Mpox (abekopper)

Revideret: 12.03.2025

Indledning  

Mpox, tidligere kaldt abekopper, skyldes et orthopoxvirus, som er nært beslægtet med koppevirus (variola), kokopper og vacciniavirus. Der findes to forskellige varianter af Mpox-virus, en centralafrikansk variant (clade I) og en vestafrikansk variant (clade II). Virus blev påvist første gang i 1958 hos en gruppe aber med et vesikuløst udslæt, som var transporteret fra Afrika til Danmark til brug som forsøgsdyr. Deraf den tidligere betegnelse abekopper. Mpox forekommer endemisk i Central- og Vestafrika, og det første humane tilfælde blev påvist i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) hos en 9-årig dreng. Antallet af humane tilfælde af Mpox i Central- og Vestafrika er i løbet af de seneste 50 år steget betydeligt. En af årsagerne er formentlig, at man for over fyrre år siden ophørte med at vaccinere mod kopper, efter at WHO i 1980 havde erklæret sygdommen for udryddet.  

 

I 2003 var der et udbrud af Mpox i USA med 71 humane tilfælde, sekundært til import af gnavere fra Ghana. Derudover har man både i Storbritannien og Israel fundet importerede tilfælde af Mpox hos rejsende fra Nigeria. Der har også været enkelte sekundære tilfælde bl.a. hos sundhedspersonale.  

 

Det første større udbrud af Mpox forårsaget af clade IIb, en understamme af clade II, med smittespredning uden for Afrika startede i 2022. Primo maj 2022 blev de første tilfælde af Mpox påvist i Storbritannien. Efterfølgende blev der påvist tilfælde i en række Europæiske lande, men også udenfor Europa. WHO erklærede 23. juli 2022 udbruddet med Mpox for en global sundhedskrise. Ifølge WHO og ECDC er der rapporteret 27.529 tilfælde i 46 lande i Europa. Der er kun rapporteret 10 dødsfald som følge af Mpox. I Danmark er der set 203 tilfælde af Mpox og ingen dødsfald. I dette udbrud er næsten alle (98-99 %) tilfælde set hos mænd der har sex med mænd (MSM). Det lykkedes at inddæmme epidemien ved oplysning, kontaktopsporing, vaccination af risikogrupper og vejledning om hvordan smitte kan forebygges. Der er i 2024 derfor kun rapporteret om få tilfælde og mindre udbrud i Europa.  

 

Aktuelt har en ny variant af Mpox-virus (clade Ib) spredt sig fra DRC til nærliggende lande. Clade I medfører sværere sygdom og højere dødelighed end clade II. Der er siden 1. januar 2024 rapporteret om mere end 50.000 mistænkte tilfælde og 1.000 dødsfald i 13 afrikanske lande (Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Kenya, Liberia, Nigeria, Republikken Congo, Rwanda, Sydafrika og Uganda), med de fleste tilfælde i DRC. Størstedelen (60 %) af tilfældene er blandt børn under 15 år. Derfor erklærede WHO i august 24, Mpox for en global sundhedskrise. Der har været flere importerede tilfælde til både Europa og USA. For nylig er de første tilfælde af smittespredning fra importerede tilfælde til nære kontakter blevet bekræftet i Belgien og Tyskland.  

 

Virkning og smitte  

Mpox er en zoonose, og det væsentligste reservoir formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Smitte kan ske fra dyr-til-mennesker, men også fra menneske-til-menneske. Smitte mellem mennesker sker ved tæt fysisk kontakt, herunder seksuel kontakt, ofte med personer indenfor samme husstand. Smitte kan ske via luftvejssekreter eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Overførslen i det europæiske udbrud med clade IIb synes at være tæt hudkontakt i forbindelse med sex; men næppe egentlig seksuel smitte, hvorfor sikker sex formentlig ikke vil beskytte. Det er set, at smittede gravide også kan give smitten videre til deres ufødte børn. Hidtil har man ikke anset personer uden symptomer, som smittefarlige og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. Et nyligt studie på MSM har dog påvist Mpox-virus ved podning fra rektum hos personer uden symptomer. Betydningen af dette for smittespredning er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt. Den centralafrikanske variant (clade Ib) synes at være mere smitsom end den vestafrikanske variant (clade IIb).  


