Claudicatio intermittens (Fysisk aktivitet som behandling)

Fysisk aktivitet har en central plads i forebyggelsen og behandlingen af claudicatio intermittens, og fysisk aktivitet anbefales til alle personer med stabil sygdom ⁽⁶⁵⁴⁰⁾. Der er således høj grad af evidens for, at fysisk aktivitet har positiv effekt på gangdistance og claudicatio-smerter. Mange personer med claudicatio intermittens er ikke fysisk aktive i det anbefalede omfang, og for sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at motivere personer med sygdommen til at øge mængden af fysisk aktivitet. Det er vigtigt at påpege, at selv mindre mængder fysisk aktivitet vil være forbundet med gavnlige effekter for personer med claudicatio intermittens. 

Påviste effekter

Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2017 inkluderede data fra studier med i alt 1.835 personer med stabil claudicatio intermittens, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention ⁽⁶⁵⁶⁰⁾. I gennemsnit fik personer, der gennemførte træningsinterventionen en øgning i den maksimale gangdistance på ca. 120 meter, mens den smertefri gangdistance øgedes med ca. 82 meter. Desuden sås tegn på, at livskvaliteten forbedres med træning, mens der ikke blev fundet generelle holdepunkter for at træning øger ankel-brakial-indekset. Ligeledes sås ingen tendenser til at træning påvirker amputationsrate eller mortalitet. Forfatterne konkluderede at træning (primært gangtræning) reducerer claudicatio-smerter og øger gangdistancen i klinisk relevant omfang.  

Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2018 sammenlignede superviserede træningsinterventioner med hjemmebaseret træning samt rådgivning om træning ⁽⁶⁵⁶¹⁾. I alt inkluderedes data fra studier med i alt 1.400 personer med claudicatio intermittens. Data viste at superviseret træning var såvel hjemmebaseret træning, som rådgivning om træning overlegen ift. at forbedre såvel maksimal som smertefri gangdistance.  

Et tredje systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2020 sammenlignede superviserede gangtræningsinterventioner med andre typer af træning (herunder cykling, styrketræning for underekstremiteter, armcykling, stavgang og kombineret styrke- og kredsløbstræning) ⁽⁶⁵⁶²⁾. I alt inkluderedes data fra 527 personer med claudicatio intermittens. Data indikerede at styrketræning for underekstremiteter, stavgang og kombinerede træningsformer gav nogenlunde samme effekter som superviseret gangtræning ift. at forbedre såvel maksimal som smertefri gangdistance. Cykling og armcykling var numerisk set lidt dårligere end superviseret gangtræning ift. at forbedre såvel maksimal som smertefri gangdistance, men datagrundlaget var begrænset. Samlet set konkluderes, at evidensen for gangtræning er bedst for personer med claudicatio intermittens, men at alternative træningsformer kan være en mulighed hvis gangtræning ikke kan udføres. 

Personer med svær claudicatio undergår ofte kirurgiske procedurer for at afhjælpe generne associeret med sygdommen. Der har været spekuleret om en præoperativ træningsintervention kan afhjælpe komplikationer opstået under og efter det kirurgiske indgreb, men på nuværende tidspunkt er der ikke valide data, der indikerer hvorvidt dette er tilfældet ⁽⁶⁵⁶³⁾.  

Træningstyper og mængder

Kredsløbstræning i form af gangtræning er bedst belyst ift. at forbedre symptomer forbundet med claudicatio intermittens. Intensiteten bør være så høj, at træningen medfører iskæmiske bensmerter. Superviseret træning har bedre effekter end ikke-superviseret træning, og alle kommuner i Danmark er forpligtet til at tilbyde træning til patienter med claudicatio intermittens ⁽⁶⁵⁶⁴⁾. Hvis gangtræning ikke kan udføres, kan andre træningsformer anvendes. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet ^{(6520) (6521)}, og der kan forventes større effekter ved større træningsmængde. 

Kontraindikationer og forsigtighedsregler

For patienter med kritisk iskæmi (hvilesmerter og/eller sår) samt patienter med akut forværring af claudicatio intermittens bør henvisning til karkirurgisk vurdering ske snarest muligt, og før der opstartes et træningsforløb.  

En del personer med claudicatio intermittens vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes.  

Se også Iskæmisk hjertesygdom, Svær overvægt, Hjerteinsufficiens, Hypertension, Type 1-diabetes, Type 2-diabetes.