Instruktionsfilm
Svagt virkende analgetikum. Paracetamol.
Anvendelsesområder
Lette til moderate akutte smerter og kortvarig behandling af feber.
Dispenseringsform
Infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 10 mg paracetamol.
Doseringsforslag
Voksne > 50 kg
1 g i.v. efter behov højst 4 gange dgl. (Ved yderligere risikofaktorer for levertoksicitet dog højst 3 gange dgl.).
Voksne og børn 10-50 kg
15 mg/kg legemsvægt i.v. efter behov højst 4 gange dgl.
Børn < 10 kg
7,5 mg/kg legemsvægt i.v. efter behov højst 4 gange dgl.
Bemærk: Gives som i.v. infusion over 15 min. med mindst 4 timers interval.
Det anbefales at øge doseringsintervallet til
- Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer
- Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer
Nedsat leverfunktion
Metaboliseres I leveren, bl.a. med dannelse af en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI), der ved terapeutiske doser metaboliseres ved glukuronidering og sulfatering.
Øget forgiftningsrisiko ved indtag over de normale terapeutiske doser hos patienter med nedsat leverfunktion.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på ASA eller NSAID, hvor denne kan skyldes den COX-1-hæmmende virkning, selvom risikoen for krydsallergi er lav. Doser < 1 g paracetamol tåles generelt.
Typiske alvorlige fejl
| Beskrivelse | Konsekvens |
|---|---|
| Dobbeltordination. Man overser, at patienten i forvejen får paracetamol i fast eller varierende dosering. | Overdosering. |
| Forveksling af mg og ml til i.v.-brug. Faktor 10-fejl fordi præparatet findes i styrken 10 mg/ml. | Overdosering. |
| Regnefejl. Der blev fejlagtigt beregnet for høj dosis til barn. | Indlæggelse til observation for leverskade. |
Bivirkninger
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Immunsystemet | Allergiske reaktioner | Urticaria |
| Undersøgelser | Forhøjede levertransaminaser | Forhøjet plasma-kreatinin |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Agranulocytose, Hæmolytisk anæmi, Trombocytopeni | |
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme | |
| Hud og subkutane væv | Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Metabolisme og ernæring | Metabolisk syndrom (acidose) | |
Natriumindholdet i brusetabletter og pulver til oral opløsning kan forværre ødemtendens.
Infusionsvæske. Reaktioner og ubehag på indstiksstedet forekommer hyppigt.
- Der er rapporteret tilfælde af metabolisk acidose (HAGMA) som følge af lave glutathionniveauer hos patienter med svær sygdom, fejlernæring eller alkoholisme.
Interaktioner
- Paracetamol kan ved regelmæssig indtagelse i > 5 dage øge effekten af antikoagulerende midler, fx warfarin.
- Enzyminducerende lægemidler som visse antiepileptika (phenytoin, phenobarbital, carbamazepin) kan reducere paracetamols plasma-AUC til cirka 60 %.
- Paracetamol nedsætter plasmakoncentrationen (AUC) for lamotrigin med 20 %. Mekanismen er ukendt.
- Forsigtighed ved samtidig brug af flucloxacillin pga. forhøjet risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap.
Graviditet
Baggrund: Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er aktuelt stor interesse for mulige sammenhænge mellem eksponering for paracetamol under graviditeten og risiko for påvirket neurologisk udvikling af børnene såvel som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn.
Evt. indhold af benzylalkohol
Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her.
Se også: Klassifikation - graviditet
Amning
Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis har varieret mellem 1 % og 6 %. Der er beskrevet et enkelt tilfælde af udslæt hos et barn.
Evt. indhold af benzylalkohol
Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her.
Bloddonor
Doping
|
Ingen restriktioner |
Alkohol
Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Paracetamol "Baxter".
Hvis patienten indtager mere alkohol end Sundhedsstyrelsen anbefaler, øges risikoen for hepatotoksiske metabolitter.
Forgiftning
Farmakodynamik
Sandsynligvis både perifer og central analgetisk effekt samt antipyretisk effekt på varmereguleringscentret i hypothalamus.
Farmakokinetik
- Fordelingsvolumen ca. 1 l/kg.
- Plasmahalveringstid 2-3 timer.
- Metaboliseres i leveren, hvor 80 % konjugeres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved normal dosering inaktiveres NAPQI af gluthation i leveren. Ved overdosering af paracetamol øges produktionen af NAPQI, som dermed overstiger mængden af gluthation i leveren. NAPQI bindes i stedet til makroproteiner i levercellen, hvilket forårsager levercelleskade og levercellenekrose.
