Selincro®

N07BB05
 
 

Opioidantagonist med antagonistisk virkning på μ- og δ-receptorerne samt partiel agonistisk virkning på қ-receptorerne. 

Anvendelsesområder

Reduktion af alkoholforbruget ved alkoholafhængighed og  stort alkoholforbrug uden fysiske abstinenser og behov for akut afrusning. Bør kun anvendes i kombination med psykosocial behandling. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 18,06 mg nalmefen (som hydrochlorid). 

Doseringsforslag

1 tablet efter behov 1-2 timer før forventet alkoholindtag. Højst 1 tablet dgl. 

 

Bemærk: 

  • Behandling bør kun indledes ved fortsat stort alkoholforbrug (> 60 g alkohol dgl. for mænd og > 40 g dgl. for kvinder) 2 uger efter første vurdering.
  • Ved indtag af alkohol, hvor dosis ikke er taget 1-2 timer før, kan 1 tablet tages så hurtigt som muligt.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Håndtering af tabletter og kapsler

Håndtering af tabletter og kapsler
filmovertrukne tabletter 18 mg

Knusning/åbning

Kan om nødvendigt knuses - OBS: Personalerisiko.

Administration

Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

 

Oplysningerne kan muligvis afvige fra produktresumé. Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler .

Nedsat nyrefunktion

forsigtighed, monitorering

GFR Advarsel
30-60 ml/min.

Risiko for ophobning af hovedsageligt inaktive metabolitter. Hyppig monitorering anbefales.

kontraindiceret, øget bivirkningsrisiko

GFR Advarsel
<30 ml/min.

Kontraindiceret pga. øget risiko for ophobning af hovedsageligt inaktive metabolitter.

Nedsat leverfunktion

  • Forsigtighed ved let til moderat nedsat leverfunktion.
  • Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Nylig eller samtidig indtag af opioider
  • Opioidafhængighed
  • Akut opioidabstinens
  • Nylig akut alkoholabstinensreaktion.

Forsigtighedsregler

  • Ingen erfaring ved psykiatrisk komorbiditet
  • Tidligere kramper
  • Ældre over 65 år
  • Fravær af opioider kan evt. verificeres med en urintest for opioider.
  • Patienten bør advares om, at forsøg på at omgå nalmefens blokerende virkning ved indtag af opioider kan resultere i akut opioidforgiftning, som kan være livstruende.
  • Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Kvalme
Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Søvnløshed
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Palpitationer, Takykardi
Mave-tarm-kanalen Diarré, Mundtørhed, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Kraftesløshed, Træthed, Utilpashed
Undersøgelser Vægttab
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper
Nervesystemet Hypæstesi, Paræstesier, Tremor
Psykiske forstyrrelser Koncentrationsbesvær, Konfusion, Somnolens Rastløshed, Søvnforstyrrelser
Det reproduktive system og mammae Nedsat libido
Hud og subkutane væv Øget svedtendens
Ikke kendt hyppighed
Øjne Synstab  (oftest forbigående)
Immunsystemet Angioødem Urticaria
Knogler, led, muskler og bindevæv Myalgi
Psykiske forstyrrelser Dissociative symptomer, Hallucinationer
Det reproduktive system og mammae Priapisme
Hud og subkutane væv Erytem Hudkløe, Hududslæt

Kliniske aspekter

  • De hyppigst forekomne bivirkninger er kvalme, svimmelhed og søvnløshed.
  • Hyppigheden af bivirkninger synes at være øget hos ældre over 65 år (6391).
  • De fleste bivirkninger vil normalt være milde til moderate og forbigående.
  • Tilfælde af konfusion, hallucinationer og dissociative symptomer blev indberettet i de kliniske studier.
  • I et prospektivt studie forekom også enkelte tilfælde af bl.a. konfusion, men disse førte ikke til afbrydelse af behandlingen og symptomerne bedres ved fortsat behandling (6391).

Interaktioner

Anden medicin sammen med Selincro®

Nalmefen seponeres 1 uge før opioidbehandling. Ved akut behov for opioider under behandling med nalmefen kan der være behov for øget opioiddosis for at opnå den ønskede effekt. Patienten overvåges nøje for symptomer på opioidforgiftning. 

Ingen interaktion med alkohol. 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også: Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (3 døgns karantæne). Obs. Indikation.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Da Selincro® bruges til at nedsætte trangen til alkohol, bør patienten nedsætte sit forbrug af alkohol.

Da Selincro® bruges til at nedsætte trangen til alkohol, bør patienten nedsætte sit forbrug af alkohol. 

Farmakodynamik

Modvirker trangen til fortsat at indtage alkohol (craving), muligvis gennem påvirkning af det kortikomesolimbiske system og dermed alkohols belønningseffekt. 

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 40 %.
  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 ½ time.
  • Metaboliseres i leveren til hovedsageligt inaktive metabolitter.
  • Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
  • < 3 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Firma

Tilskud

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, hvis ansøgningen indeholder information om:  

  • Patientens diagnose (alkoholafhængighed)
  • Patientens forsøg på at reducere alkoholforbruget i 14 dage (uden medicin) inden behandlingsstarten med nalmefen
  • Effekten af nalmefenbehandlingen (dvs. reduktion i antal genstande pr. dag/uge)
  • Fremtidig behandlingsplan med psykosocial støtte.

 

Bevillingen er normalt tidsbegrænset til initialt 6 måneder. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(A) filmovertrukne tabletter 18 mg (kan dosisdisp.)
Selincro
580104
14 stk. (blister)
545,10 38,94 38,94
(A) filmovertrukne tabletter 18 mg (kan dosisdisp.)
Selincro
138603
28 stk. (blister)
1.062,95 37,96 37,96

Foto og identifikation

Foto

Filmovertrukne tabletter  18 mg

Præg:
S
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,1 x 8,9
filmovertrukne tabletter 18 mg
 
 
 

Referencer

6391. Chick J, Andersohn F, Guillo S et al. Safety and Persistence of Nalmefene Treatment for Alcohol Dependence. Results from Two Post-authorisation Safety Studies. Alcohol Alcohol. 2021; 56(5):556-65, https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8406067/ (Lokaliseret 20. november 2024)

 
 

Revisionsdato

24.09.2025 . Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. februar 2026

Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.

Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.

Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

Gå til toppen af siden...