Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling)

Fysisk aktivitet har en central plads i forebyggelsen og behandlingen af type 2-diabetes, og fysisk aktivitet anbefales til alle personer med type 2 diabetes ⁽⁶⁵⁴⁰⁾.  

Der er således høj grad af evidens for, at fysisk aktivitet har positiv effekt på blodsukkerreguleringen og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom hos personer med type 2-diabetes. Mange personer med type 2-diabetes er ikke fysisk aktive i det anbefalede omfang, og for sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at motivere personer med type 2-diabetes til at øge mængden af fysisk aktivitet. Det er vigtigt at påpege, at selv mindre mængder fysisk aktivitet vil være forbundet med gavnlige effekter for personer med type 2-diabetes. 

Påviste effekter

Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2011 inkluderede data fra studier med i alt 8.538 personer med type 2 diabetes, der blev randomiseret til en superviseret trænings- eller kontrolintervention på mindst 12 uger ⁽²⁹¹³⁾. I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer i HbA1c på gennemsnitligt 7-8 mmol/mol. Større træningsmængde medførte større forbedringer i HbA1c, således at struktureret træning i mere end 150 minutter/uge i gennemsnit medførte forbedringer i HbA1c på ca. 10 mmol/mol, mens superviseret træning i mindre end 150 minutter/uge var forbundet med forbedringer i HbA1c på gennemsnitligt 3-4 mmol/mol. Desuden fandt man, at ikke-superviseret træning (=rådgivning om øget fysisk aktivitet) også medførte forbedringer i HBA1c, men at disse var mindre end de forbedringer, der sås for superviseret træning (i gennemsnit ca. 3-4 mmol/mol). 

Såvel kredsløbstræning som styrketræning medfører forbedringer i blodsukkerreguleringen, og der er formentligt ingen klinisk betydende forskel mellem effekten af disse træningstyper ⁽⁴⁷⁸⁴⁾. Desuden er det påvist, at træning med højere intensitet medfører større forbedringer i blodsukkerreguleringen end træning med lavere intensitet ⁽⁴⁷⁸²⁾. 

Personer med type 2-diabetes har ofte andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom end diabetes alene, og effekten af fysisk aktivitet på disse risikofaktorer er sammenlignelig med effekten hos personer uden diabetes. 

Mens der er flere, store observationelle studier der indikerer, at regelmæssig fysisk aktivitet øger overlevelsen og nedsætter risikoen for kardiovaskulære tilfælde for personer med type 2-diabetes ^{(6541) (6542)}, er der ikke evidens fra randomiserede studier der understøtter dette. LookAHEAD-studiet, et stort (5.145 personer med type 2-diabetes) studie, hvor personer med type 2-diabetes blev randomiseret til livsstilsintervention (særligt med henblik på vægttab) eller placebo, og fulgt i mediant knapt 10 år, viste ingen forskel mellem grupperne ift. det kompositte primære endepunkt (død af kardiovaskulære årsager, ikke-fatalt akut myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi, indlæggelse med angina pectoris) ⁽⁶⁵⁴⁵⁾. Det er vigtigt at pointere, at trænings-komponenten i studiet ikke var superviseret og kun førte til en meget beskeden stigning i fysisk aktivitet 4 år inde i interventionen (ca. 10 minutter pr. uge), hvorfor det, ud fra LookAHEAD-studiet, ikke kan konkluderes, om regelmæssig træning har effekt på kardiovaskulære endepunkter.  

Træningstyper og mængder

Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet ^{(6520) (6521)}, men der kan forventes større blodsukkersænkende effekter ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. 

Kontraindikationer og forsigtighedsregler

Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet ⁽⁶⁰⁷⁶⁾. 

Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen ⁽⁶⁵⁴³⁾. Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om, at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte ⁽⁶⁰⁷⁶⁾. 

En del personer med type 2-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. 

Se også Iskæmisk hjertesygdom, Svær overvægt, Hjerteinsufficiens, Hypertension, Type 1-diabetes, Claudicatio intermittens. 

Interaktioner med medicin

Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden. De akutte effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved hård og/eller længerevarende træning. Personer med type 2-diabetes der behandles med insulin eller sulfonylurinstoffer har således en teoretisk risiko for at få hypoglykæmi ifb. med træning. Risikoen er begrænset for de fleste personer med type 2-diabetes, men store ændringer i træningsmængder og/eller intensitet for personer der behandles med disse lægemidler, særligt hvis de har en stram glykæmisk kontrol og/eller opnår et større vægttab, bør føre til overvejelser om risiko for hypoglykæmi.