Dinetrel

N04BB01
 
 

Antiparkinsonmiddel med antagonistisk virkning på glutamatreceptorer af undertypen N-methyl-D-aspartat (NMDA). 

Anvendelsesområder

Parkinsons sygdom

Amantadin anvendes hyppigst til behandling af levodopa-inducerede-dyskinesier (6397). Effekten er dog ikke vedvarende. 

Kan også reducere motoriske parkinsonsymptomer og anvendes især til patienter, som ikke tåler behandling med dopaminerge lægemidler (6398)

Referencer: 6397, 6398
Se endvidere:

Dispenseringsform

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 100 mg amantadinhydrochlorid. 

Doseringsforslag

  • Initialt 100 mg dgl. den første uge.
  • Efterfølgende øges til 100 mg 2 gange dgl. Doser over 200 mg dgl. kan give yderligere lindring, men kan også være forbundet med øget toksicitet.
  • Dosisøgning bør ske gradvist ved intervaller på mindst 1 uge.
  • Den daglige dosis bør ikke overstige 400 mg.

 

Bemærk:  

  • Amantadin virker i løbet af nogle få dage, men virkningen kan aftage i løbet af nogle få måneders kontinuerlig behandling. Virkningen kan forlænges ved at seponere lægemidlet i 3-4 uger, hvorefter virkningen genoprettes. I denne periode bør igangværende, samtidig antiparkinsonbehandling fortsættes, eller der bør iværksættes behandling med lavdosis-L-dopa, hvis klinisk nødvendigt.
  • Eksisterende antiparkinsonbehandling bør fortsættes i starten af behandlingen med amantadin. Efterfølgende kan dosis af det andet lægemiddel muligvis reduceres gradvist. I tilfælde af øgede bivirkninger bør dosis reduceres hurtigere. Hos patienter, der får høje doser antikolinergika eller L-dopa, bør den indledende behandlingsfase med amantadin forlænges til 15 dage.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
hårde kapsler 100 mg, 2care4 Generics  
Mad og drikke

Mad og drikke

Kan tages med eller uden mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Kan om nødvendigt åbnes.

Administration

Synkes hele med et glas vand.

Indholdet kan opslæmmes i vand.

OBS

OBS: Det kan være svært at åbne kapslen og få indholdet ud. 

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering

  • GFR: 15-35 ml/min.
  • Alder: ≥18 år
  • Dosis: >100 mg

Højst 100 mg hver 2. dag. 

  • GFR: 35-60 ml/min.
  • Alder: ≥18 år
  • Dosis: >100 mg

Højst 100 mg dgl. 

Kontraindiceret

GFR: 0-15 ml/min. 

Amantadin er kontraindiceret ved GFR < 15 ml/min. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. 


Se endvidere

Seponering

Stop af behandling
  • Seponering af amantadin bør ske gradvis, fx ved at halvere dosis med en uges mellemrum. Pludselig seponering kan forværre parkinsonisme, uanset patientens behandlingsrespons, eller medføre symptomer svarende til malignt neuroleptikasyndrom (NMS).

Kontraindikationer

  • Patienter med tendens til krampeanfald.
  • Ulcus ventriculi/duodeni i anamnesen.