Inkubationstiden er 5-21 dage. Abekopper minder om rigtige kopper, men har et mildere forløb, og viser sig oftest ved feber, kulderystelser, hovedpine, træthed, muskelsmerter og ofte hævede lymfeknuder. Efter 1-3 dage udvikles et udslæt, som ofte begynder hvor primær infektionen har fundet sted, hyppigst i ansigtet eller genitalt, og derefter spreder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Elementerne er typisk 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium. Under det Europæiske udbrud har flere haft proctitis ledsaget af anogenitale smerter. De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af Mpox er 1-10 %, men den vestafrikanske variant har det mildeste forløb. Under aktuelle udbrud i DCR forårsaget af clade Ib er dødeligheden omkring 3 %.  

 

Mpox-virus påvises ved PCR ved prøvetagning hyppigst fra hud elementer, vesikler eller podning fra rectum, oropharynx, urethra.  

Behandlingsvejledning

Behandlingen af Mpox er symptomatisk og understøttende. Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) har godkendt det antivirale middel tecovirimat til behandling af Mpox. Tecovirimat har i dyreforsøg vist sig at reducere dødeligheden af kopper og Mpox og har i små humane forsøg ikke vist toksicitet. I et NIH-støttet studie har tecovirimat dog ikke vist sig at reducere varigheden af Mpox-læsioner forårsaget af clade I. Tecovirimat kan, beroende på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin, benyttes til specifik behandling af Mpox virus. Behandling kan fx. overvejes til personer med immundefekt såsom personer med HIV med lavt CD4-tal og til børn, som vurderes at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov.  

Vacciner  

Historiske data viser, at den koppevaccine, der blev anvendt indtil 1980, giver omkring 85 % beskyttelse mod Mpox. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom. For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Der er godkendte nyere 3. generations levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger.  

 

Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive.  

 

Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion.  

 

Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet:  

  1. Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV.
  2. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre.
  3. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger.
  4. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination.

 

Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf.  

Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicinsk læge. Dette kan omfatte personer, der rejser til områder med udbrud af Mpox af clade Ia og/eller Ib og har særlig risiko for at blive udsat for Mpox, fx sundhedsarbejdere, nødhjælpsarbejdere eller personer, der arbejder i flygtningelejre.  

 

De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte, og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Man følger man dog udbruddet nøje.  

Statens Serum Institut anbefaler på nuværende tidspunkt heller ikke restriktioner, når det gælder rejser til de berørte afrikanske lande. Hvis man skal rejse til et land med pågående Mpox-udbrud, anbefales man at undgå tæt kontakt med personer med kendt Mpox-infektion, som ikke er raske eller har et uforklarligt udslæt; at undgå nye seksuelle kontakter og ikke dele sengetøj eller genstande med personer der har eller kan have Mpox. Vær omhyggelig med håndhygiejne (håndvask med sæbe og/eller brug af håndsprit). Undgå kontakt med dyr, særligt gnavere, og tilbered og spis ikke kød fra vilde dyr (bushmeat).  

 

Se også Statens Serum Instituts information om Mpox .  

Referencer

6494. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjerne for håndtering af sygdommen mpox. SST. 2025, https://www.sst.dk/da/nyheder/2025/Sundhedsstyrelsen-opdaterer-retningslinjerne-for-haandtering-af-sygdommen-mpox (Lokaliseret 12. marts 2025)

 

6338. Sundhedsstyrelsen. Tilbud om vaccination mod mpox til personer i særlig risiko. SST.dk. 2024, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2024/Mpox/Mpox-vaccination-saerlig-risiko.ashx?sc_lang=da&hash=3B80DE28E9282BC8830150E142E027D7 (Lokaliseret 12. marts 2025)

 

6339. Statens Serum Institut. Internationalt udbrud af mpox (abekopper). SSI.dk. 2024, https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsudbrud/2024_mpox (Lokaliseret 8. oktober 2024)

 

5711. Guarner J, Rio CD, Malani PN. Monkeypox in 2022-What Clinicians Need to Know. JAMA. 2022, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35696257/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)

 

5712. European Centre for Disease Prevention and Control. Monkeypox multi-country outbreak. , https://www.ecdc.europa.eu/en/monkeypox-outbreak (Lokaliseret 26. oktober 2023)