L
Antineoplastiske og immunmodulerende midler
Relevante links
Endometriecancer
Kræft udgående fra livmoderslimhinden diagnosticeres oftest i tidlige stadier hos postmenopausale kvinder pga. blødningssymptomer. Højt østrogenniveau (eks. overvægt, iatrogen hormon substitutions behandling, polycystisk ovariesyndrom (PCOS), og tamoxifen (anvendes som anti-hormonbehandling ifm. brystkræft) disponerer til sygdommen. Størstedelen af tumorerne (over 90 %) er endometroide adenocarcinomer (hormonfølsomme), mens carcinosarkomer, serøse -, og clearcelle carcinomer udgør en beskeden andel af tumorerne, og udviser mindre følsomhed for systemisk behandling.
Patohistologisk diagnosticering og risikoklassifikation suppleres rutinemæssigt med molekylær klassifikation af en række biomarkører i tumorvævet; hvilket tilsammen har betydning for valg af behandlingen. Følgende biomarkører undersøges ved livmoderkræft:
- Ekspression af østrogen-receptorer (ER)
- Mismatch repair (MMR)/mikrosatellit instabilitet (MSI)
- p53
- HER2 status
- Undertiden POLé.
Behandlingsvejledning
Tidlige stadier (lav-risiko) af sygdommen med favorabel molekylær klassifikation kan behandles kurativt med kirurgi (hysterektomi).
Til fremskredne sygdomsstadier anbefales multimodal behandlingsstrategi med kirurgi, samt efterbehandling med kemoterapi (carboplatin og paclitaxel) og immunterapi (immun checkpoint inhibitorer). Stråleterapi reserveres til selekterede patienter i Danmark.
Ved metastatisk eller tilbagevendende sygdom (recidiv) anbefales systemisk behandling med kemoterapi, immunterapi, og/eller nyere målrettede (targeterede) behandlinger. Endokrin terapi (anti-hormonbehandling) kan anvendes til behandling af endometroide adenocarcinomer efter første linje platinbaseret regime, eller til patienter der ikke er egnet til kemoterapi.
Anti-hormonbehandling sænker østrogenniveauet hos patienterne og forhindrer østrogens stimulering af kræftcellers vækst. Der kan anvendes gestagen (megestrolacetat) eller aromatasehæmmere ( letrozol, anastrozol, og exemestan) som førstevalg, og alternativt senere tamoxifen, som kompetitivt binder til østrogenreceptorer i cellekernen. Præmenopausale kvinder bør kun behandles med aromatasehæmmere med samtidig ovariel suppressions behandling (ooforektomi elller GnRH-analog).
Se desuden anbefalinger fra DMCG.
