Denguefeber vaccine

Revideret: 08.01.2025

Denguefeber forekommer endemisk i tropiske og subtropiske områder i mere end 125 lande i Asien, Afrika, Syd- og Mellemamerika. Incidensen af denguefeber er steget med en faktor 30 over de seneste 50 år og forventes at stige yderligere pga. klimaforandringer og urbanisering. Det estimeres, at der globalt er 400 mio. tilfælde af denguefeber, hvoraf 100 mio. er symptomatiske, med 250.000-500.000 tilfælde af svær denguefeber og omkring 24.000 dødsfald årligt. Risikoen for rejsende for at få denguefeber ved ophold i endemiske områder er omkring 0,1-1 % pr. måned. Denguefeber er den hyppigste arbovirus infektion og en af de væsentligste årsager til feber under og efter rejser i troperne- og subtroperne. Denguefeber er ikke anmeldelsespligtig, men der diagnosticeres omkring 50-100 tilfælde om året i Danmark.  

 

Denguefeber skyldes denguevirus (DENV), som er et flavivirus, der overføres af myg tilhørende arten Aedes. Der findes fire forskellige serotyper DENV 1-4, hvilket betyder at man kan få denguefeber mere en én gang.  

 

Den primære vektor er Aedes aegypti, som er tilpasset til at trives og yngle i bymæssig bebyggelse. Den stikker i de tidlige morgentimer samt sen eftermiddag (før solopgang og før solnedgang). Risikoen for at få denguefeber er derfor størst tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen ved ophold i bymæssig bebyggelse. Den asiatiske tigermyg, Aedes albopictus, som også kan overføre DENV er den mest invasive myggeart og findes nu på populære feriemål i Sydeuropa, som Spanien, Italien, Frankrig, Kroatien og Grækenland. Den er også i 2024 påvist i både Tyskland og Sverige. Siden 2010 er der set flere udbrud af denguefeber i Europa og ifølge ECDC har der i 2024 været 213 tilfælde af denguefeber smittet i Italien, 83 i Frankrig og 8 i Spanien.  

 

Klinik 

Det er kun omkring 25 % af smittede, der får symptomer. Symptomerne begynder 3-8 dage efter smitte og er typisk høj feber, hovedpine, retroorbitale smerter, muskel- og ledsmerter (breakbone fever), og de fleste udvikler et makuløst eksantem. Under 1 % vil udvikle hæmoragiske komplikationer og kredsløbskollaps, tidligere kaldet dengue hæmorragisk feber og dengue shock syndrom. Risikoen for svær dengue er størst ved sekundær DENV-infektion med en anden serotype og ses derfor hyppigst hos børn og unge, der vokser op i endemiske områder, men er sjælden hos turister.  

 

Vacciner 

Qdenga er en levende svækket denguevaccine, der er baseret på et levende, svækket denguevirus serotype 2, som udgør den genetiske rygrad i alle de fire denguevirus-serotyper. Det betyder, at gener der koder for serotypespecifikke overfladeproteiner er indsat i denguevirus type-2 skelettet. Vaccinen produceres på Vero-celler og er sammensat til at beskytte mod alle fire serotyper. Qdenga er godkendt til forebyggelse af denguefeber hos voksne og børn fra 4 år.  

Behandlingsvejledning

Vaccinen administreres subkutant, helst i overarmen i deltamuskelområdet. Vaccinen må ikke administreres intravaskulært, intradermalt eller intramuskulært. Der gives to 0,5 ml doser med 3 måneders interval (0 og 3 måneder). 2. dosis bør være givet senest én uge før afrejse. Beskyttelsen starter dog 14 dage efter 1. dosis og der er dokumenteret beskyttelse mellem 1. og 2. dosis. Derfor kan 1. dosis i følge WHO gives mindst 14 dage før rejse til dengue endemisk område. Da det er en levende svækket vaccine, er det kontraindiceret at vaccinere personer med nedsat immunforsvar enten medfødt eller erhvervet, herunder immunsupprimerende behandling. Vaccinen må heller ikke anvendes til gravide og ammende kvinder. De hyppigste bivirkninger er smerter på injektionsstedet (50 %), hovedpine (35 %), muskelsmerter (31 %), rødme på injektionsstedet (27 %), utilpashed (24 %), svækkelse/kraftesløshed (20 %) og feber (11 %). Bivirkningerne forekommer normalt inden for 2 dage efter vaccination, de er lette til moderate i sværhedsgrad, har kort varighed (1-3 dage) og var mindre hyppige efter 2. dosis end efter 1. dosis. 

 

Virkning 

Et studie på mere end 20.000 børn i alderen 4-16 år har vist en beskyttelse på 80 % mod symptomatisk denguefeber 12 måneder efter vaccination og 90 % mod indlæggelse på hospital pga. denguefeber 18 måneder efter vaccination. Efter 54 måneder var beskyttelsen faldet til henholdsvis 61 % og 84 %. Hos børn, der havde haft denguefeber tidligere (seropositive) beskyttede vaccinen mod symptomatisk denguefeber og indlæggelse for alle 4 serotyper, mens der hos seronegative børn ikke er dokumentation for at vaccinen beskytter mod symptomatisk denguefeber og indlæggelse forårsaget af DENV type 3 og 4. Der var i studiet ingen faretegn på at vaccination af seronegative øgede risikoen for at få svær denguefeber. 

 

Anbefalinger 

Vaccination mod denguefeber kan overvejes til personer over 4 år med normalt immunforsvar, som skal opholde sig i mere end 2 uger i denguefeber endemiske områder, og særligt ved viden om aktuelt udbrud af sygdommen. Især til rejsende der tidligere har haft denguefeber. WHO anbefaler at rejsende, som ikke har haft denguefeber, informeres om at vaccinen ikke beskytter mod serotype 3 og 4 og at der en teoretisk risiko for svær dengue ved smitte med en af disse serotyper. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Denguefeber vaccine Qdenga®
Takeda Pharma
pulver og solvens til injektionsvæske, opl., sprøjte   1 stk.   747,00

Referencer

6442. WHO. WHO position paper on dengue vaccines May 2024. Weekly epidemiological record. WHO. 2024, https://www.who.int/publications/i/item/who-wer-9918-203-224 (Lokaliseret 8. januar 2025)

 

5890. Biswal S, Reynales H, Saez-Llorens X et al. Efficacy of a Tetravalent Dengue Vaccine in Healthy Children and Adolescents. N Engl J Med. 2019; 381(21):2009-19, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31693803/ (Lokaliseret 17. marts 2023)