Thyroideacancer og medicinsk behandling

Revideret: 16.10.2025

Thyroideacancer er en relativt sjælden malignitet, der opstår i skjoldbruskkirtlen. Den udgør ca. 1-2 % af alle kræfttilfælde, men incidensen er stigende, hvilket primært skyldes øget diagnostik. Thyroideacancer inddeles hovedsageligt i fire typer: papillær, follikulær, medullær og anaplastisk thyroideacancer. Papillær og follikulær thyroideacancer betegnes som differentieret thyroideacancer og udgør ca. 90 % af tilfældene. 

Behandlingsvejledning

Medicinsk behandling af differentieret thyroideacancer 

Initial behandling ved DTC består af total eller subtotal thyroidektomi, ofte efterfulgt af radioaktiv jod-behandling, som har til formål at eliminere residualt thyroideavæv og evt. mikroskopiske metastaser. I forbindelse med den radioaktive jodbehandling bruges thyrotropin-alfa som forbehandling. 

Efter kirurgi og eventuel jod-behandling er supplerende behandling med thyreoideahormon, levothyroxin, standard for at undertrykke TSH, hvilket mindsker risikoen for tumorrecidiv, da TSH stimulerer thyroideacellernes vækst. Dosis justeres individuelt med henblik på TSH under øvre normalgrænse, og behandlingen kræver løbende monitorering af thyreoideafunktion og thyroglobulin som tumormarkør. 

 

Behandling af jodresistent thyroideacancer 

Ca. 10 % af patienter med differentieret thyroideacancer udvikler jodresistent sygdom, hvor tumorvævet ikke længere optager jod. Hos disse patienter er kirurgi og ekstern strålebehandling en mulighed ved lokaliseret sygdom, men ved avanceret eller metastatisk sygdom er medicinsk behandling essentiel. 

Systemiske behandlingstilbud omfatter tyrosinkinasehæmmere (TKI), som har vist effekt ved progressiv jodresistent differentieret thyroideacancer. De godkendte præparater er lenvatinib, cabozantinib og sorafenib, som hæmmer angiogenese og tumorvækst via flere signalveje. Behandling med TKI kræver nøje monitorering af bivirkninger såsom hypertension, diarré, træthed og hudreaktioner. 

Ved medullær thyroideacancer, som er associeret med parafollikulære C-celler, anvendes også målrettede behandlinger med TKI. Behandlingsvalg vurderes ud fra evt. RET mutation. Der bruges eksempelvis selpercatinib, vandetanib og cabozantinib, specielt ved avanceret sygdom.  

 

Fremtidige perspektiver 

Forskning fokuserer på bedre molekylær karakterisering af tumorerne for at individualisere behandling og udvikle nye målrettede terapier, herunder immunterapi. Kombinationsterapier og biomarkører for targeteret behandling er under afprøvning. 

 

Se endvidere: 

DAHANCA (Danish Head and Neck Cancer Study Group): National vejledning for behandling af thyroideacancer, 2015