekretionshastighed: 0,3-0,5 ml/min.
• Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed: 1-2 ml/min.

Hyposalivation (patologisk lav spytsekretion) 

• Ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min.
• Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,7 ml/min.

Der kan ansøges om tilskud til tandpleje via Sundhedsloven §166 ved dokumenterede betydelige tandproblemer som følge af kræftbehandling (kemoterapi og strålebehandling i hoved-halsområdet) eller Sjögrens syndrom.  

Præparatvalg

Der findes talrige spyterstatningsprodukter, der kan købes i håndkøb. 

Til lokalbehandling af xerostomi kan anvendes sugetabletter, mundspray, mundgel og sukkerfrit tyggegummi. 

Eksisterende anbefalinger for behandling af xerostomi/hyposalivation er overvejende empiriske, og der er således ikke tilstrækkelig evidens for effekten af behandling med disse produkter ^{(2395) (6371)}. 

I de tilfælde, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke giver tilstrækkelig effekt, er anvendelse af spyterstatningsprodukter ofte eneste mulighed for at lindre mundtørhedsfornemmelsen.  

Behandlingsvejledning

Generelle anbefalinger ^{(2394) (2395)}: 

• Instruktion i korrekt anvendelse af spyterstatningsprodukter
• Regelmæssig anvendelse af spyterstatningsproduktet
• Lindrende effekt opnås oftest tidligst efter minimum en uges korrekt brug
• Opmærksomhed på at præference for konsistens og smag er individuel, hvorfor afprøvning af forskellige spyterstatningsprodukter kan være nødvendig.

Anbefalinger for behandling af varierende grader af mundtørhed/nedsat spytsekretion ^{(2394) (2395)}: 

• Svær xerostomi/hyposalivation:
  Produkter med høj viskositet (gel) til om natten og i dagtimer med lavt aktivitetsniveau. Der suppleres med spyterstatningsprodukter med lav viskositet (spray/mundskyl) efter behov.
• Moderat xerostomi/let til moderat nedsat spytsekretion:
  Lav viskositet produkter (spray/mundskyl) anvendes i dagtimerne, og høj viskositet (gel) benyttes om natten samt periodevis i dagtimerne ved udtalt mundtørhedsfølelse.
• Let xerostomi/let nedsat spytsekretion/let xerostomi:
  Spyterstatningsprodukter har sjældent effekt. Vand (evt. appliceret med forstøverpumpe) foretrækkes typisk. Eventuelt suppleret med/eller erstattet af lokal stimulation (sukker- og syrefri tyggegummi, pastiller og sugetabletter) af spytkirtlerne.

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for indholdsstoffer, fx aromastoffer og konserveringsmidler som sorbater eller benzoater. 

Forsigtighed

Patienten kan udvikle allergi eller intolerans overfor indholdsstofferne, der påsmøres mundslimhinden. 

Xylitol og andre sødestoffer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes og virke lakserende.