Immunsuppressivt middel til behandling af attakvis multipel sklerose (MS). Monoklonalt immunglobulin G1 (IgG1)-antistof rettet mod CD20 overfladereceptoren på lymfocytter. Fremstillet ved rekombinant DNA-teknik.
Anvendelsesområder
Behandling af voksne med attakvis multipel sklerose (MS) med aktiv sygdom defineret ved kliniske eller radiologiske fund.
Ofatumumab bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af multipel sklerose.
Dispenseringsform
Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 1 pen indeholder 20 mg ofatumumab.
Doseringsforslag
Voksne
Initialt 20 mg s.c. indgives i uge 0, 1 og 2 og herefter månedlig dosering, første gang i uge 4.
Bemærk:
- Glemt dosis skal administreres hurtigst muligt. De efterfølgende doser bør indgives ved de anbefalede intervaller.
- Erfaring savnes vedr. patienter > 55 år.
Kontraindikationer
- Svært immunkompromitterede patienter.
- Alvorlig, aktiv infektion indtil infektionen er helbredt.
- Kendt, aktiv malignitet.
Forsigtighedsregler
- Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer b ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer.
Læger bør være opmærksomme på anamnese af PML og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. - Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død.
- Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som minimum omfatte testning for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis B-kerneantistof (HBcAb). Disse kan suppleres med andre relevante markører i henhold til lokale retningslinjer. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør tilses af hepatolog inden opstart af behandlingen.
- Vaccination med levende vacciner eller levende svækkede vacciner frarådes under behandlingen og efter seponering af behandlingen. Al immunisering bør ske mindst 4 uger inden opstart af ofatumumab, hvad angår levende og levende svækkede vacciner, og om muligt mindst 2 uger inden opstart af ofatumumab, hvad angår inaktiverede vacciner. Hos spædbørn, hvis mødre blev behandlet med ofatumumab under graviditeten, bør der ikke indgives levende vacciner eller levende svækkede vacciner, før det er blevet bekræftet, at B-celletallet er genoprettet.
Bivirkninger
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Infektioner og parasitære sygdomme | Infektion i øvre luftveje | |
| Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner på indstiksstedet (inkl. kvalme og opkastning) | |
| Nyrer og urinveje | Urinvejsinfektion | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Hypoglobulinæmi | |
| Mave-tarm-kanalen | Oral herpes | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Immunsystemet | Hypersensitivitetsreaktioner | |
De hyppigst observerede symptomer i kliniske studier omfatter feber, hovedpine, myalgi, kulderystelser og træthed og var overvejende milde til moderate i sværhedsgrad. Der var ingen livstruende bivirkninger.
Kliniske aspekter
Yderligere bivirkninger set efter markedsføring omfatter udslæt, urticaria, dyspnø og angioødem og sjældne tilfælde, der blev rapporteret som anafylaksi. Mens der var nogle tilfælde, som var alvorlige og resulterede i afbrydelse af ofatumumab- behandling, var der også alvorlige tilfælde, hvor patienter kunne fortsætte behandlingen uden yderligere hændelser.
Graviditet
Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Baggrund: Udskillelse i modermælken er lav med en RVD på (median) omkring 3 % med og den systemiske absorption hos et ammet barn skønnes lav. Der er ikke beskrevet sandsynlige bivirkninger (frekvensen af infektioner var normal; normal vækst og udvikling) eller nedsat B-celle tal hos ammede børn. Disse data baserer sig på en amning etableret mere end 14 dage efter fødslen. Udskillelsen i modermælk kan være højere de første dage efter fødslen, og behandling bør først initieres 48 timer efter fødslen.
Bloddonor
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Alkohol og Kesimpta® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik
Rekombinant, humant monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. CD20 findes på præ-B-celler samt modne- og hukommelses-B-celler, men ikke på lymfoblaster eller plasmaceller.
Den præcise virkningsmekanisme kendes ikke fuldt ud, men antages at involvere selektiv immunsuppression ved hæmning af B-celler (der udtrykker CD20) ved antistof-dependent cellulær cytotoksicitet og komplement-dependent cytotoksicitet. B-cellernes evne til at gendannes og allerede eksisterende humoral immunitet bevares. Den naturlige immunitet og det totale antal af T-celler påvirkes ikke.
Farmakokinetik
- Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer.
- Fordelingsvolumen 0,077 l/kg.
- Terminal plasmahalveringstid 16 dage.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed
Egenskaber
pH 5,3 - 5,7
Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8 °C) beskyttet mod lys.
- Må ikke fryses.
- Kan opbevares uden for køleskab i en periode på op til 7 dage ved stuetemperatur (ikke over 30 °C). Hvis ubrugt kan lægemidlet lægges tilbage i køleskabet dog i højst 7 dage.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| injektionsvæske, opl. i pen | 20 mg |
Andre
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (BEGR) | injektionsvæske, opl. i pen
20 mg
Kesimpta |
031172 |
1 stk.
|
12.402,70 | 12.402,70 | 415,49 |
Foto og identifikation
Injektionsvæske, opl. i pen 20 mg |
Referencer
6685. Witt L, Dost-Kovalsky K, Friedmann N et al.. Ofatumumab-exposed breastfeeding in multiple sclerosis patients. Mult Scler. 2025; Mar;31(3):338-351, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39757874/ (Lokaliseret 10. oktober 2025)
1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 19. januar 2026)
3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