Forsigtighedsregler

  • Patienter > 65 år pga. lav renal clearance og dermed højere plasmakoncentrationer. Lavest effektive dosis bør anvendes.
  • Hvis patienten lider af hallucinationer, konfusion eller underliggende psykiske sygdomme.
  • Aktuel eller tidligere kardiovaskulær sygdom. Perifere ødemer (som formodes at skyldes ændret respons i de perifere kar) kan forekomme hos patienter i kronisk behandling (normalt ikke før efter 4 uger) med amantadin. Der bør tages højde for dette hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens.
  • Ved sløret syn eller andre synsproblemer bør der tages kontakt til en oftalmolog med henblik på udelukkelse af corneaødem. Hvis patienten får diagnosticeret corneaødem, bør behandlingen med amantadin seponeres.
  • Amantadin har antikolinerg virkning og bør ikke anvendes hos patienter med ubehandlet snævervinklet glaukom.
  • Patienter og deres omsorgspersoner bør informeres om, at der kan forekomme adfærdsmæssige symptomer i form af impulskontrolforstyrrelser (patologisk spillelidenskab, øget libido, hyperseksualitet, forbrugs- eller indkøbsmani, overspisning og tvangsspisning m.v.), hos patienter i behandling med præparater med dopaminerg virkning, herunder amantadin. Dosisreduktion eller gradvis seponering bør overvejes hos patienter, der udvikler sådanne symptomer.
  • Behandling med amantadin er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd.

Bivirkninger

Bivirkningerne ved amantadin er ofte milde og forbigående, og de indtræder som regel i løbet af de første 2 til 4 dages behandling og forsvinder hurtigt 24 til 48 timer efter seponering. Der er ikke påvist nogen direkte sammenhæng mellem dosis og forekomsten af bivirkninger, men der synes at være en tendens til hyppigere bivirkninger (særligt med indvirkning på CNS) ved brug af højere doser. 

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Hud og subkutane væv Hududslæt  (livedo, reticularis)***
Vaskulære sygdomme Perifere ødemer Ankelødemer
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Palpitationer
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Letargi
Knogler, led, muskler og bindevæv Myalgi
Nervesystemet Ataksi, Bevidsthedssvækkelse Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Angst, Depression, Eufori, Hallucinationer, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Nervøsitet, Spisevægring, Talebesvær Mareridt**, Søvnløshed
Hud og subkutane væv Øget svedtendens
Vaskulære sygdomme Ortostatisk hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Øjne Sløret syn
Sjældne (0,01-0,1 %)
Øjne Corneal abrasio, Corneaødem, Keratitis
Mave-tarm-kanalen Diarré
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilstand  (ved brat seponering)
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper
Nervesystemet Dyskinesier, Tremor
Psykiske forstyrrelser Psykose
Nyrer og urinveje Inkontinens, Urinretention
Hud og subkutane væv Makulopapuløst hududslæt
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni
Hjerte Hjerteinsufficiens
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer
Hud og subkutane væv Fotosensibilitet
Ikke kendt hyppighed
Psykiske forstyrrelser Delirium, Hypomani, Impulskontrolforstyrrelser*, Mani

* Patologisk spillelidenskab, øget libido, hyperseksualitet, forbrugs- eller indkøbsmani, overspisning og tvangsspisning kan forekomme hos patienter i behandling med præparater med dopaminerg virkning, inklusive amantadin. 

** Forekommer hyppigere, når amantadin administreres sammen med antikolinerge midler, eller når patienten har en underliggende psykisk sygdom. 

*** Optræder som regel efter meget høje doser eller mange måneders brug. 

Kliniske aspekter

Hyppigste bivirkninger i klinikken er livido reticularis, ødemer i ekstremiteter (fødderne), ortostatisk hypotension, konfusion og hallucinationer. 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Dinetrel
  • Samtidig administration af amantadin og antikolinergika eller levodopa kan forøge konfusion, hallucinationer, mareridt, gastro-intestinale gener eller andre atropin-lignende bivirkninger. Der er set psykotiske reaktioner hos patienter, der fik amantadin og levodopa.
  • Samtidig administration af amantadin og lægemidler med virkning på CNS (eller alkohol) kan resultere i additiv CNS-toksicitet. Samtidig indtagelse af alkohol kan forværre tegnene og symptomerne på akut amantadinforgiftning. Tæt observation tilrådes. I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om forværring af psykotiske symptomer hos patienter, der fik amantadin samtidig med antipsykotika.
  • Enkeltstående indberetninger om en formodet interaktion mellem amantadin og diuretika af kombinationstypen (hydrochlorthiazid + kaliumbesparende diuretika). Et eller begge indholdsstoffer i kombinationspræparatet reducerer tilsyneladende udskillelsen af amantadin, hvilket fører til en højere plasmakoncentration og øgede toksiske virkninger (konfusion, hallucinationer, ataksi, myoklonus).
  • Amantadin kan nedsætte den renale clearance af pramipexol, hvorfor reduktion af pramipexol bør overvejes.

