Hypertension (Fysisk aktivitet som behandling)

Fysisk aktivitet har en central plads i forebyggelse og behandling af hypertension, og alle personer med hypertension anbefales livsstilsintervention, herunder øget fysisk aktivitet ⁽⁵⁹⁶⁵⁾. For personer med milde grader af hypertension anbefales livsstilsintervention som monoterapi, mens det anbefales i tillæg til farmakologisk antihypertensiv behandling til personer med sværere grader af hypertension. 

Påviste effekter

Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2019 inkluderede data fra studier med i alt over 500.000 personer, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention ⁽⁶⁵³⁶⁾. I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante fald i såvel systolisk (SBT) som diastolisk (DBT) blodtryk, sammenlignet med personer, der blev randomiseret til kontrolinterventionen.  

De blodtrykssænkende effekter af regelmæssig fysisk aktivitet var større i hypertensive end i normotensive personer, således at regelmæssig fysisk aktivitet i hypertensive personer i gennemsnit reducerede SBT med ca. 10 mmHg og DBT med ca. 5 mmHg. Der sås blodtrykssænkende effekter af såvel kredsløbs- som styrketræning, og størrelsen af effekterne var nogenlunde ens, noget der også er fundet i andre opgørelser ⁽⁶⁵³⁷⁾.  

Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2019 inkluderede data fra i alt 5.763 voksne personer, der blev randomiseret til regelmæssig gangtræning vs. ingen træning, og konkluderede, at regelmæssig gangtræning medførte statistisk signifikante fald i såvel systolisk (SBT) som diastolisk (DBT) blodtryk ⁽⁶⁵³⁸⁾. De gangtrænings-inducerede blodtryksfald var noget mindre end i ovenstående studie, og var for hypertensive personer i gennemsnit ca. 5 mmHg for SBT og ca. 4 mmHg for DBT. 

Træningstyper og mængder

Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at reducere blodtrykket, og den blodtrykssænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet ^{(6076) (6520) (6521)}, men der kan forventes større blodtrykssænkende effekter ved større træningsmængde. 

Kontraindikationer og forsigtighedsregler

Akut fysisk aktivitet fører til en stigning i særligt systolisk blodtryk under selve aktiviteten. For kredsløbstræning er stigningen beskeden (typisk ca. 10 mmHg), men for styrketræning kan stigningen være en del højere ⁽⁶⁵³⁹⁾. Der er ikke overbevisende data, der kobler denne fysisk aktivitets-inducerede blodtryksstigning til kardiovaskulære events, men af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det, at personer med grad 3-hypertension (SBT>175 mmHg og/eller DBT>105 mmHg), indleder farmakologisk blodtrykssænkende behandling forud for opstart af fysisk aktivitet, samt at man er tilbageholdende med at anbefale tung styrketræning til sådanne patienter ⁽⁶⁰⁷⁶⁾.  

En del personer med hypertension vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. 

Se også Iskæmisk hjertesygdom, Svær overvægt, Hjerteinsufficiens, Type 1-diabetes, Type 2-diabetes, Claudicatio intermittens.