Ethanol (alkohol)
Ethanol (alkohol) har en sløvende effekt på hjernen (centralnervesystemet (CNS)). Effekten kan forstærkes, hvis man samtidig tager medicin, der har samme virkning - for eksempel benzodiazepiner, nogle former for antidepressiv medicin og bestemte antipsykotiske midler.
De små mængder ethanol, der normalt anvendes som hjælpestof i lægemidler, vil dog næppe give anledning til betydende påvirkning af CNS.
Ethanol omdannes og nedbrydes i kroppen gennem flere trin, bl.a. i leveren via enzymet aldehyddehydrogenase.
Nogle typer medicin hæmmer dette enzym, hvilket fører til en ophobning af acetaldehyd i kroppen. Mest kendt er disulfiram (Antabus), hvor enzymhæmningen udnyttes terapeutisk til behandling af alkoholafhængighed, men også metronidazol og ketoconazol har hæmmende virkning på aldehyddehydrogenase.
Ophobningen af acetaldehyd kan resultere i en forgiftningsreaktion, der almindeligvis giver symptomer som ansigtsrødme, hjertebanken/hurtig puls og hurtig vejrtrækning samt pulserende hovedpine og evt. i kraftigere tilfælde kvalme, opkastning, bleghed og lavt blodtryk.
En alvorlig forgiftning (som kan føre til kollaps og hjertestop) er næppe sandsynlig ved de relativt beskedne mængder ethanol, der findes som hjælpestof i lægemidler.
