Yderligere information
Generel information
1. generations-lavdosis-antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Butyrophenonderivat. Se endvidere tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområder

- Skizofreni og skizoaffektive lidelser.
- Delirium ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling.
- Moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse.
- Akut psykomotorisk agitation ved psykose eller maniske episoder.
- Vedvarende aggression ifm. moderat til svær Alzheimers eller vaskulær demens ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling og risiko for skadende eller selvskadende adfærd. Et 2. generationsantipsykotikum anbefales dog normalt ved denne indikation (6509).
- Vedvarende aggression ifm. autisme eller udviklingsforstyrrelser, hvor anden behandling ikke har tilstrækkelig effekt eller tolereres.
- Svære tilfælde af tics (inkl. Tourettes syndrom) ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling.
- Lette til moderate tilfælde af Huntingtons chorea ved utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling.
- Kombinationsbehandling af postoperativ kvalme/opkastning ved utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling.
- Profylaktisk ved moderat til høj risiko for postoperativ kvalme/opkastning med utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg haloperidol.
Oral opløsning. 1 ml indeholder 2 mg haloperidol.
Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg haloperidol.
Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.
Voksne
Skizofreni og skizoaffektive lidelser
- Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Ved første episode startes ofte med 2-4 mg dgl. og ved gentagne episoder ofte med op til 10 mg dgl. Højst 20 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl.
Delirium og akut psykomotorisk agitation
- Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 1-10 mg dgl. fordelt på 1-3 doser. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet.
- Injektionsvæske. Akut behandling. 1-10 mg i.m. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet. Der bør skiftes til oral behandling så snart, det er klinisk indiceret. Ved skift fra injektionsvæske startes med samme dosis givet oralt evt. efterfulgt af dosisjustering.
Maniske episoder
- Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Højst 15 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl.
Vedvarende aggression ifm. demens
- Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst 6 uger.
Tics
- Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes hver 6.-12. måned.
Huntingtons chorea
- Tabletter og oral opløsning. Almindeligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser.
- Injektionsvæske. 2-5 mg i.m. Kan gentages hver time til symptomkontrol. Højst 10 mg i døgnet.
Postoperativ kvalme/opkastning
- Injektionsvæske. Behandling. 1-2 mg i.m. Profylaktisk. 1-2 mg i.m. ved anæstesiinduktion eller 30 min. Inden anæstesien afsluttes.
Bemærk:
- Ældre: Ved andre indikationer end vedvarende aggression ifm. demens anbefales halvdelen af den laveste normale voksendosis. Doser over 5 mg dgl. bør kun anvendes, hvis patienten har tolereret højere doser og efter nøje klinisk vurdering. Ingen erfaring vedr. behandling af tics hos ældre over 65 år.
- Vedr. S.c- anvendelse til patienter med palliative behov se afsnittet Patienter med palliative behov.
Børn og unge
Skizofreni hos unge 13-17 år
- Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-3 mg dgl. fordelt på 2-3 doser Højst 5 mg dgl.
Vedvarende aggression ifm. autisme eller udviklingsforstyrrelser hos børn og unge 6-17 år
- Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-3 mg dgl. (6-11 år) eller 0,5-5 mg dgl. (12-17 år) fordelt på 2-3 doser. Behandlingen skal revurderes efter højst 6 uger.
Tics hos børn og unge 10-17 år
- Tabletter og oral opløsning. Sædvanligvis 0,5-5 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Behandlingen skal revurderes hver 6.-12. måned.
Bemærk:
- Erfaring savnes vedr. børn under 3 år.
- Farmakologisk behandling af børn og unge med psykiske lidelser er en specialistopgave og skal varetages af - eller i samråd med - en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Bemærk - Tabletter
- Tabletterne tages med et glas vand.
- Tabletterne kan knuses.
- Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
- Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
- Kan tages med eller uden mad.
- Krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis.
Håndtering af kapsler og tabletter

tabletter 5 mg, Essential Pharma Krydskærv for nemmere indtagelse |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan knuses.
Administration
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, erfaring savnes
GFR: 30-60 ml/min.
Haloperidols farmakokinetik er ikke undersøgt ved nedsat nyrefunktion. Dosisjustering anbefales ikke, men der bør udvises forsigtighed.
Dosisjustering
GFR: 0-30 ml/min.
Haloperidols farmakokinetik er ikke undersøgt ved nedsat nyrefunktion. Evt. lavere startdosis ved stærkt nedsat nyrefunktion. Efterfølgende dosistitrering efter patientens respons.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Halv startdosis og forsigtig dosisopjustering (mindre dosisøgninger og evt. længere intervaller) anbefales ved nedsat leverfunktion med påvirkede leverprøver.
Seponering

