krGul feber skyldes et flavivirus, der overføres til mennesker af myg. Sygdommen er udbredt i Afrika og Sydamerika . Reservoiret for gul feber virus er non-humane primater og mennesker. Der kan ske myggebåren smitte både fra aber-til-mennesker, typisk ved ophold i junglen og fra mennesker-til-mennesker oftest i byerne, hvor vektoren primært er Aedes aegypti.  

Gul feber er en alvorlig sygdom, som kan medføre lever- og nyresvigt samt blødningstendens. Der er ingen specifik behandling og dødeligheden er omkring 20 %. Det estimeres, at risikoen for at blive syg eller dø af gul feber under et 2 ugers-ophold i Vestafrika er henholdsvis 5:10.000 og 1:10.000 og i Sydamerika henholdsvis 5:100.000 og 1:100.000. Der er i perioden 2016-2021 rapporteret om 37 tilfælde af gul feber hos rejsende, som ikke var vaccinerede. I 2017 fik en dansk turist, som ikke var vaccineret, påvist gul feber under ophold i Bolivia. Der er kun et dokumenteret tilfælde af gul feber hos en vaccineret rejsende.  

Vaccinen indeholder levende svækket gul febervirus, stamme 17D.  

Vaccination anbefales til alle non-immune > 9 måneder, der rejser til områder med gul feber og skal gives senest 10 dage før afrejse. Flere lande stiller krav om gyldig vaccinationsattest mod gul feber for at få tilladelse til indrejse. De fleste lande har kun krav om vaccination ved indrejse fra område med gul feber, men nogle for alle rejsende. I WHO´s publikation International Travel and Health er der en liste over de enkelte landes krav.
WHO meldte i 2013 ud, at de anså beskyttelsen efter vaccination mod gul feber for livsvarig. Fra 11. juli 2016 har både tidligere og nye gul feber vaccinationsattester livsvarig gyldighed, og intet land kan kræve revaccination mod gul feber.  

Det er kontraindiceret at vaccinere personer med allergi over for æg, børn < 6 måneder, immundefekte og personer i behandling med immunsupprimerende lægemidler. Gravide og børn 6-9 måneder kan vaccineres på tvingende indikation. Da der er dokumenteret risiko for overførsel af vaccinevirusstammen til spædbørn fra ammende mødre, bør gul feber vaccine kun gives til ammende mødre på samme indikation som vaccination af gravide.  

De hyppigste bivirkninger er hovedpine, kraftesløshed/udtalt træthed, smerter på injektionsstedet og muskelsmerter.
Disse optræder sædvanligvis inden for de første tre dage efter vaccination og er kortvarige (3 dage). Der kan også ses feber, der forekommer mellem dag 4 og dag 14. Der er beskrevet en række alvorlige og potentielt dødelige systemiske (yellow fever vaccine-associated viscerotropic disease (YEL-AVD)) og neurologiske (yellow fever vaccine-associated neurologic disease (YEL-AND)) bivirkningsreaktioner. YEL-AND forekommer inden for 30 dage og YFV-AVD inden for 10 dage efter vaccination. Incidensen af YEL-AND og YEL-AVD er henholdsvis 0,8:100.000 og 0,3:100.000, men stigende med alderen til henholdsvis 2,2:100.000 og 1,2:100.000 hos personer > 60 år.
Derfor bør vaccinen kun gives til personer efter 60-års-alderen, som har en betydelig risiko for at pådrage sig gul feber. Disse alvorlige bivirkninger er ikke set efter revaccination.