Graviditet

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes.

Baggrund: Anvendelse under graviditet angives som kontraindiceret i produktresuméet på baggrund af "amantadin-relaterede komplikationer i graviditeten". Der synes at være tale om 3 kasuistiske meddelelser og en ældre seriel opgørelse fra 65 eksponerede i en Medicaid opgørelse fra USA. I denne sidste serie blev der rapporteret 5 tilfælde af meget dårligt karakteriserede (type og alvorlighedsgrad ukendt) medfødte misdannelser. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1550, 3966, 5260, 5261

 

Fertile kvinder og mænd

Kvinder i den fertile alder skal bruge sikker kontraception. 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).

Alkohol

Alkohol: Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Dinetrel.Virkningen af Dinetrel forstærkes.

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Dinetrel. 

Virkningen af Dinetrel forstærkes. 

Farmakodynamik

  • Amantadins kliniske virkning formodes at skyldes dets antagonisme på glutamatreceptorer af undertypen NMDA, idet overaktivitet i den glutamaterge neurotransmission menes at være involveret i genereringen af parkinsonsymptomer. Derudover kan amantadin også udøve en vis antikolinerg virkning.

Farmakokinetik

  • De maksimale plasmakoncentrationer opnås i løbet af 3 til 4 timer efter en enkelt oral administration. Efter gentagen administration af 200 mg dagligt opnås der en steady state-plasmakoncentration i løbet af 3 dage.
  • Hos raske unge voksne elimineres lægemidlet med en gennemsnitlig halveringstid på 15 timer (ml. 10 -31 timer).
  • Udskilles primært gennem nyrerne. Efter 4 til 5 dage genfindes 90 % af dosen uomdannet i urinen. Urinens pH-værdi har stor betydning for udskillelsen: Øget pH medfører lavere udskillelse.
  • Hæmodialyse fjerner ikke betydelige mængder af amantadin, muligvis på grund af omfattende vævsbinding.

Tilskud

Klausuleret tilskud til behandling af dyskinesier hos patienter med Parkinsons sygdom, hvor behandlingen varetages under ansvar af en speciallæge i neurologi. 

En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet ”Tilskud” på recepten. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) hårde kapsler 100 mg (kan dosisdisp.)
Dinetrel
115044
56 stk. (blister)
603,25 10,77 21,54

Foto og identifikation

Foto

Hårde kapsler  100 mg

Præg:
AM100
Kærv: Ikke relevant
Farve: Rødbrun
Mål i mm: 5,9 x 15,8
hårde kapsler 100 mg
 
 
 

Referencer

6397. Rascol O, Fabbri M, Poewe W. Amantadine in the treatment of Parkinson's disease and other movement disorders. Lancet Neurol. 2021; 20(12):1048-56, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34678171/ (Lokaliseret 27. november 2024)


6398. Marmol S, Feldman M, Singer C et al. Amantadine Revisited: A Contender for Initial Treatment in Parkinson's Disease?. CNS Drugs. 2021; 35(11):1141-52, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34648150/ (Lokaliseret 27. november 2024)


5260. Tüfekçiolu Z, Hanaası H, Çakmaklı GY et al. Use of anti-Parkinson medication during pregnancy: a case series. J Neurol. 2018; 265:1922-29, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29926223/ (Lokaliseret 19. oktober 2023)


5261. Rosa F. Amantadine pregnancy experience. Reprod Toxicol. 1994; 8:531, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/7741882/ (Lokaliseret 19. oktober 2023)


1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

 
 

Revisionsdato

18.03.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...