Seponeringssymptomer er forekommet ved høje doser. Gradvis aftrapning anbefales i disse tilfælde.
Kontraindikationer

Akut myokardieinfarkt (AMI)
Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved nylig AMI.
Arytmier
Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere ventrikulære arytmier pga. risiko for forlænget QT-interval.
Bevidsthedspåvirkning
Haloperidol kan øge CNS-depression og er kontraindiceret ved komatøse tilstande og anden CNS-depression.
Forlænget QT-interval
Haloperidol kan forlænge QT-intervallet. Torsades de pointes og pludselig hjertedød er forekommet (særligt ved parenteral brug). Kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere forlænget QT-interval og ved samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Se Interaktioner.
Hjertesvigt
Tilstanden kan forværres af haloperidols kardiovaskulære bivirkninger. Skal undgås ved ubehandlet hjertesvigt.
Hypokaliæmi
Øget risiko for udvikling af ventrikulære arytmier. Hypokaliæmi skal korrigeres før behandlingen startes.
Lewy Body Demens
Patienter med Lewy Body demens er særligt følsomme over for haloperidols dopaminblokerende og antikolinerge virkning. Øget risiko for udvikling af malignt neuroleptikasyndrom.
Parkinsons sygdom
Haloperidol medfører parkinsonlignende bivirkninger og kan forværre parkinsonsymptomerne.
Progressiv supranukleær parese (PSP)
Haloperidol kan forværre de neurologiske symptomer.
Forsigtighedsregler

Brystcancer
Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. haloperidol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
Demens
Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens. Risikoen for cerebrovaskulære hændelser har i nogle studier været forøget 3 gange ved behandling med haloperidol.
Hyperthyroidisme
Neurotoksicitet er forkommet ved hyperthyroidisme.
Kardiovaskulær lidelse
Forsigtighed pga. risiko for hypotension.
Kramper
Tilfælde af kramper er set ved behandling med haloperidol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel.
Monitorering
- Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen.
- Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende(1906) (2867). Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering.
- Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes.
Risiko for malignt neuroleptika syndrom
Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.
Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987):
- Agitation
- Alkoholindtag
- Dehydrering
- Fejlernæring
- Fysisk udmattelse
- Jernmangel
- Psykoaktive stoffer
- Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
- Thyrotoksikose
- Trauma.
Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.
Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser
Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer.
Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE)
Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
Risiko for antikolinerg belastning
Haloperidol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Risiko for forlænget QT-interval
Forøget risiko for kardiale lednings- og rytmeforstyrrelser ved parenteral og specielt intravenøs administration. QT-forlængelse er forekommet ved brug af haloperidol. Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a elektrolytforstyrrelser (skal korrigeres før behandlingsstart), bradykardi, strukturel hjertesygdom og hypothyroidisme. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Se endvidere kontraindikationer.
Ældre
Generel forsigtighed ved behandling af ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse | Konsekvens |
---|---|
Forveksling af styrke og doseringsinterval. Der ordineres 2 mg haloperidol max 5 x dgl., men der gives 5 mg x 2 med et interval på ca. 2 timer. | Død (terminal patient). |
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Nervesystemet | Dyskinesier, Ekstrapyramidale gener | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Agitation | Søvnløshed |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øjne | Synsforstyrrelser | |
Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Øget spytsekretion | |
Lever og galdeveje | Leverpåvirkning | |
Undersøgelser | Vægtændring | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Øget muskeltonus | |
Nervesystemet | Akatisi, Dystoni, Hypokinesi, Okulogyration, Svimmelhed, Tardive dyskinesier, Tremor | |
Psykiske forstyrrelser | Depression, Psykose | Døsighed |
Nyrer og urinveje | Urinretention | |
Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension, Ortostatisk hypotension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Leukopeni | |
Hjerte | Takykardi | |
Øjne | Sløret syn | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Temperaturstigning | |
Lever og galdeveje | Hepatitis | Icterus |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner | Urticaria |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper, Rigiditet | Muskelstivhed |
Nervesystemet | Gangforstyrrelser, Parkinsonisme, Sedation, Torticollis | |
Psykiske forstyrrelser | Konfusion | Rastløshed |
Det reproduktive system og mammae | Amenoré | Brystsmerter, Dysmenoré, Galaktoré, Nedsat libido, Ubehag i brysterne |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | |
Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | Hudkløe, Øget svedtendens |
Vaskulære sygdomme | Ødemer | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
Øjne | Nystagmus | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malignt neuroleptikasyndrom* | |
Undersøgelser | Forlænget QT-interval** | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper | |
Nervesystemet | Trismus | |
Det reproduktive system og mammae | Seksuelle forstyrrelser | Menoragi, Menstruationsforstyrrelser |
Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Blod og lymfesystem | Pancytopeni, Trombocytopeni | |
Hjerte | Torsades de pointes-takykardi, Ventrikelflimren, Ventrikulær ekstrasystoli, Ventrikulær takykardi | |
Det endokrine system | Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH | |
Øjne | Akut glaukom (er set ved samtidig indgift af antikolinerge stoffer fx levodopa) | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Hypotermi, Pludselig død | |
Lever og galdeveje | Fulminant leversvigt, Kolestase | |
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Ansigtsødem | |
Metabolisme og ernæring | Hypoglykæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Rhabdomyolyse | |
Nervesystemet | Akinesi | |
Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti, Priapisme | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Laryngal ødem, Laryngospasme | |
Hud og subkutane væv | Eksfoliativ dermatitis | |
Vaskulære sygdomme | Leukocytoklastisk vasculitis |
* Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
** QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
Kliniske aspekter
- Haloperidol er et lavdosisantipsykotikum og sedation og autonome bivirkninger ses derfor i mindre grad, mens ekstrapyramidale symptomer (EPS) ses mere hyppigt.
- Særligt ved langtidsbehandling af ældre med store doser, kan der være risiko for neurologiske bivirkninger (bl.a. dyskinesier), der kan være irreversible (6351) (6352). Dette forebygges bedst ved at undgå akutte EPS.
- Forlænget QT-interval kan forekomme og medføre risiko for potentielt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (torsades de pointes). Se rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.
- Som ved alle typer antipsykotika er der øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens, ligesom disse patienter er mere følsomme over for de øvrige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika til udelukkende at dæmpe uro, aggression og rastløshed, anbefales ikke. I de tilfælde, hvor antipsykotisk behandling er indiceret, bør der anvendes et 2. generations præparat.
- Se i øvrigt Antipsykotika – bivirkninger og tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Interaktioner

