Rivastigmin "Viatris"

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 1,5 mg eller 3 mg rivastigmin (som hydrogentartrat). 

Voksne. 

Initialt 1,5 mg 2 gange dgl. i forbindelse med et måltid. Hvis dosis tolereres, kan den øges efter mindst to ugers (4 uger anbefales) behandling til 3 mg 2 gange dgl. og evt. yderligere med mindst to ugers intervaller til 4,5 mg 2 gange dgl. og 6 mg 2 gange dgl., som er maksimal døgndosis. 

Hvis behandlingen afbrydes mere end 3 dage, skal behandlingen genoptages med 1,5 mg 2 gange dgl. 

Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis 

Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også ved oral behandling er set. 

Bemærk: 

• Kapslerne tages med et glas vand.
• Kapslerne kan åbnes.
• Indholdet kan opslæmmes i vand.
• Indholdet kan kommes på kold, blød mad.
• Tages til et måltid.
• Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen.

• Efter oral indgift er set mere end fordobling af AUC hos personer med let til moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh 5-12).
• Øget risiko for dosisafhængige bivirkninger ved klinisk betydende nedsat leverfunktion. Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion.
• Særlig opmærksomhed på bivirkninger ved dosistitrering anbefales.

Overfølsomhed over for andre carbamatderivater som fx carisoprodol, neostigmin, physostigmin og pyridostigmin. 

Astma og KOL 

Forsigtighed anbefales. Risiko for forværring af luftvejsobstruktion pga. den kolinerge effekt. 

Risiko for bradykardi og forlænget QT-interval 

Rivastigmin kan medføre forlænget QT-interval og bradykardi og bør anvendes med forsigtighed ved eksisterende bradykardi og forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse (fx andre QT-forlængende lægemidler, elektrolytforstyrrelser, familiær anamnese). Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. 

Monitorering af vægt 

Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling).  

Ulcussygdomme 

Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre. 

Urinretention 

På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved prostatahypertrofi. 

• Rivastigmin kan forstærke virkningen af depolariserende muskelrelaksantia.
• På grund af de farmakodynamiske virkninger bør rivastigmin ikke gives samtidig med andre lægemidler med kolinerg virkning.
• Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin.
• Forsigtighed ved kombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt ved kombination med midler, der kan forlænge QTc-intervallet (se Antiarytmika).

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for rivastigmin under graviditet. Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.  

Se også Klassifikation - graviditet 

Ikke indiceret til ammende. Det vides ikke, om rivastigmin udskilles i human mælk. 

Alkohol og Rivastigmin "Viatris" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Kolinergt toksidrom.  

Behandling: Massiv overdosering kan behandles med atropin, evt. gentaget afhængig af effekt. 

Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af atropin. 

Specifik og pseudoirreversibel hæmmer af acetyl- og butyrylkolinesterase. Virker overvejende centralt. Forbedrer kognitive funktioner og patientens samlede (globale) funktion. Forhindrer ikke sygdomsprogressionen, men forsinker symptomudviklingen. 

Kolinesterasehæmningen varer ca. 9 timer. 

• Metaboliseres hurtigt og fuldstændigt til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 1 time.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 35 % (fastende) og øges med ca. 30 % ved samtidig fødeindtagelse. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Transdermal administration. Maksimal plasmakoncentration efter 10-16 timer med efterfølgende langsomt fald over den resterende 24-timers behandlingsperiode.