- Ca. 3 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
- Oral administration. 85-90 % absorberes i proksimalt i tyndtarmen. Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-1 time, dog ca. 5 timer for depottabletter.
- Rektal administration. Biotilgængelighed 30-40 %. Maksimal plasmakoncentration efter 2-3 timer.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed
Egenskaber
pH 4,5-6,5.
Forligelighed ved infusion
Bør ikke blandes med andre farmaka. Infusionsvæsken kan fortyndes med isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske
Holdbarhed
- Må ikke opbevares i køleskab (2-8 ⁰C) eller fryses.
- Under brug: Kemisk og fysisk holdbar i højst 48 timer ved 20-25 ⁰C, men bør anvendes umiddelbart.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| infusionsvæske, opløsning | 10 mg/ml |
Andre
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | infusionsvæske, opløsning
10 mg/ml
Paracetamol "Baxter" |
100802 |
25 x 50 ml
|
232,25 | 0,19 | 55,74 | |
| (B) | infusionsvæske, opløsning
10 mg/ml
Paracetamol "Baxter" |
478034 |
25 x 100 ml
|
277,60 | 0,11 | 33,31 |
Referencer
6171. Ahlqvist VH, Sjöqvist H, Dalman C et al. Acetaminophen Use During Pregnancy and Children's Risk of Autism, ADHD, and Intellectual Disability. JAMA. 2024; 331(14):1205-14, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38592388/ (Lokaliseret 17. april 2024)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
5989. Hauer J, Jones BL, Poplack DG et al. Pain in children: Approach to pain assessment and overview of management principles. UpToDate. 2021, https://www.uptodate.com/contents/pain-in-children-approach-to-pain-assessment-and-overview-of-management-principles?search=paracetamol%20pediatric&source=search_result&selectedTitle=4~149&usage_type=default&display_rank=3 (Lokaliseret 15. august 2023)
5988. Aagaard G, Molin S, Walther-Larsen et al. Akutte smerter hos børn. Dansk Pædiatrisk Selskab. 2019, https://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/Akutte_smerter_hos_b%C3%B8rn_jan2019.pdf (Lokaliseret 2. april 2025)
4137. Vajda FJE, Graham JE, Hitchcock AA et al. Antiepileptic drugs and foetal malformation: analysis of 20 years of data in a pregnancy register. Seizure. 2018; 65:6-11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30593875 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4138. Tomson T, Battino D, Bonizzoni E et al. Comparative risk of major congenital malformations with eight different antiepileptic drugs: a prospective cohort study of the EURAP registry. Lancet Neurol. 2018; 17(6):530-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29680205 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4248. Damkier P. RE: "PRENATAL EXPOSURE TO ACETAMINOPHEN AND RISK FOR ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER AND AUTISTIC SPECTRUM DISORDER: A SYSTEMATIC REVIEW, META-ANALYSIS, AND META-REGRESSION ANALYSIS OF COHORT STUDIES". Am J Epidemiol. 2018; 187:2717-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30192922 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4142. Weston J, Bromley R, Jackson CF et al. Monotherapy treatment of epilepsy in pregnancy: congenital malformation outcomes in the child. Cochrane Database Syst Rev. 2016; 11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27819746 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4247. Damkier P, Pottegård A, dePont Christensen R et al. Annotations and reflections: pregnancy and paracetamol: methodological considerations on the study of associations between in utero exposure to drugs and childhood neurodevelopment. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2016; 116:2-5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25224918 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4211. Veiby G, Daltveit AK, Engelsen BA et al. Fetal growth restriction and birth defects with newer and older antiepileptic drugs during pregnancy. J Neurol. 2014; 261:579-88, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24449062 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4225. Chaudhry SA, Jong G, Koren G. The fetal safety of Levetiracetam: a systematic review. Reprod Toxicol. 2014; 46:40-5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24602560 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4246. Feldkamp ML, Meyer RE, Krikov S et al. Acetaminophen use in pregnancy and risk of birth defects: findings from the National Birth Defects Prevention Study. Obstet Gynecol. 2010; 115:109-15, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20027042 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4245. Rebordosa C, Kogevinas M, Horváth-Puhó E. Acetaminophen use during pregnancy: effects on risk for congenital abnormalities. Am J Obstet Gynecol. 2008; 198:178, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18226618 (Lokaliseret 24. februar 2022)
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen eller det myndighedsgodkendte produktresumé. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinvirksomhedernes information med andre kilder. Lægemiddelbeskrivelsen og anden information i Medicin.dk’s produkter er til generel vejledning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning.
Konsulter altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling.
Læs mere om Brugervilkår og ansvar .