Påvirkning af P450-enzymer (CYP)
- Midler, der hæmmer CYP2D6 (fx terbinafin, fluoxetin, paroxetin, promethazin) eller CYP3A4 (fx proteasehæmmere, itraconazol og claritromycin), kan øge plasmakoncentrationen af haloperidol.
- Potente CYP3A4 induktorer (fx carbamazepin, phenobarbital og rifampicin) kan reducere plasmakoncentrationen af haloperidol og evt. medføre risiko for terapisvigt. Dosisjustering af haloperidol kan være nødvendig.
- Haloperidol hæmmer CYP2D6 og kan hæmme metaboliseringen af fx tricykliske antidepressiva og codein.
- Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet vedr. inhibitorer og induktorer af CYP2D6 og CYP3A4.
Orphenadrin
I et studie har orphenadrin medført en signifikant stigning i plasmakoncentrationen af haloperidol. Orphanadrin har desuden en meget stærk antikolinerg effekt.
Dopaminagonister
Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
Øgning af antikolinerg effekt
Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med fx atropin, tricykliske antidepressiva og antihistaminer.
Risiko for forlænget QT-interval
Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se desuden Antiarytmika og Medikamentelt forlænget QT-interval.
Graviditet

Baggrund: Der er data for ca. 500 1. trimester-eksponerede levende fødte børn uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.
Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 2-9 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Serenase®.
Patienten kan opleve øget træthed.
Forgiftning

Farmakodynamik

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Haloperidol er et 1. generations lavdosis antipsykotikum med relativt ringe sedativ og autonom effekt, men med større risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika.
Farmakokinetik

