Truxal®

Læs mere. 

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) 15 mg, 25 mg eller 50 mg chlorprothixenhydrochlorid. 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Psykoser 

Voksne. Initialt evt. 50-100 mg dgl. fordelt på flere doser. Vedligeholdelsesdosis. 100-200 mg dgl., i nogle tilfælde op til 600 mg fordelt på flere doser. 

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Kan tages med eller uden mad.
• Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). 

Bevidsthedpåvirkning  

Truxal® må ikke anvendes ved:  

• Komatøse tilstande
• Bevidsthedspåvirkning udløst af rusmidler.
• Kredsløbskollaps.

Forlænget QT-interval  

Truxal® medfører risiko for forlænget QT-interval. Behandling skal undgås ved:  

• Kendt forlænget QT-interval, medfødt langt QT-syndrom. Eller familiær disposition for forlænget QT-interval.
• Tidligere ventrikulære arytmier eller torsades de pointes.
• Bradykardi med < 50 slag/min.
• Nyligt myokardieinfarkt eller kardiel hypertrofi.
• Ukorrigeret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
• Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet eller er hæmmere af CYP2D6 eller CYP3A4, se Interaktioner.

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere.
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se endvidere kontraindikationer.
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.  

Hyperglykæmi 

Hyperglykæmi er forekommet og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition. HbA1c og fastelipider bør måles før behandlingsstart og efterfølgende kontrolleres. 

Myasthenia gravis 

Forsigtighed anbefales pga. mulig risiko for forværring af tilstanden. 

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier ^{(3895) (5987)}: 

• Agitation
• Alkoholindtag
• Dehydrering
• Fejlernæring
• Fysisk udmattelse
• Jernmangel
• Psykoaktive stoffer
• Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
• Thyrotoksikose
• Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. 

Prolaktinstigning 

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.  

Risiko for kramper  

Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. 

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition).  

Ældre 

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.  

Vægtøgning  

Pga. risiko for vægtøgning bør BMI og taljeomfang måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. 

Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen ⁽²⁸⁶⁷⁾.  

Risiko for antikolinerg belastning 

• Chlorprothixenhydrochlorid har stærk antikolinerg effekt.
• En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær.
• Der bør udspørges om symptomer på akut vinkellukning (akut glaukom), før behandling påbegyndes.
• Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen juni 2019.

• Midler, der hæmmer CYP2D6 (fx terbinafin, fluoxetin, paroxetin), øger plasmakoncentrationen af chlorprothixen. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
• Den antikolinerge virkning af andre midler med antikolinerg effekt (fx antihistaminer og antiparkinsonmidler) kan potenseres.

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse). 

Se endvidere Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. 

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Truxal®. 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Chlorprothixen er et 1. generations højdosis antipsykotikum med kraftig sedativ og autonom effekt, men med relativt lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Biotilgængelighed 5-32 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-6 timer.
• Fordelingsvolumen ca. 15,5 l/kg.
• Steady state efter ca. 3 døgn.
• Metaboliseres til inaktive metabolitter. Enterohepatisk cirkulation forekommer.
• Plasmahalveringstid 3-29 timer.
• Udskilles gennem nyrerne og med fæces.