Dinetrel

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 100 mg amantadinhydrochlorid. 

• Initialt 100 mg dgl. den første uge.
• Efterfølgende øges til 100 mg 2 gange dgl. Doser over 200 mg dgl. kan give yderligere lindring, men kan også være forbundet med øget toksicitet.
• Dosisøgning bør ske gradvist ved intervaller på mindst 1 uge.
• Den daglige dosis bør ikke overstige 400 mg.

Bemærk:  

• Amantadin virker i løbet af nogle få dage, men virkningen kan aftage i løbet af nogle få måneders kontinuerlig behandling. Virkningen kan forlænges ved at seponere lægemidlet i 3-4 uger, hvorefter virkningen genoprettes. I denne periode bør igangværende, samtidig antiparkinsonbehandling fortsættes, eller der bør iværksættes behandling med lavdosis-L-dopa, hvis klinisk nødvendigt.
• Eksisterende antiparkinsonbehandling bør fortsættes i starten af behandlingen med amantadin. Efterfølgende kan dosis af det andet lægemiddel muligvis reduceres gradvist. I tilfælde af øgede bivirkninger bør dosis reduceres hurtigere. Hos patienter, der får høje doser antikolinergika eller L-dopa, bør den indledende behandlingsfase med amantadin forlænges til 15 dage.

Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. 

• Seponering af amantadin bør ske gradvis, fx ved at halvere dosis med en uges mellemrum. Pludselig seponering kan forværre parkinsonisme, uanset patientens behandlingsrespons, eller medføre symptomer svarende til malignt neuroleptikasyndrom (NMS).

• Patienter med tendens til krampeanfald.
• Ulcus ventriculi/duodeni i anamnesen.

• Patienter > 65 år pga. lav renal clearance og dermed højere plasmakoncentrationer. Lavest effektive dosis bør anvendes.
• Hvis patienten lider af hallucinationer, konfusion eller underliggende psykiske sygdomme.
• Aktuel eller tidligere kardiovaskulær sygdom. Perifere ødemer (som formodes at skyldes ændret respons i de perifere kar) kan forekomme hos patienter i kronisk behandling (normalt ikke før efter 4 uger) med amantadin. Der bør tages højde for dette hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens.
• Ved sløret syn eller andre synsproblemer bør der tages kontakt til en oftalmolog med henblik på udelukkelse af corneaødem. Hvis patienten får diagnosticeret corneaødem, bør behandlingen med amantadin seponeres.
• Amantadin har antikolinerg virkning og bør ikke anvendes hos patienter med ubehandlet snævervinklet glaukom.
• Patienter og deres omsorgspersoner bør informeres om, at der kan forekomme adfærdsmæssige symptomer i form af impulskontrolforstyrrelser (patologisk spillelidenskab, øget libido, hyperseksualitet, forbrugs- eller indkøbsmani, overspisning og tvangsspisning m.v.), hos patienter i behandling med præparater med dopaminerg virkning, herunder amantadin. Dosisreduktion eller gradvis seponering bør overvejes hos patienter, der udvikler sådanne symptomer.
• Behandling med amantadin er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd.

• Samtidig administration af amantadin og antikolinergika eller levodopa kan forøge konfusion, hallucinationer, mareridt, gastro-intestinale gener eller andre atropin-lignende bivirkninger. Der er set psykotiske reaktioner hos patienter, der fik amantadin og levodopa.
• Samtidig administration af amantadin og lægemidler med virkning på CNS (eller alkohol) kan resultere i additiv CNS-toksicitet. Samtidig indtagelse af alkohol kan forværre tegnene og symptomerne på akut amantadinforgiftning. Tæt observation tilrådes. I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om forværring af psykotiske symptomer hos patienter, der fik amantadin samtidig med antipsykotika.
• Enkeltstående indberetninger om en formodet interaktion mellem amantadin og diuretika af kombinationstypen (hydrochlorthiazid + kaliumbesparende diuretika). Et eller begge indholdsstoffer i kombinationspræparatet reducerer tilsyneladende udskillelsen af amantadin, hvilket fører til en højere plasmakoncentration og øgede toksiske virkninger (konfusion, hallucinationer, ataksi, myoklonus).
• Amantadin kan nedsætte den renale clearance af pramipexol, hvorfor reduktion af pramipexol bør overvejes.

Baggrund: Anvendelse under graviditet angives som kontraindiceret i produktresuméet på baggrund af "amantadin-relaterede komplikationer i graviditeten". Der synes at være tale om 3 kasuistiske meddelelser og en ældre seriel opgørelse fra 65 eksponerede i en Medicaid opgørelse fra USA. I denne sidste serie blev der rapporteret 5 tilfælde af meget dårligt karakteriserede (type og alvorlighedsgrad ukendt) medfødte misdannelser. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Kvinder i den fertile alder skal bruge sikker kontraception. 

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Dinetrel. 

Virkningen af Dinetrel forstærkes. 

• Amantadins kliniske virkning formodes at skyldes dets antagonisme på glutamatreceptorer af undertypen NMDA, idet overaktivitet i den glutamaterge neurotransmission menes at være involveret i genereringen af parkinsonsymptomer. Derudover kan amantadin også udøve en vis antikolinerg virkning.

• De maksimale plasmakoncentrationer opnås i løbet af 3 til 4 timer efter en enkelt oral administration. Efter gentagen administration af 200 mg dagligt opnås der en steady state-plasmakoncentration i løbet af 3 dage.
• Hos raske unge voksne elimineres lægemidlet med en gennemsnitlig halveringstid på 15 timer (ml. 10 -31 timer).
• Udskilles primært gennem nyrerne. Efter 4 til 5 dage genfindes 90 % af dosen uomdannet i urinen. Urinens pH-værdi har stor betydning for udskillelsen: Øget pH medfører lavere udskillelse.
• Hæmodialyse fjerner ikke betydelige mængder af amantadin, muligvis på grund af omfattende vævsbinding.

Klausuleret tilskud til behandling af dyskinesier hos patienter med Parkinsons sygdom, hvor behandlingen varetages under ansvar af en speciallæge i neurologi. 

En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet ”Tilskud” på recepten.