- Metaboliseres bl.a. via CYP2D6 og CYP3A4.
- Plasmahalveringstid 21-24 timer.
- Oral administration. Biotilgængelighed ca. 65 %. Maksimal plasmakoncentration efter 2-6 timer. Steady state efter ca. 1 uge.
- I.m. administration. Maksimal plasmakoncentration efter 20-40 minutter.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Oral opløsning
- Holdbar 3 måneder efter åbning.
- Kan opblandes med vand umiddelbart inden indtag, men må ikke blandes med andre væsker.
Injektionsvæske
- pH 2,8-3,6.
- Opbevares beskyttet mod lys.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
injektionsvæske, opl. | 5 mg/ml |
Andre
|
|
oral opløsning | 2 mg/ml |
Konservering
Andre
|
|
tabletter | 5 mg |
Farve
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | tabletter
5 mg
(kan dosisdisp.)
Serenase |
146563 |
100 stk.
|
95,30 | 0,95 | 1,52 | |
(B) | oral opløsning
2 mg/ml
Serenase |
559949 |
100 ml
|
125,10 | 1,25 | 5,00 | |
(B) | injektionsvæske, opl.
5 mg/ml
Serenase |
519033 |
5 amp. a 1 ml
|
56,60 | 11,32 | 18,11 |
Foto og identifikation

![]() Tabletter 5 mg |
Præg: |
JANSSEN
|
Kærv: | Krydskærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Blå |
Mål i mm: | 6,7 x 6,7 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
6509. Sundhedsstyrelesen. NKA: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika. SST. 2025; April, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/NKR-Forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsmaessige-og-psykiske-symptomer-hos-personer-med-demens (Lokaliseret 25. april 2025)
6511. Mok PLH, Carr MJ, Guthrie B et al. Multiple adverse outcomes associated with antipsychotic use in people with dementia: population based matched cohort study. BMJ. 2024; Apr 17;385:e076268, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38631737/ (Lokaliseret 28. april 2025)
1906. Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab m.fl. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, Version 2. 2023; 2, https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7916/e1a16ae4a918331f8cd08dbb6cb5ed5402c79aba.pdf (Lokaliseret 12. april 2023)
6510. Nørgaard A, Jensen-Dahm C, Wimberley T et al. Effect of antipsychotics on mortality risk in patients with dementia with and without comorbidities. J Am Geriatr Soc. 2022; 70(4):1169-79, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35029305/ (Lokaliseret 28. april 2025)
6352. Caroff SN. Recent Advances in the Pharmacology of Tardive Dyskinesia. Clin Psychopharmacol Neurosci. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7609206/ (Lokaliseret 14. oktober 2024)
6351. Owens DC. Tardive dyskinesia update: treatment and management. BJPsych Advances. 2019; 25(2):78-89, https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-advances/article/tardive-dyskinesia-update-treatment-and-management/86C2A419F86A09DC5670BF45BD98B610# (Lokaliseret 14. oktober 2024)
3836. Petersen I, McCrea RL, Sammon CJ et al. Risks and benefits of psychotropic medication in pregnancy: cohort studies based on UK electronic primary care health records. Health Technol Assess. 2016; 20(23):1-176, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27029490 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2867. retsinformation.dk. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. VEJ nr 9276 af 06/05/2014. 2014, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163024 (Lokaliseret 4. maj 2023)
3835. Källén B, Borg N, Reis M. The use of central nervous system active drugs during pregnancy. Pharmaceuticals (Basel). 2013; 6(10):1221-86, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24275849 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3895. Berman BD. Neuroleptic Malignant syndrome: a review for neurohospitalist. Neurohospitalist. 2011; 1(1):41-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3726098/ (Lokaliseret 14. august 2023)
3834. Gentile S. Antipsychotic therapy during early and late pregnancy. A systematic review. Schizophr Bull. 2010; 36(3):518-44, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18787227 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3789. Kim SH, Koo MS. Delusions and Hallucinations Preceding the Onset of Dementia due to Progressive Supranuclear Palsy. Clinl Psychopharmacol Neurosci. 2009; 7(1):23-25, http://www.cpn.or.kr/journal/view.html?uid=62&vmd=Full (Lokaliseret 24. februar 2022)
5987. Strawn JR, Keck PE Jr, Caroff SN. Neuroleptic malignant syndrome. Am J Psychiatry. 2007; 164(6):870-6, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17541044/ (Lokaliseret 9. august 2023)
3788. Baskys A. Lewy body dementia: the litmus test for neuroleptic sensitivity and extrapyramidal symptoms. J Clin Psychiatry. 2004; 65 Suppl 11:16-22, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15264967 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

